|
En Skærsommernatsdrøm Der er ballade i Athen: på grund af en trykfejl i et
nyt cirkulære skal enhver ugift pige over atten ægte den mand, hendes far finder
passende, ellers skal hun omgående henrettes. Den stakkels Hermia bliver
således beordret af sin far til at gifte sig med Demetrius, som hun ikke kan
døje. Men Hermia elsker Lysander, og hun appellerer til Theseus, hertugen af
Athen. Theseus har dog ikke rigtig tid, for han er ved at forberede sit
bryllup med Hippolyta. Hermia er fortvivlet, og beslutter sig for at stikke
af sammen med Lysander til et andet amt, og denne hemmelighed røber hun for
sin nære veninde, Helena. Helena fortæller det straks videre til Demetrius,
som hun er forelsket i, vel vidende, at han vil følge efter de to andre for
at banke Lysander og overtale Hermia til at tage ham i stedet. Helena vil så
følge efter Demetrius, i håb om at vække hans kærlighed, når de er alene i
skoven. Undervejs gennem skoven farer alle de fire unge vild og lægger sig
til at sove.
|
I denne stærkt trafikerede skov ankommer
nu også en gruppe langtidsledige i jobtræning som skuespillere. De er blevet
bedt om at opføre resultaterne af deres teaterprojekt ved hoffet til det
kongelige bryllup, og nu er de taget ud i skoven for at øve i fred. Deres
teaterprøve ender lidt absurd, da Puk forvandler en af dem, Bottom, om til et
æsel. På netop dette tidspunkt vågner Titania af sin slummer, og da også hun
har fået et sprøjt af saften, finder hun Bottom overmåde attraktiv, og hun
indleder en lidenskabelig affære med ham.
Det bliver morgen efter en højst forvirret nat, og alle
har tømmermænd. Titania vender tilbage til Oberon, og alle andre vender hjem
til Athen. Lysander er nu blevet glad for Hermia igen, og Demetrius slår sig
til tåls med Helena. Til brylluppet mellem Theseus og Hippolyta opfører de
langtidsledige deres teaterstykke, og alle morer sig så meget, at de er ved
at dø af grin. Det er lidt uheldigt, for faktisk er det en klassisk tragedie
om ulykkelig kærlighed.
|
||
|
|
|