OVER THE TOP
Skolekomedien Gribskov Gymnasium 2008 (roller bagest)
TROMMEHVIRVEL
ANNONCØR (OFF)
Mine damer og herrer – den uforlignelige Miss Marie Lloyd og hendes lårsvingende labre larver med den grænseoverskridende schlager: Første Verdenskrig.
Klap starter på intro, mens Marie Lloyd og larver vimser ind og finder en positur, der passer.
MARIE LLOYD
(Mel. Bos March)
Det er ikke til at se
Hvo’n så meget kunne ske
I dage med idyl og harmoni
Hvor en ny tid var begyndt
Og endda begyndt så kønt
Med stråhat, og med cakewalk og krinoliner
(Og) vi når til 1910
I Europas monarki
Og der er endnu ingen tegn på vold
Men det varer kun en tid
Før vi ser den første strid
I Tyskland i 1912.
MUSIK fortsætter evt. i B-stykket som underscoring under MARIE LLOYDs speak.
MARIE LLOYD
Alle Europas kongehuse var i familie – for de var alle sammen på en eller anden måde var beslægtet med nyligt afdøde Dronning Victoria.. Det kan være vanskeligt at overskue, så vi laver det på Power Point anno 1912.
GEORGE V kommer ind fra KS, og bag ham, holdt af en af KVINDESAGSKVINDE (Suffragette), kommer et RØD CUT OUT af ENGLAND, gerne 1 ½ m stort.
Også fra KS kommer GENERAL FOCH og bag ham, holdt af JULES i uniform, et RØD CUT OUT af FRANKRIG. Straks efter, fra DS, kommer ZAR NICHOLAS II, fulgt af PIOTR i russisk uniform med en RØD CUT OUT af RUSLAND.
De tager alle slutpositioner i en nogenlunde korrekt, om end lidt for tæt afstand fra hinanden (iflg. verdenskortet)
MARIE LLOYD
Her er Onkel George den Femte af England, i tysk flådeuniform. England er indgået i triple-ententen med Frankrig – Præsident Falliéres kunne ikke komme i dag, så han har sendt Onkel Foch – og Rusland ... her repræsenteret af Svoger Nicholas II, i fransk uniform.
Nu kommer KEJSER WILHELM ind, fulgt af tysk-uniformerede FRITZ med en HVID CUT-OUT af TYSKLAND og FRANS-JOSEF med FRANZ-FERDINAND bag sig, og han har en HVID CUT OUT af ØSTRIG-UNGARN. Med en lille forsinkelse kommer VICTOR EMMANUEL, der selv holder en HVID CUT OUT af ITALIEN, og er i vildrede om, hvor han skal stå.
MARIE LLOYD
Og her kommer så den tyske Kejser, Onkel Vilhelm, der har taget russisk flådeuniform på, men har beholdt sit engelske victoriakors, så han er lidt til begge sider.
Tyskland er i triplealliancen med Østrig-Ungarn – her er Onkel Franz-Josef – og Italien ... Italien ... kan vi få Onkel Viktor Emmanuel III på scenen? (han kommer ind) Godt. Du skal stå der.
Allerede her ser man problemet mellem de to forbund – det er triple-ententen i rødt og triple-alliancen i hvidt.
MELODIEN falder ind i A-stykke igen, og under verset kæmper TYSKLAND lidt for Lebensraum med sin CUT OUT på scenen, til irritation for både England, Frankrig og Rusland.
På 1. vers skubbes desuden nogle CUT OUTS forestillende BUNKER AF VÅBEN ind fra hhv. KS og DS.
MARIE LLOYD
Men hvad er ententer værd
Uden masser militær?
Så der blir rustet op i øst og vest
Og det bli’r der jo fordi
Der måske ku’ bli’e krig
Et lager af beredskab er altid bedst.
Og at det maskineri
Kun ka’ bruges i en krig
Det er jo lissom nog’t der si’r sig selv
Der behøves ikke mer
End de skud, der kommer her:
En hertug bli’r slå’t ihjel.
Og så skal vi til krudttønden i Balkanlandene: Bulgarien, Serbien og Montenegro, der ville fri af Tyrkisk overherredømme, og i denne Balkankrise holdt Østrig-Ungarn med Tyrkiet, mens Rusland holdt med Serbien.
TO AF MARIE LLOYDS SYNGEPIGER med PARASOLLER stiller sig foran FRANZ-FERDINAND og SOFIE, og triller parasollerne foran dem for at illudere HJUL PÅ EN KARET.
En flok EUROPÆERE kommer ind fra KS for at hylde parret.
MARIE LLOYD
Hertug Franz-Ferdinand af Østrig og hans borgerlige hustru Sophie besøger Sarajevo den 18 juni 1914. Sophie havde fået en kold skulder af den østrigske kejserfamilie, og nu håbede Franz-Ferdinand, at hun ville få en varm modtagelse i Sarajevo.
7 ANARKISTER, MEHMET, VASO, NEDELKO, SVETKO, TRIFKO, DANILO og GAVRILO kommer ind fra DS og hylder halvhjertet. De vender sig og præsenterer sig efterhånden som de bliver nævnt.
MARIE LLOYD
Imellem folkemængden, der var stimlet sammen, var et hold på syv bosniske anarkister fra terrororganisationen Den sorte Hånd.
Først var der Mehmet Basic med en bombe –
MEHMET løber stolt frem til rampen og viser sin tegneseriebombe.
MARIE LLOYD
Dernæst var der Vaso Cubrilovic med en revolver –
VASO løber frem med sin revolver –
MARIE LLOYD
Nedelko Cabrinovic og Svetko Popovic hver med pistoler –
NEDELKO og SVETKO løber frem og viser deres pistoler –
MARIE LLOYD
Danilo Ilic og Trifko Grabez med endnu en bombe –
DANILO og TRIFKO frem med bombe –
MARIE LLOYD
- Og så var der Gavrilo Princip, gruppens yngste medlem, med en pistol. Han var anbragt sidst på ruten som back-up, hvis alt andet skulle slå fejl.
GAVRILO frem med sin pistol.
MARIE LLOYD
- Alle medlemmer af Den sorte Hånd havde hver en lille flaske med arsenik, som de ville ta’ inden de blev taget. (Gruppen viser deres små arsenik flasker og putter dem i lommen). De havde købt arsenikken til spotpris af en skummel gadesælger. Og så kom Kareten med Franz-Ferdinand og Sophie. Bosnierne spredte sig over feltet ...
ANARKISTERNE følger speaken, mens kareten kører uforstyrret videre rundt på scenen.
MARIE LLOYD
Mehmet tænder sin bombe, men netop da dækkes han ind af folkemængden, så han ikke kan se kareten – han kaster bomben videre til Vaso, som gribes af panik og sender videre til Svetko og Nedelko. Imellemtiden har Danilo tændt sin bombe, men forstyrres af Svetko og Nedelko. Bomberne eksploderer, men off-side. Gruppen tager straks deres arsenik, kun for at erfare, at det er hostesaft.
Tilbage på det sidste gadehjørne står Gavrilo tilbage. Han har hørt bomberne og formoder derfor, at attentatet er gennemført. Han har sat sig ned ved en fortovscafé for at drikke sin hostesaft med en beer chaser (cafébord og øl og stol bringes hurtigt ind fra venstre) da han pludselig ser kareten med det uskadte par komme kørende.
KARETEN kommer kørende ind fra KS mod Gavrilo yderst DS. Folkemængden hujer og hylder i baggrunden. GAVRILO rejser sig og affyrer to skud – Franz-Ferdinand og Sophie synker døde sammen.
MARIE LLOYD
Vi ser det igen i langsom gengivelse.
Der SPOLES TILBAGE: Franz-Ferdinand og Sophie liver op igen baglæns, Gavrilo træder et par skridt tilbage og sætter sig ved cafébordet, hele FOLKEMÆNGDEN træder et par skridt tilbage og ALLE indtager deres positioner fra lige før attentatet.
DERPÅ kører filmen forlæns igen, men i SLOW.
TÆPPE FOR når MARIE LLOYD og hendes SANGERINDER er nået ud på forscenen:
Bo: MARCH, b-stykke
Og derpå går der endnu et par uger
Hvor alting ånder fred
Men Østrig-Ungarn bli’r s’føli sure
Og de trækker Tyskland med
Og så sker det sgu igen
At en masse gamle mænd
Bli’r grebet af panik og hysteri
Og det dyre isenkram
Bli’r bemandet gram for gram
Og vi har
Og vi har
Og vi har
Og vi har en verdenskrig.
TÆPPE FRA til en tysk skoleklasse. De SEKS ELEVER, FRITZ, KARL, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF, som kommer til at repræsentere de tyske tropper i resten af stykket, sidder i deres tyske gymnasium og læser et tysk digt ved deres små, tyske borde.
FRØKEN WÖRTERFLOMME underviser. Idet tæppet trækkes, høres GÜNTHER læse op af Goethe.
GÜNTHER
Meine Mutter hat manch gülden Gewand ....
FRÄULEIN WÖRTERFLOMME
Glimrende læst op, Dorkheim, meget tysk og taktfast og følelsforladt. Og nu du, Hitler, næste vers ...
ADOLF
Mein Vater, Mein Vater, und hörest du nicht
Was Erlenkönig mir leise verspricht?
Sei ruhig, bleibe ruhig mein Kind –
Det banker på døren (OFF).
FRÄULEIN WÖRTERFLOMME
Hvad er nu det for en ganske ugermansk afbrydelse midt i timen?
GENERAL VON KLUCK stikker hovedet ind i klassen.
GENERAL VON KLUCK
Fräulein Wörterflomme? Tillader De, at jeg tager et par minutter af Deres og elevernes tid i et vigtigt anliggende?
FRÄULEIN WÖRTERFLOMME
Aber natürlich, General von Kluck. Drenge ...
ALLE DRENGENE rejser sig.
GENERAL VON KLUCK
Tak, drenge, sæt jer blot igen. I er jo i fuld gang med at uddanne jer til at være nyttige og alvidende samfundsborgere i vort vidunderlige Vaterland, og læser lige nu - ?
ADOLF rækker hånden op.
GENERAL VON KLUCK
Jah?
ADOLF
Vi læser Goethe.
GENERAL VON KLUCK
Wunderbar. Vores store tyske dichter. Rygraden i den germanske kultur. Jah?
GENERAL VON KLUCK reagerer på, at KARL har rakt hånden op.
KARL:
Vi skal i gang med at læse ”Den unge Werthers lidelser”
GENERAL VON KLUCK
Ach ja – den unge Werther er ulykkeligt verliebt i die schöne Lotte og skyder sig selv – og det bringer mig netop til mit ærinde. Romanens morale er: hvorfor skyde sig selv, når der er så mange andre, man kan skyde på? Ja, det var lille germansk vits, jeg sparkede ind for at lede op til mit egentlige emne ...
KLASSEN ler kort, men artigt. I det efterfølgende rejser KLASSEN sig på hver benævnelse af ”Der Kaiser” og sætter sig på Klucks anvisninger.
GENERAL VON KLUCK
I har sikkert hört, DER KAISER har erkläret krig – sät jer – mod Serbien, for stötte Östrich-Ungarn efter det nedrige attentat på Hertug Franz Ferdinand og hans ligegyldige hustru Sophie. DER KAISER regnede med – sät jer – at krigen ville vare to dage, når de tapre tyske tropper i overtal marcherede ind over grænserne til den forsvarsløse og uduelige minimalstat, Serbien. Men nu har Rusland sat tropper ind for at hjælpe Serbien, hvilket er tarveligt, for russerne er mange flere end os. Jah?
DIETER har markeret.
DIETER
Vil det sige, at vi skal i krig med Rusland?
GENERAL VON KLUCK
Ja, det kunne man tro, men for narre fjenden – og det vil sige alle andre – marcherer vi også mod Frankrig.
ELEVERNE undrer sig lidt og ALLE rækker derpå hånden op.
GENERAL VON KLUCK
Ja, I vil sikkert spørge hvorfor. I Karl von Clausewitz’ uforlignelige værk om krigskunst står der udtrykkeligt: ”Det er godt, hvis man kan føre krigen på en front.” Derfor må det være dobbelt så godt, hvis man kan føre krig på to fronter, og til dette formål har Graf von Schlieffen lavet en ufejlbarlig plan, kaldet Schlieffenplanen, der går ud på at angribe Frankrig gennem Belgien. Jah?
GÜNTHER har markeret.
GÜNTHER
Hvorfor gå igennem Belgien, når vi kan gå lige over grænsen til Frankrig?
GENERAL VON KLUCK
Fordi det venter franskmændene ikke. Og det vil også overraske belgierne. Jah?
KARL har markeret.
KARL
Vil det sige, at vi skal ud og slås, når vi er færdige med gymnasiet?
GENERAL VON KLUCK
Ja, og det er i allerede i dag, takket være den nye reform, der træder i kraft uden nøjere overvejelser kl. 12!
ADOLF
Hvad så med eksamen?
GENERAL VON KLUCK
Den er klaret ved den nye, tyske to-trins karakterskala: hvis I melder jer til militæret, består I med UG, allezusammen!
ADOLF
Fräulein Wörterflomme ...må vi godt?
FRÄULEIN WÖRTERFLOMME
Hvad større gavn kan I gøre den tyske kultur, end at marchere ud i verden og tvinge alle til at læse Goethe og Schiller og Franz Grillparzer -
GENERAL VON KLUCK
- og skyde alle, der gør vrøvl.
Denne meddelelse bringer forventningsfuld og behersket jubel hos drengene.
FRÄULEIN WÖRTERFLOMME
Det er med sorg i hjertet, at jeg tager afsked med jer, men jeg vil tænke på jer alle med fryd og i ånden se, hvordan I tumler jer i mandige militærøvelser, svinger med jeres skarpladte geværer og bader jeres veltrænede, unge kroppe under kasernens fællesbrusere. Åh, gid jeg kunne være der sammen med jer! Drenge, før I marcherer afsted med den tapre General von Kluck, så oplad jeres unge struber i vor nationalsang!
GENERAL VON KLUCK
Ja, syng for Fräulein Wörterflomme og Der KAISER.
ALLE op, og denne gang bliver de oppe.
(Mel.: Sørens March)
Tyskland, vore hjerter
Banker kun for dig.
Og vi er fødte til at føre
Selv om de andre mener nej
Vi syn’s at Wagner er herlig
Selv om han ta’r 100 år
Og vores sprog det er særligt
Med sætninger der aldrig får
(en ende)
Verden skal se, tyskerne dur
Når alle har vor højkultur.
Tyskland, tag og spred dig
Tyskland, over alt.
Ingen som du kan skabe orden
Hvor end i verden det går galt.
Spred dit system, dine regler
Selv om det kræver lidt vold
Vis dem, at det, som der tæller
Er togtider og kasserol-
(e-bøjning)
Fremad hver mand, vis hvad du kan
For Kaiser og for Vaterland.
ALLE UD. På vejen krydser de fattigtklædte Johan HEINZ, der tigger med konservesdåse i hånden. ADOLF smider en mønt til ham.
En lille TRIST MELODI følger HEINZ til hans ydmyge bolig på forscenen, hvor hans fattigtklædte kone LOUISE venter.
LYDKULISSE i baggrund: KATTEMJAVEN.
LOUISE
Hvordan gik det, Johan?
HEINZ
Ach, jeg fik kun tre pfennig hele dagen.
LOUISE begynder at græde lige så stille
HEINZ
Nein, nein, min Louischen, sådan må du ikke tage det. Jeg kan godt nøjes med dine bønner i tomatsovs. Vi behøver jo ikke få kød hver måned.
LOUISE
Ach, det er ikke det, mein schatz. Men ... jeg er gravid igen.
HEINZ
Was? Siden jeg gik hjemmefra i morges?
LOUISE
Nein, det kom forleden. Jeg har ventet på det rigtige tidspunkt at sige dig det.
HEINZ
(tager hende om skuldrene med faderlig formanende mine) Du må virkelig prøve at styre dig, Louischen. Det er ... (tæller efter) femte gang nu, på kun fire år.
LOUISE
Jeg ved det. Jeg ødelægger det hele for os. Men Johan - det er ikke det eneste ... Misschen har fået killinger.
HEINZ
Nein!
LOUISE
Jo. Seks stück. Så nu er hun ikke i stand til at fange alle de rotter, vi har i huset.
HEINZ
Åh, kunne vi blot komme til Amerika; Louischen. Der ville min opfindelse rigtig slå an, der ved jeg. Du tror da stadig på mig, ikke?
LOUISE
Jo min egen. Selv om du har formøblet vor i forvejen lille formue i dine bestræbelser på at udvikle den sanitære, lufttætte konservesdåse med dobbeltsøm.
HEINZ
Hvis blot verden ville forstå, at den dobbeltsøm overflødiggør svejsning og lodning og skaber et ganske lufttæt rum i den cylindriske dåse, således at fødevarer kan transporteres over større afstande uden at fordærves –
LOUISE
Jeg ved det, mein liebling – det er en genial opfindelse.
HEINZ:
Men selv om jeg fik rejst penge til at producere en prototype, så har vi jo ikke engang råd til mad at putte på dåsen. Ach, min stakkels Louischen – Jeg havde så store planer om at blive rig, og at gøre navnet ”HEINZ” berømt i hele verden.
LOUISE
I Amerika ville de skønne på din opfindelse. Men vi har ikke råd til billetten.
HEINZ
So – her sitter jeg, med min frugtsommelige hustru, vores fertile missekat og rotter i hele huset. Hvad skal der dog blive af os?
LYS NED. FRITZ, KARL, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF marcherer ind på RAMPEN, nu i UNIFORM.
(mel.: Sørens March)
Nu går de tyske tropper i felten
Og vi er smadderspændte såmænd.
Vi skal ud og slås for storhed og ære
Med de fine nye Mausergeværer
Og efter kun en uge i træning
Er vi parat til kamp, har vi hørt
Vi har fået fine ny pikkelhuer
Vi har krudt og kugler til flere uger.
Vi slår et herresving
For der’ li’ en ting
Som vi ska’ ha’ ordnet i Belgien
Og så ska vi ned og slås i Frankrig
Og om en måned går det hjem igen.
Højre omkring,
Vi daffer af
Efter vor strid, der varer nok
en måneds tid
er vi tilba’.
BELGIEN - Der er vild opstandelse i det belgiske MINISTERKABINET; Borgmester BOURGEVILLE og hans ministre ARRAS og VALENCIENNE. Alle flyver panikslagne rundt, pånær den uforstyrrelige sekretær, FRK. AMIENS.
Et stort bord (som må laves af lettet materialer i 3 moduler, så det let kan komme på og af scenen) med dug, en polstret stol og et Europakort markerer kontoret.
BOURGEVILLE
Mine Belgiske ministre; tyske General Ludendorf har kundgjort, at hans hær ønsker at marchere gennem Belgien for at nå til Frankrig!
ARRAS
Spørger De om tilladelse?
BOURGEVILLE:
Nej, tyskerne tror, at bare de kundgør deres intentioner i dagspressen, så legaliserer det alle deres forbryderiske handlinger.
VALENCIENNE
De vil hærge og myrde overalt på deres vej –
ARRAS
(i munden på Valenciennes)
Det er skrækkeligt!
VALENCIENNE
Sådan var de også sidst!
MADEMOISELLE AMIENS tager referat af det hele med forrygende hast.
MADEMOISELLE AMIENS
En ad gangen, tak. (forklarende) Referatet ...
ARRAS
Undskyld. Men det var jo Rusland, de var i krig med! Hvad har vi gjort tyskerne?
BOURGEVILLE
Ingenting! Og det har Frankrig heller ikke.
VALENCIENNE:
Åh nej – nu skal de igen til at være en supermagt!
ARRAS (hysterisk)
Tyskerne kommer! Tyskerne kommer!
MADEMOISELLE AMIENS
Skal det stå en eller to gange i referatet?
ARRAS
To gange, med udråbstegn.
MADEMOISELLE AMIENS
Tak.
VALENCIENNE
Vi er fortabte, udråbstegn.
BOURGEVILLE
Hvordan ser vores forsvar ud, spørgsmålstegn.
VALENCIENNES
Ad helvede til, kolon. Vi har ét maskingevær, komma, tre rifler, komma og en bordbombe, udråbstegn. Vi har ventet på en leverance af moderne våben fra Krupps fabrikker i Tyskland, komma, men de skriver, komma, at forsendelsen er forsinket på ubestemt tid ... udråbstegn.
ARRAS
Vi er fortabte, udråbstegn, fortabte, udråbstegn.
Nu høres STØVLETRAMP.
ARRAS, VALENCIENNES, og BOURGEVILLE:
(i munden på hinanden, til Mademoiselle Amiens store irritation)
De kommer, Gid jeg var død, Hvad skal vi gøre, etc.
De springer om bag det store skrivebord.
Den tyske deling, FRITZ, KARL, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF kommer ind.
FRITZ
Så er vi i Belgien, gutter. Nu skal vi hærge og ødelægge, som vi har fået besked på.
Under hujen og ballademagerråben tager de fat: Fritz tegner med farvekridt på kortet, Adolf og Karl smider dokumenterne i arkivbakken i vejret, Günther flænser et stolesæde med en kniv og Reiner trækker borddugen af, for at vælte objekter på skrivebordet, men får også afsløret kabinettet under bordet. Drengene har det herligt på en uskyldigt lømmelagtig måde. Mademoiselle Amiens tager uforstyrreligt referat af det hele.
GENERAL VON KLUCK kommer ind.
GENERAL VON KLUCK
Glimrende, glimrende. (henvender sig høfligt til kabinettet under bordet). Dette er min deling af gymnasiedrenge, der er i praktik som tyske soldater. (til drengene) I gør et godt stykke arbejde (drengene lyser af stolthed), men nu skal vi bringe det til næste trin og eliminere fjenden.
FRITZ
Eliminere?
GENERAL VON KLUCK
Umbringen, töten, ja, vi har så mange tyske ord for det. Lohn mig din kniv, Günther ...
Dette foruroliger i den grad kabinettet under bordet.
GENERAL VON KLUCK
Som Karl von Clausewitz skriver i sit uundværlige værk om krigskunst, må man huske at terrorisere civilbefolkningen, som nu dette kabinet af ministre. Men for at spare tid, bør man altid gå efter toppen først. Og hvem af disse herrer ville I mene var den øverste i dette ministerkabinet?
FRITZ, KARL, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF tøver lidt og kigger på de rædselsslagne mænd under bordet. Så rejser BOURGEVILLE sig.
BOURGEVILLE
Hr. tyske general, udråbstegn, jeg må protestere, tankestreg.
GENERAL VON KLUCK
Se? Så nemt er det.
GENERAL VON KLUCK løber efter BOURGEVILLE et par gange rundt om bordet, indtil KLUCK pludselig skifter retning og Bourgeville løber lige ind i kniven.
BOURGEVILLE
Åhhhh, prik, prik, prik. (dør)
FRITZ, KARL, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF er lidt forfærdede.
DIETER
Men, Hr. General, han var jo ubevæbnet...
GENERAL VON KLUCK
Aber doch, drenge ... det er rigtigt – altid minimere drab på ubevæbnede civile.
ARRAS kravler nu frem og griber en blyant og et stykke papir i rodet.
ARRAS
Jeg vil skrive et kapitulationsbrev, kolon, det belgiske ministerium overgiver sig –
GENERAL VON KLUCK
Se! Han har en spidset blyant!
GENERAL VON KLUCK trækker sin pistol og skyder ARRAS. Nu kravler VALENCIENNES frem på alle fire.
VALENCIENNES
Hjæ-ælp, udråbstegn, hjæ-ælp, udråbstegn.
GENERAL VON KLUCK skyder ham.
GENERAL VON KLUCK (med pædagogisk tonefald)
Han forsøgte at tilkalde hjælpetropper. I sådan en situation må man arbejde hurtigt. Nu må det være nok for idag. Imorgen får vi travlt med at brænde skoler og børnehaver og biblioteker ned. Men først: (griber Mademoiselle Amiens) Ifølge gode gamle militærtraditioner tager I nu denne fräulein med jer som krigsfange og bruger hende til jeres egen fornøjelse. Jah? Værsgo, drenge (skubber Mademoiselle Amiens i armene på delingen).
ALLE gør HONNØR og går UD. MARIE LLOYD frem på rampen mens TÆPPET trækkes.
Vi behøver ikke se
Hvordan dreng’ne klarer det,
Vi trækker tæppet som en slags censur
Efter invasion og død
Og elendighed og nød
Så ska’ det vist gøre godt med en London-tur
Her er ingen rigtig krig,
Briterne er gået fri
Men de har også der’s at tumle med
Her får vi en tour-de-force
fra agtværdige Lloyd George;
En leder har aldrig fred!
LONDON – Et par takter af RULE BRITANNIA. ALLE ENGLÆNDERNE I STYKKET taler med 2900 Hellerup-accent.
Vi ser hoveddøren til DOWNING ST. 10. Der er en busk foran, fra bag hvilken PREMIERMINISTER LLOYD GEORGE sniger sig op med attachétaske i et forsøg på at skrå over scenen. Han bliver, som han havde frygtet, straks standset af ARTHUR HENDERSON og 5-6 strejkende arbejdere i arbejdertøj fra KS.
HENDERSON
Halløj, Premiereminister Lloyd George!
LLOYD GEORGE
Åhr nej – kunne man ikke få fred, bare én dag. Ja, Arthur Henderson?
HENDERSON
Vi finder os ikke i, at vi ikke bli’r hørt!
LLOYD GEORGE
Hvordan kan jeg undgå at høre jer, Henderson? I har stået og råbt og skreget udenfor ministerboligen i en uge.
HENDERSON
Vi har også sendt breve.
LLOYD GEORGE
Fulde af stavefejl, ja. Jeg får ikke penge for at fortælle jer, at flertalsformen af ’to be’ i datid hedder ’were’, ikke ’was’, og I kan ikke engang stave til jeres eget parti. Der skal ’U’ i ’Labour’ – det andet er en transkontinental uvane.
HENDERSON
Men hvad siger De til vore krav?
LLOYD GEORGE
Så langt kom jeg slet ikke - jeg druknede i dysleksi.
HENDERSON
Tre cents mere om ugen, fri hveranden juleaften og bedre skolegang for vore børn. Vi kræver!
LLOYD GEORGE
Gud, hvor er det uklædeligt.
EMMELINE PANKHURST og 5 SUFFRAGETTER i britisk guvernantetøj kommer ind fra den DS.
EMMELINE
Premiereminister Lloyd George!
LLOYD GEORGE
Åh nej – Emmeline Pankhurst og hendes sindssyge suffragetter!
EMMELINE
Vi finder os ikke i, at de negligerer vor sag på den arrogante og kvindeundertrykkende måde! Hvad nytter det, at min søster lænker sig til ministerbilen i protest, når De spadserer til Westminster! Vi kræver at blive bemærket! Og vi kræver stemmeret! Nu!
LLOYD GEORGE
Mrs. Pankhurst! De bør overlade regeringen af landet til regeringen. Det er nu engang en mands arbejde.
EMMELINE
Men se, hvor I mænd har ført os hen! Ud i den ene krig efter den anden! Først Krimkrigen, og så Boerkrigen. Hvad bliver det næste? Kvinder ved af natur, at vold ikke fører nogen vegne!
LLOYD GEORGE
Det er en videnskabelig kendsgerning, Mrs. Pankhurst, at kvinder ikke har hoved for politik. At politiske embeder gør dem herskersyge og stridbare –
EMMELINE giver sig til at banke LLOYD GEORGE med sin paraply.
EMMELINE
Jeg skal give Dem stridbar! De ... De chauvinist!
HENDERSON (griber fat i Emmeline)
Så, så, Mrs. Pankhurst – ikke slå på premiereministeren!
EMMELINE
Fjern Deres grove proletarlabber, Mr. Henderson! Min sag bunder i århundreders uretfærdighed, mens Deres kunne afhjælpes, hvis blot ikke arbejderklassen var så uvidende og indolent!
HENDERSON
Hov, hov – De kan selv være ... det, De sagde lige før.
EMMELINE vapper HENDERSON én med paraplyen.
EMMELINE
Idiot!
HENDERSON langer Emmeline Pankhurst i gulvet med en lige højre.
HENDERSON
Hystade!
CHRISTABEL PANKHURST
Han slog mor i gulvet! På dem, piger!
SUFFRAGETTERNE farer løs på arbejderne og der bliver slagsmål, mens TÆPPET TRÆKKES OG Lloyd George sniger sig ud på rampen, hvor scenen slår over i BRITISK GENERALSTABSMØDE. GENERAL HAIG, hans ADJUDANT CONNORS.
HAIG
Goddag, Premiereminister. Deres forsinkelse har givet mig tid til at forberede mødet bedre end ellers. Som det fremgår af dette kort, Hr. Premiereminister, har tyskerne forskanset sig bag Hindenburglinjen, der skærer igennem fra Øst til Vest –
CONNORS vender kortet for Haig.
HAIG
Tak, Connors. Jeg mener: fra nord til syd. Derpå er de marcheret over grænsen til Belgien, og har opført sig ganske forfærdeligt. Belgierne appellerede allerede i sidste uge til England om at gøre noget.
LLOYD GEORGE
Ja, jeg husker det, General Haig – mit forslag var, at vi drøftede sagen i månedsvis, til der ikke længere var brug for os, så ingen bagefter ku’ komme og kalde os konfliktsky.
HAIG
Præcis.
LLOYD GEORGE
Men nu er jeg kommet under heftig kritik fra det unge brushoved, Flådeminister Churchill, som har sommerhus i Nordfrankrig er derfor meget gerne ser landet befriet for tyskere -
HAIG
Jeg ser.
LLOYD GEORGE
Og jeg er faktisk lidt pivet med kritik lige nu, hvor der snart er valg. Arbejderklassen hader mig og kunne finde på at stemme på Ramsay McDonald. Desuden er der de tåbelige suffragetter, der kræver stemmeret for kvinder –
HAIG
Ha ha ha.
LLOYD GEORGE
Så sandt. Men så ét fik jeg et af de lyse indfald, som netop gør mig til sådan en fortræffelig premiereminister: jeg så pludselig hvordan vi kan løse alle mine problemer med ét smæk.
HAIG
Jeg er lutter ører.
LLOYD GEORGE
England har jo ikke værnepligt, men hvis vi nu lancerer en storstilet hvervekampagne, primært henvendt til arbejderklassen, så får vi alle proletarerne til fronten. Og hvis krigen varer bare tre måneder, er de ikke hjemme til at stemme.
HAIG
3 måneder? Det ville være en lang krig, med forlov, hr. Premiereminister, men vi kan jo holde dem ved fronten på et eller andet påskud, til valget er vel overstået.
LLOYD GEORGE
Ha ha. Sandt.
CONNORS
Men -
HAIG:
Ja, Connors?
CONNORS
- hvis alle arbejderne er ved fronten, hvad så med –
LLOYD GEORGE
Industrien? Der ansætter vi alle kvinderne, mod et løfte om snarlig stemmeret til hele det hysteriske køn. Kan De se?
HAIG
Minsandten – det er storartet!
LLOYD GEORGE
Og det bedste af det hele: Churchill sender jeg til Balkan.
HAIG
Han bli’r henrykt.
LLOYD GEORGE
Godt. Så mangler vi kun at få dæmoniseret tyskerne, så arbejderklassen får lyst til at slå dem ihjel.
HAIG
Det kan ikke være svært.
CONNORS
Må jeg foreslå - ?
HAIG
Ja, Connors?
CONNORS
Må jeg foreslå, at vi hverver Drechsaus Nyhedsbureau til at designe hvervekampagnen? Deres nyheder er altid vidunderligt tendentiøse og deres fakta ganske fantasifulde.
HAIG
Glimrende, Connors. Det står De for. Jamen, så skulle den krig være i vinkel, Hr. Premiereminister. Nu kan vi gå til frokost i klubben.
Og det gør de så. Imens går TÆPPET fra og afslører en BRITISK BAGGÅRD, hvor MILLIE PERKINS og KITTY CUMMINGS er ved at hænge VASKETØJ op på to SNORE, der går tværs over scenen.
MILLIE
Hvem sagde, at Harry Patch ville melde sig til hæren?
KITTY
Polly Thompson, og hun havde hørt det fra hans far.
MILLIE
Åh nej – bare han ikke kommer noget til! Jeg tror ikke jeg kan leve uden Harry.
KITTY
Det sku’ du ta’ og sige til ham, Millie.
MILLIE
Nej. Han bli’r bare så høj i hatten.
KITTY
Se, Millie, der kommer Harry løbende! Jeg sagde jo, at han ikke glemte din fødselsdag!
MILLIE ser overstrømmende lykkelig ud.
KITTY
Han er allerede i uniform!
MILLIE (Millies smil forsvinder)
Jeg kan ikke se, at han har en gave med. Han har glemt min fødselsdag!
KITTY
Nu skal du være sød ved ham.
MILLIE
Vel skal jeg ej.
KITTY
Han skal i krig ...
HARRY kommer løbende ind. MILLIE gør sig travl med vasketøjet, til Kittys skuffelse.
HARRY
Hej, Millie. Hej Kitty. Se – jeg er kommet i militæret!
MILLIE
Ja, jeg ser det. De gamle, røde uniformer var pænere.
HARRY
Ja, det ka’ godt være. Men det her er altså moderne nu, så det skal jeg ha’ på i Frankrig.
MILLIE
Ser man det, du skal til Frankrig. Der er rigtignok nogen, der har travlt med at komme afsted hjemmefra.
HARRY
Vi skal ned og forsvare Paris mod Trippel-alliancen, men det ved du vel ikke engang hvad er.
MILLIE
Det vidste du heller ikke for et par dage siden. Hvornår skal du afsted?
HARRY
Jeg skal på træningslejr i dag, og så allerede til fronten i næste uge.
MILLIE
Aha. Og det faldt dig ikke ind at spørge Generalen, om du kunne få orlov bare i dag?
HARRY
Det havde jeg ikke fået. Man får ikke orlov, fordi en eller anden tilfældig pige fylder 19 -
MILLIE
Nå, så du har husket min fødselsdag i år.
HARRY
- men man får det måske, hvis man er gift med hende og hun skal til at føde ens barn -
MILLIE
Ha!
HARRY
- hvilket bringer mig til din fødselsdagsgave ... (roder i lommen)
MILLIE (ironisk)
Næ, Kitty, nu har jeg aldrig – han har ovenikøbet gave med!
HARRY ser irriteret på hende, men åbner alligevel sin lille æske med ringen og går på knæ.
MILLIE
Ja, du kan godt stoppe det der, Harry Patch, jeg tager ikke nogen, der lige kan passe mig ind i 5 minutter før en verdenskrig. Heldigvis har Barney Blighter inviteret mig på restaurant –
HARRY
(vrænger) Barney Blighter!
MILLIE
Og forresten er ringen grim.
KITTY
Millie, dog -
HARRY
Det var min mors.
MILLIE
Ja, genbrug. Jeg troede da sandelig heller ikke, at du havde været ude og bruge penge på mig.
HARRY
Men det har jeg! Jeg har fået vores navne indgraveret i den.
MILLIE
Harry Patch, dog – nu skal du have besvær med at finde en anden Millie, der vil ha’ den, hva?
KITTY
Millie –
KITTY
Nej, Kitty. Man skal ikke finde sig i hvad som helst for at blive gift.
HARRY er blevet ydmyget nok nu, og klapper æsken i.
HARRY
Det bli’r du aldrig, Millie Perkins, for du er en rappenskralde. Jeg vil hellere ligge i en skyttegrav i Frankrig helt til jul end at høre på dig i to minutter mere. Farvel.
HARRY går.
KITTY
Millie – hvordan ku’ du sige det med Barney Blighter, når Harry kom for at fri?
MILLIE
Barney tjener mange penge i sit nyhedsbureau, og han har forbindelser til filmverdenen. Tænk, hvis man ku’ blive filmstjerne, Kitty. Så sku man bare filmes og feteres resten af livet.
KITTY
Barney er en nar -
MILLIE
Smag og behag.
KITTY
- og det er Harry, du elsker.
MILLIE
Ja, det er det vel. Jovist elsker jeg ham. Jeg er bare slet ikke sikker på, at jeg ka’ li’ ham.
FRANSKE TROPPER FREM bag vasketøjet, som hives op og ud ved scenemagi og snoretræk. Jeg venter mig meget af dette.
FRANSKMÆNDENE indfinder sig i DEN FRANSKE SKYTTEGRAV, som evt. skal etableres på forscenen – vi må se.(Dette kræver at SKYTTEGRAVEN kan etableres hurtigt og a vista. Ellers må SANGEN foregå på scenefronten)
FRANSKE SOLDATER+ STØTTEKOR
(mel. Sørens March)
Nu går de franske tropper til forsvar
Selv om vi allerhelst vil vær’ fri.
Det er ik’ fordi vi’ bange, for fanden,
Vi vil bare heller’ slås med hinanden.
Men vi har rustet op hele ugen
Så vi har godt med artilleri
og vi væbner os til denne batalje
Mest i håbet om at få en medalje
Pigerne kommer frem
Når vi vender hjem
Det hør til soldaternes glæder
At vise de små og søde pigebørn
Ar vi har få’t på frække steder
Vive la France!
Vive os selv.
Vi rykker frem, og med lidt held
Slår vi de prøjsere ihjel.
MAURICE, CHARLES, JULES og HENRI indfinder sig i deres skyttegrav.
JULES
Det er her, vi skal bo, til krigen er forbi. Lad os præsangtere os. Jaj kalder maj Jules og er fra Paris (rækker hånden frem) –
MAURICE
Non, jaj gi’r ikke hånd til en Pariser. Jaj er fra Var. Jaj kalder maj Maurice.
CHARLES
Jaj kalder mig Charles. Fra Bordeaux.
MAURICE
Pf! Bordeaux!
JULES vender sig mod HENRI.
JULES
Og hvad med daj, min mørk-ø ven?
HENRI
Quoi?
JULES
Ja, du forstår nok ikkø frarnsk. Du er fra - ?
HENRI
Henri.
JULES
Det var nok hans navn, med en lille forsinkels-ø, ha ha. Og hvad kalder du daj?
HENRI
Guadaloupe.
JULES
Ha ha. Ja, lad os grin-ø af vor oversøiske ven fra kolonierne, men på en kammeratlig måd-ø. Hør her, Guadaloupe: du skal bare se på os, der er rigtig-ø frarnske, og så gøre alt, hvad vi gør. Så vil det gå daj godt i livet. Du forstår?
HENRI
Quoi?
JULES
Du ... se ... med dine små, oversøiske små øjne ...på os ... og efterligne. Tu Comprends? Et forsøg!
JULES gør honnør.
JULES
Og daj.
HENRI gør honnør.
HENRI (klapper HENRI på skulderen)
Bien!
JULES, MAURICE og CHARLES sætter sig.
JULES (til Henri)
Osse daj, Guadaloupe.
HENRI sætter sig. ALLE FIRE slapper af.
JULES
Ah! C’est la vie. Ved I hvad? Jaj kunne godt tænke maj at komme hjem med en medalj-ø. Et Croix-de-guerre. Den sku’ sidde lige her (peger på brystet), og så ville jaj spadse-rø ned ad Champs Elysees, og all-ø pigerne vill-ø se på maj.
PETAIN kommer ind.
PETAIN
Hvad laver I her?
JULES, MAURICE og CHARLES springer op og gør honnør.
JULES
Mon general!
JULES giver forsigtigt den stadig siddende HENRI et lille diskret spark, så også han kommer op og gør honnør.
JULES
Vi, eh, ven-teur på Deres ordre, mon general.
PETAIN
Så I venter på min ordre, eh? I er dovne galliske svin! Undtagen ham (peger på Henri), som er et endnu dovnere kolonialt svin! I skal lægge
CHARLES
Hvor vil De ha’ den pig-ø-tråd?
PETAIN
CHARLES
Men ... vil de tyske ikke skyd-ø på os, mon general?
PETAIN
Mais oui! Tror I det er en pic-ø-nic-ø? Attention! Allez!
TÆPPE idet De franske tropper kostes ud af Petain.
UDENFOR TYSK SKYTTEGRAV: GENERAL VON KLUCK kommer gående fra DS, mens ADOLF, DIETER, og GÜNTHER kommer gående med FRØKEN AMIENS fra den anden.
GENERAL VON KLUCK
Halloo, drenge – hvad laver I bag linjerne?
ADOLF
Vi har fornøjet os i flere dage med Fräulein Amiens her, som de sagde vi skulle –
GENERAL VON KLUCK
Glimrende! Ha ha, herlig fritidsbeskæftigelse for mandfolk i felten, og i jeres situation ved man aldrig, hvornår man får chancen igen. Var hun – eh, var hun – (Generalen spørger med en usmageligt lummer mine i ansigtet, som Adolf ganske overser) god?
ADOLF
Hun var fortræffelig! Hvad hun dog ikke kan af kortspil; rommy, canasta, poker og bedstemor med slag i, og så kan hun jonglere med fem bolde – ja, vi brugte håndgranater - men, mellem os, Hr. General, vitser kan hun ikke fortælle, ikke som vi kan li’ dem i Tyskland, lange og pointesløse, og hun har ingen sangstemme, så nu synes vi nok, at vi ville føre hende i sikkerhed i Generalstabens hovedkvarter, før hun kommer noget til.
GENERAL VON KLUCK
Det er pænt af Dem, Hitler. Generalerne kan nok finde noget at bruge hende til.
ADOLF gør honnør. GENERAL VON KLUCK kan dårligt respondere af bare undren.
ADOLF
(til de andre) Kom, gutter.
GENERAL VON KLUCK, stadig lidt befippet, til PUB:
GENERAL VON KLUCK (peger ad Adolf).
Kær knægt.
SANG – ”vestfronten stivner”
MARIE LLOYD og PIGERNE
(Mel. Bos Ballade)
Tyskerne de sejrede næsten
På deres front i vesten
De gik frem
Med fynd og klem
I de fine pikkelhuer
Fjenden faldt som fluer
Store dage var der i vente
Man mente jo den endte
Denne strid -
En månedstid,
Så sku hele krigen vær’ forbi.
Hvorfor ikke sigte efter verdensmagt?
Det var det, de satsede på.
Og når vesten først var underlagt
Så sku’ alle os der lå der ganske sikkert nok forstå
Det er let for os at fordømme
De store, tyske drømme
Mest fordi
Den lille krig
Den ble’ værre før den var forbi.
De bedste planer kan væltes
Som nu de tyske heltes
logistik
For ak, det gik
Ikke ganske som de ville
Fronten den stod stille
Der var andre fyre med våben
Der hæmmed’ deres håben
Og de mænd
De skød igen
For de havde nemlig ingen pli.
Tyskerne de drømte stadig lige stort
Og de kæmped’ vid’re trods alt.
By på by blev snart tilintetgjort
Og på begge sider var der hver dag tusindvis, der faldt
Og mens krigen rasede vider
Så så vi begge sider
Gå i hi
Et halvt årti
I en skyttegrav og vente
På det hele endte
Nå ja, det tog jo
en krig.
LONDON - MILLIE kommer ind med KITTY.
MILLIE
Barney lovede at hente os her ude foran filmstudiet – er det ikke spændende, Kitty?
KITTY
Laver han film, ham der Barney?
MILLIE
Ja, han laver dokumentarfilm fra fronten, du ved, han skildrer virkeligheden, men han samarbejder med Pinewood-studierne, hvor de laver spillefilm. Der er han. Hej Barney, juhu.
BARNEY BLIGHTER kommer ind.
BARNEY
Hej Millie (giver hende et kys på kinden) og hvem er din smukke veninde?
MILLIE
Det er Kitty Cummings.
BARNEY
Barney Blighter, goddag, altid glad for at træffe en køn ung dame.
KITTY (forbeholdent)
Tak.
BARNEY
Og De kunne måske også tænke Dem at komme til filmen?
KITTY
Næ, jeg har arbejde på en klædefabrik, og der er ret travlt. Vi mister jo uniformer lige så hurtigt, som vi mister soldater. Hvorfor er De ikke i trøjen, Hr. Blighter?
BARNEY
Kanonføde? Næ, ellers tak. Det lader jeg de patriotiske tumper om. Man har fra udenrigsministeriets side skønnet, at jeg kan gøre mere nytte indenfor nyhedsbranchen. Jeg har en ledende stilling hos Drechsaus Nyhedsbureau. Og vi samarbejder med spillefilmindustrien om at oplyse befolkningen. Jeg tror netop de skal til at begynde en optagelse nu – hvis vi er stille, må vi vist godt kigge med.
TÆPPET FRA – FILMOPTAGELSE i gang. En NONNE (skuespillerinde klædt ud som nonne) kommer ind med et spædbarn i barnevogn og et spædbarn i armene. INSTRUKTØREN, meget grov i kæften, sidder lidt højere oppe på et eller andet, måske et scenemodul og en instruktørstol.
Der er STUMFILMSMUSIK til optagelserne fra ”action” og til ”cut”, som dog standser ved afbrydelserne.
INSTRUKTØREN:
Godt, det her er så vores skildring af den tyske invasion af Belgien. Tootsie, du er en belgisk nonne, der prøver at flygte ud af byen før tyskerne kommer for at myrde og voldtage. Du er rædselsslagen.
Kamera – lys – action!
INSTRUKTØREN tager en slurk af en lommelærke idet optagelsen går i gang.
MILLIE:
En rigtig filmoptagelse – hvor er det glamourøst! Det er Tootsie Tomlyn, den berømte filmtragedienne.
TOOTSIE render rundt i velspillet, naturalistisk skræk. INSTRUKTØREN afbryder.
INSTRUKTØREN:
Hvad fanden laver du, din forskruede fjabbe? Skal det forestille ’rædselsslagen’? RÆD-SELS-SLAGEN, blev der sagt!
TOOTSIE
Billy, Jeg prøvede ellers virkelig at leve mig ind i –
INSTRUKTØREN
Hold kæft eller du ryger tilbage på horehuset, hvor jeg fandt dig! Hvor er hænderne, hvor er armene?! Og RÅB noget, din møgsæk!
TOOTSIE
Jeg har jo ingen replikker - Hvad skal jeg råbe?
INSTRUKTØREN
Det vil jeg skide på, det er STUMFILM, din sinke. Kamera, action!
TOOTSIE kommer ind igen, nu med den frie arm i vederstyggelig stumfilms-gestik.
INSTRUKTØREN
Meget bedre. Du ser prøjserne komme fra alle sider – RÅB!
TOOTSIE
Hjælp, hjælp, en sindssyg mand betaler mig
INSTRUKTØREN
Glimrende. Og NU! Kommer den tyske kommandant ind, fuld og stangliderlig!
En skuespiller, COLIN, klædt ud som tysk soldat, kommer ind, i spil som fuld og i brunst.
INSTRUKTØREN
Han udstøder en brunstig og manisk skurkelatter!
COLIN
A HA HA HA!
INSTRUKTØREN
Så kaster du dig over nonnen – Tootsie, prøv og simulér, at du er bange for mænd – Colin, du kaster hende om på gulvet og begynder at knappe dine bukser op ... men forstyrres af de vrælende unger. Du skyder barnet i vognen – husk at se OND ud – Tootsie, du prøver at holde fast på barnet i dine arme, men han FLÅR det ud af favnen på dig og ... KASTER det ud af vinduet. Og så hopper du på hende. CUT!
COLIN
Hr. Brixwold, jeg tror godt, jeg kan gøre det lidt bedre i andet take –
INSTRUKTØREN
Gu’ ka’ du ej, din svans. Det her er mere end godt nok til dem, der skal se lortet. De har ikke mere intelligens end en gyngehest. PRINT! Tak for i dag!
LYS NED i studiet idet instruktør, kameramand og skuespillere går ud.
KITTY
Hvem er det, der skal se filmen?
BARNEY
Hele det britiske folk. Det var film som denne, der fik mændene til fronten. Glimrende filmkunst. Meget inspirerende.
MILLIE
Men, Barney, det, du laver for Drechsaus Nyhedsbureau, det er da ikke fiktion, vel? Det er da sandheden, ikke.
BARNEY
Jo da, eller i hvert fald noget af den. Der er ting, vi bliver nødt til at klippe fra, ellers ville vi omgående ha’ gaderne fyldt med antikrigsdemonstrationer. (råber op til teknikeren) Hør, Phil – kan du ikke lige køre vores uredigerede newsreel?
PHIL
Ok.
BARNEY
Nu skal I se, hvad det er jeg arbejder med. Vi har haft et kamera ved fronten. Først kommer fraklippene.
Nu kører en FILM FRA FRONTEN. Blod, død, elendighed og ødelæggelse.
Pludselig dukker HARRY PATCH op på en af optagelserne.
MILLIE
Det er jo min Harry! Kitty, det er Harry!
KITTY
Ja, jeg ser det.
BARNEY:
Men nu kommer det materiale, vi rent faktisk bruger –
MATERIALET skifter til soldater, der har det rart og fredeligt.
MILLIE
Men, Barney – hvad skete der med soldaterne fra optagelsen lige før?
BARNEY
Hvor fa’en skulle jeg vide det fra? Kameramanden fik en kugle gennem hovedet. Men sergenten havde åndsnærværelse nok til at sende kameraet med optagelserne hjem til London. Tak Phil – jeg tror ikke damerne gider se mere.
Filmen standser, lærredet OP.
BARNEY (lidt skuffet)
Det var ellers de optagelser vi kommer til nu, der skal bruges til vore newsreels.
KITTY (indigneret)
Men synes De ikke, at folk bør have sandheden at vide?
BARNEY
Sandheden? Den laver vi på Drechsaus Nyhedsbureau. Sandheden er det, der kommer i aviserne og i historiebøgerne. De ville måske have, frk. Cummings, at vi skulle gå ud og fortælle folk, at der dør 2000 britiske soldater hver dag for at forsvare en ligegyldig pløjemark i Frankrig? Og at Premiereminister Lloyd George på grund af en intern stridighed med generalerne nægter at sende forstærkninger til Vestfronten, så mændene derude får lov at rådne op i skyttegravene? Hvis det er de nyheder, De gerne vil ha’, frøken, så må De selv tage til fronten. Mit arbejde for Drechsaus Nyhedsbureau er at dække sandheden, og at dække den så godt til, at kun det, der passer min chef, når ud til avislæserne. Og nu vil damerne måske ha’ mig undskyldt.
BARNEY tipper hatten og går.
MILLIE
Så blev det Harry, og ikke mig, der kom til filmen.
KITTY
Det må man sige.
MILLIE
Og han kom til mig og friede, da han sku’ afsted! Med sin mors ring. Og jeg hånede ham! Hvordan skal jeg nogensinde kunne tilgive mig selv?
KITTY
Det finder du nok ud af. Det plejer du. Nå – der er Husmoderforeningen i aktion.
ET LILLE PUBLIKUM af CIVILE – heriblandt EMMELINE PANKHURST - samler sig omkring SANGERINDEN fra husmoderforeningen, der begynder at synge Keep the Homefires Burning i oversættelse:
HUSMODERFORENINGSSANGERINDE + KOR
De sprang alle til med glæde, de kom til fra fjern og nær
De var alle klar at træde ind i verdens største hær
Lad os ikke gå og græde
For det hjælper ikke spor
Lad os gøre dem den glæde
At vi synger disse ord:
Tænd et lys herhjemme
For de tapre drenge
Lad det skinne for dem
Til de kommer hjem.
Og i fjerne byer
Under krigens skyer
Lad dem aldrig tvivle på
At vi savner dem.
NYNNEN på melodien fortsætter som underscoring under efterfølgende.
MILLIE
Jeg gør som Barney Blighter sagde – jeg tager til fronten! Som sygeplejerske! Jeg melder mig til sanitetstropperne! Kitty – ta’r du med?
KITTY
Det gør jeg vel.
KITTY og MILLIE ud. LLOYD GEORGE kommer på scenen og standses af EMMELINE PANKHURST, som har lyttet på sangen.
EMMELINE PANKHURST
Hr. Premiereminister! Jeg sagde Dem jo, at kvinder er nøjagtig lige så anvendelige på arbejdsmarkedet som mænd. Hele sufragettebevægelsen er nu ansat ved industrien.
LLOYD GEORGE
Det glæder mig oprigtigt at høre.
EMMELINE
Der er intet i den kvindelige intelligens, der forhindrer os i at overtage de samme håndsværksmæssige opgaver, eller at opnå det samme tekniske overblik som mændene.
LLOYD GEORGE
De havde ret, og jeg tog fejl.
EMMELINE
Ganske vist mistede min datter Christabel tre fingre i den store, blå maskine der standser et eller andet ud, som jeg ikke ved hvad er, og Annie Kenney måtte have amputeret højre arm, fordi hun fik den i den store gule maskine, der siger ”klonk, bing, klonk, bing” –
LLOYD GEORGE
Kommer De med erstatningskrav, Mrs. Pankhurst?
EMMELINE
Nej, Hr. Premiereminister. Jeg kommer bare for at takke Dem på min egen selvretfærdige og evigt fornærmede måde. Og så for at fortælle Dem, at sufragette-bevægelsen enstemmigt har vedtaget at lade det mandsdominerede samfund udkæmpe denne verdenskrig i fred.
LLOYD GEORGE
Jamen, tak i lige måde, så.
EMMELINE
Det var så lidt.
HAIG og CONNORS kommer ind.
HAIG
Goddag, Hr. Premiereminister. Strålende dag! Patriotismen er på sit højeste, krigen passer næsten sig selv, og Vestfronten løber jo ingen steder, ha ha. Korporal Connors her træffer stort set alle beslutningerne efter mine sporadiske anvisninger.
CONNORS
Ja, og jeg har netop i dag givet Løjtnant Rupert Brooke kommandoen ved Ypres.
HAIG
Ja, eller Wipers, som de stakkels, simple soldater kalder det, ha-h - De har hvad, siger De?!
CONNORS
Givet Rupert Brooke posten som befalingsmand ved Ypres.
HAIG
Du gode Gud, hvad går der af Dem, Connors?!
CONNORS
Jeg handlede på Deres udtrykkelige anbefalinger – De sagde jo, at han udmærkede sig som den første blandt kadetterne på Sandhurst-akademiet.
HAIG
Jeg sagde: han udmærkede sig ved at være den første, der var ti år om at tage eksamen, fordi han er dum som en retarderet havenisse. Og han bestod kun, fordi officererne blev trætte af at høre på hans evindelige digte.
CONNORS
Åh. Nå. Jeg beklager, at jeg ikke gennemskuede sarkasmen i Deres udtalelse. Men så forstår jeg stadig ikke, at De ved sidste briefing beskrev ham som en belæst, ung mand -
HAIG
Jeg sagde blæst! Brooke er blæst, Connors! Han er så anvendelig i krigsøjemed som en punkteret Zeppeliner. Hans mangel på militært overblik overgås kun af hans talentløse vers, som, må jeg tilstå, ville være et effektivt våben mod tyskerne, dersom de ku’ læse engelsk. De ville kede sig ihjel over hele Hindenburglinjen inden der var gået en uge.
CONNORS
Jeg beklager igen, Hr. General.
HAIG
Åh, og nu gik verdenskrigen lige så fredeligt. Nå, vi må håbe, at Rupert Brooke falder inden alt for længe ...
TÆPPE FRA: Den engelske skyttegrav ved Ypres, December 1914. BLID MUSIK (allerhelst mundharmonika. Er der mon nogen, der kan spille på sådan en?) – RUPERT BROOKE sidder i SPOT på kanten af sandsækkene og skuer ud over Ingenmandsland, mens han til underscoring reciterer et vers. Han læser højt af sin poesibog og retter undervejs.
RUPERT BROOKE
”Hvis jeg skal dø, så tænk da disse ord:
Hvor nu hans unge hoved stedse hviler
Der er en håndfuld fed og britisk jord
For altid lagt og .... ” ba dam ba dam
Øh ... ”og måske valmuer gror.”
Uh, det er godt, det her.
”Hvor fjernt er nu mit barndomshjem
Ak, stadig tænker jeg på dem
Og små detaljer dukker frem
Som te med honning klokken – ”
ET SKUD lyder, og BROOKE styrter død om bag skyttegravsvolden.
GENERELT LYS på scenen. HAWKINS, WILLIAMS, DANIELS, LONNEGAN OG HARRY PATCH sidder nede i skyttegraven. HAWKINS har forbundet begge øjne med en blodig forbinding.
DANIELS
De fik sgu løjtnanten!
PATCH
Han holdt længere end så mange andre.
JENKINS, en fyr med en mild og evigtglad udstråling, kommer ind.
JENKINS:
Du har fået pakkepost hjemmefra, Hawkins. Det føles som enten en landmine eller en engelsk julekage, som hele delingen kan få stor glæde af, her juleaften. Nu pakker jeg op.
WILLIAMS
(Til de andre)
Hawkins har fået en pakke.
JENKINS
Ja, for Søren, det er en engelsk julekage, stenhård og uspiselig, lissom vi godt kan li’ den. Og en lille flaske cognac til at hælde over og tage den grimme smag. Og ... og et par dejlige varme strømper.
HAWKINS
Er der et brev med?
JENKINS
Ja, nu skal jeg læse det for dig.
HAWKINS
Tak.
JENKINS
Det er fra Violet.
HAWKINS
Det er min kone.
JENKINS:
Ja. ”Kære Billy, jeg skriver dette brev langsomt, for jeg ved, at du ikke læser så hurtigt.” Nå, hun har ikke hørt om din øjenskade. Jeg læser videre: ”Vejret er godt herhjemme i Hampstead. I denne uge regnede det kun to gange. Først i tre dage, og så i fire...”
HAWKINS
Åh, hvem der dog bare var hjemme i Hampstead!
JENKINS
Der er også et billede med, det er sikkert din kone og dine to børn. De ser meget søde ud.
HAWKINS
Åh ...
JENKINS
Nåmen, jeg læser videre: ”Du skal være far igen ...”
Almindelig jubel blandt soldaterkammeraterne. Selv Hawkins er lidt oplivet.
JENKINS
” ... ganske vist ikke med mig, men med en eller anden pige, du har mødt i Frankrig. Billy, hvordan kunne du – ” (vender siden) ” – dog finde på at give hende vores adresse? Jeg har strikket et par sokker til barnet og sendt dem til hende. Jeg strikkede også et par til dig. Din for altid, kom snart hjem til os igen - Violet.” Nu hælder jeg cognacen over julekagen, og så skal vi rigtig smovse.
HAWKINS begynder at græde.
HAWKINS
Åh, min dejlige, trofaste Violet!
JENKINS
Nej, du må ikke begynde at tude, Hawkins, vi har ikke flere rene bandager til dig.
HAWKINS
Skyd mig! hører I, gutter? Jeg vil ikke leve mere, jeg kommer aldrig til at se min Violet igen, eller mine børn. Skyd mig i hovedet! Lige her (peger).
LONNEGAN skal til at trække sin pistol.
JENKINS
Nej, nej, hvad tænker på, Hawkins? Vi skal da gemme ammunitionen til det store push. Kan I lige se os drøne over toppen og løbe over Ingenmandsland uden krudt og kugler, fordi vi har siddet her og skudt hinanden i nakken? Ha ha.
DANIELS
At tænke sig, her gik vi i august og troede, at vi skulle være tapre og berømte, at man ville skrive sange om os og opføre statuer af os i vores hjemby og sådan, og nu sidder vi alle sammen og dør i et mudderhul på et sted ingen kender.
JENKINS
Ja, det er da ret ironisk, ikke? Sådan må man se på det. Kom nu, drenge, op med humøret. Det er jul, og lad os nu bare glæde os over, at vi ikke skal høre mere på løjtnantens deprimerende digte.
PATCH sidder og fumler muggent med sin forlovelsesring til Millie.
PATCH
Jeg drømte såmænd ikke om statuer eller sange, der var kun én ting jeg ville have, og hun hed Millie, og hun ville ikke ha’ mig. Så der er egentlig ingen, der savner mig, og jeg har ingen at komme hjem til. Hvis en tysk kugle finder mig, så er det måske et bedste, der kunne ske.
Harrys tale lægger en dæmper på stemningen, der jo i forvejen ikke var så god. Pludselig høres SANG i det fjerne.
WILLIAMS (lytter)
Hør, hvad er det?
PATCH
Det lyder som en hel deling, der jamrer sig i dødskval ude i Ingenmandsland.
LONNEGAN
Nej, det er sang. Det er tyskerne – hør!
ALLE tier og kan nu tydeligt høre ”Stille Nacht” sunget fra den tyske skyttegrav.
PATCH
Men – er det ikke en julesang hjemme fra England?
JENKINS
Jo, de synger for os, tror jeg.
LONNEGAN
Det var da sødt af dem.
JENKINS
Hallo! Hallo, derovre i den tyske skyttegrav!
SANGEN forstummer.
ADOLF (OFF)
Jah?
JENKINS
Glædelig jul!
ADOLF
Was?
JENKINS
GLÆ-DE-LIG JUL! Nå, for Søren, nu kommer de herover.
De andre roder panisk rundt efter deres våben.
JENKINS
Nej, nej, de kommer bare over for at ønske os god jul. Så må vi da ikke skyde på dem.
De andre holder op med at lede efter våben, men er stadig lidt nervøse.
JENKINS
Det ville da være uhøfligt.
ADOLF, KARL og FRITZ dukker ud af mørket.
JENKINS
Godaften og velkommen herovre i vores skyttegrav. Ja, det ser ikke ud af så meget, men det er altså her, vi bor.
KARL
Hvad er det han siger?
ADOLF
Han ønsker os nok bare glædelig jul.
KARL
Glædelig jul med jer også.
LONNEGAN
Pudsigt sprog, det tyske.
JENKINS (giver hånd)
Jeg hedder Jenkins, og det her er Charlie Lonnegan, Harry Patch og Bill Hawkins.
KARL
Nåhr, han kan ikke se noget.
Der gives hænder. HAWKINS står og stritter med fremstrakt hånd, da han jo er blind, og sætter sig så igen.
JENKINS
Hvad? Nåja, han blev blindet af nogen af jeres granatsplinter. Hvis de havde ramt bare lidt ved siden af, så kunne være gået rigtig galt. Sådan må man se på det. Ja, altså ikke Hawkins, for han kan slet ikke se noget. Ha ha.
KARL
Jeg hedder Karl Wupperthal, og det er Fritz Fimpelkopf og Adolf Hitler.
ADOLF
Vi har taget lidt Schnapps med, og noget Limburgerkäse.
FRITZ
Og cigaretter.
JENKINS:
Ja, det er desværre en røgfri skyttegrav. Generalerne mener, at rygning kan skade helbredet. Men se, Hawkins har fået en julekage. Nu hælder jeg lige cognacen over og skærer kagen op, så vi alle sammen kan få et stykke.
PATCH
Skal vi ikke spørge dem i den franske skyttegrav, om de også vil herover?
JENKINS
Det var vel nok en glimrende idé, Patch. Gider du kalde på dem?
PATCH
’Allo, ’allo – franskmænd? Vi holder en lille julekomsammen herovre, os og gutterne fra den tyske skyttegrav. Vil I ikke med?
CHARLES (OFF)
Hvad er det, han siger?
JULES (OFF)
Lad os gå over og se.
LONNEGAN
Vi snakkede om, lige før I kom, hvorfor I sad og sang vores engelske julesang. Den der: ”Si-ilent Night, ho-oly night.”
FRITZ
Stille Nacht?
LONNEGAN
Ja, Silent Night.
TYSKERNE går i gang med at synge. Englænderne falder ind med en engelsk andenstemme. Franskmændene kommer til undervejs med rødvin og falder ind enten med en raffineret stemme på samme sang eller med ’Noël, Noël’. Undervejs omdeler Jenkins julekage til alle og sangen hæmmes i andet vers af tyggen af den besværlige spise.
Pludselig afbrydes de af PETAIN, som jorder ind.
PETAIN
Sacre bleu! Hvad forgår der her?
CHARLES, MAURICE, HENRI og JULES gør honnør.
JULES
Pardon, mon general! Vi deltog i en lille festlighed. Det er jo jul ... Jesus og alt det.
PETAIN vapper Jules med sin ridepisk.
JENKINS
Jeg forstår ikke, hvad De siger, Hr. franske general, men De ser aldeles oprevet ud. Tag et stykke engelsk julekage.
PETAIN
Silence! I fraterniserer med fjenden! Når I ser en tysker, skal I ikke synge julesange, I skal skyde ham! Comme ci!
PETAIN trækker sin pistol og sigter efter Adolf. CHARLES, MAURICE og JULES prøver at holde Petain tilbage –
MAURICE
Mais non!
- og da pistolen endelig går af, rammer den Hawkins i skridtet.
HAWKINS
Ahhh-åhhh!
JENKINS
Jamen dog.
PETAIN
(til egne tropper)
I er forrædere mod La France! Jeg får jer alle skudt ved daggry!
CHARLES
Mon General – De ramt-ø en af englændern-ø, vore allierede ...
PETAIN
Zut alors! Sig det ikke til nogen. Jeg benåder jer for denne gang, men jeres orlov er inddraget indtil la guerre est fini! Om det så tager tusind år! Allez!
MAURICE
Au revoir, og tak for sangøn, kammera-teur ...
PETAIN
Marchez!
Franskmændene UD.
REINER
Adolf, han sigtede lige på dig! Så I det? Han sigtede lige på Adolf.
ADOLF
Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Og jeg havde jo ikke engang gjort ham noget.
FRITZ
Tænk hvis han havde ramt dig, Adolf. Så havde du måske været død.
ADOLF
Uha ja. Sådan en nær-døden-oplevelse sætter alt i perspektiv. Alt det, man gik her og troede man sku’ nå her i livet ...
LONNEGAN
Han ramte Hawkins. Hvor traf han dig, Hawkins? Åh-åh ... (da han ser Hawkins’ blodige skridt)
HAWKINS
Hvordan ser det ud? Er det hele skudt af?
LONNEGAN
Jae ... der er vist ikke meget tilbage at gøre godt med.
HAWKINS jamrer.
HAWKINS
Skyd mig i hovedet, vil I ikke nok?
LONNEGAN
Aj, hold nu op, Hawkins ...
HAWKINS
Få en af tyskerne til det! Er de her endnu?
LONNEGAN
Ja, de sidder her endnu ...
HAWKINS
Hvad hedder det nu på tysk? Øh, scheisse –
HAWKINS appellerer i den forkerte retning, og Lonnegan vender ham mod tyskerne.
LONNEGAN
Der sidder de ...
HAWKINS
Scheisse ... please ... scheisse .... øh, mig.
TYSKERNE ved ikke rigtig, hvordan de skal reagere på den besked.
FRITZ:
Ja, det, øh ... det er sgu noget værre noget, det kan vi godt se.
DIETER
Godt det ikke er mig.
LONNEGAN
Jeg tror ikke rigtig, de vil, Hawkins.
HAWKINS bryder hulkende sammen. JENKINS klapper ham på skulderen.
JENKINS
Så, såeh ... du har jo fået de børn, du ska’ ha’. Sådan må man se på det.
GÜNTHER
Nå, men, vi må også hellere se at komme hjem i vores egen skyttegrav.
Almindeligt opbrud blandt tyskerne.
GÜNTHER
Og god jul, englændere. Fra imorgen blir vi nok nødt til at skyde på jer.
DANIELS
Hva?
GÜNTHER
Imorgen – ratatatata.
LONNEGAN
Hvad si’r han?
DANIELS
Jeg ved det ikke. Sikkert at han burde skydes, ham, den forrykte franske general.
TÆPPE – MARIE LLOYD og PIGERNE lidt frem på rampen.
MARIE LLOYD
(Mel.: Bos march)
1914 gik på hæld
Denne stille julekvæld
hvor vin og cognac flød i salig strøm
I et øjebliks magi
Syntes denne verdenskrig
På afstand som en ond og uhyg’lig drøm
Men på første juledag
Blæstes julen atter af
Og der kom bud fra allerhøjste sted
Der blev råbt om slendrian,
Dårlig krigsmoral og man
forbød hver en form for fred
Men nu ska I ha’ fred – vi ta’r en pause
Fra al den kævl og strid
Tis af, og køb nu lidt til jeres mavse
I 20 minutters tid.
For når I er vel tilba’
Vil vi gi’ jer et par slag
Af de berømteste i krigen her, (husk at udtale det ’hær’)
Og der dør en masse mænd,
Vi fortæller ikke hvem,
Vi siger bare: c’est la guerre.
AKT II
FORAN TÆPPET: FRITZ, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF kommer gående med KARL med bind for øjnene.
KARL
Nu må I altså sige, hvor I tager mig hen! Det er alt for spændende – jeg har det lissom om jeg ska’ henrettes.
ADOLF
Nu ikke spørge så meget på din fødselsdag. Vi ved lige, hvad du ska’ ha’.
REINER
Er det her?
ADOLF
Ja, det er det. Er du klar, Karl?
KARL
Ih ja, det har jeg været længe.
TÆPPET GÅR idet de hiver bindet fra hans øjne. På scenen går en flok FRANSKE LUDERE i gang med at gi’ et nummer: LULU, MARGOT, GRETCHEN, TATJANA, MIMI, KETTY, SISI og SOFFY.
Indspil til sang SANG mens pigerne vimser frem.
KARL
Det er den bedste fødselsdagsgave jeg i mit liv har fået!
DIETER
Det var Adolfs idé.
KARL
Ih altså, Adolf, du ved da heller ikke alt det gode, du skal gøre for andre. Du er en rigtig kammerat.
ADOLF:
Nå, det var da så lidt ...
MADAME LOLA
Hvem er fødselsdagsdrengen?
FRITZ, REINER, DIETER, GÜNTHER og ADOLF (peger på Karl):
Ham der!
MADAME LOLA
Og hvem af mine søde mademoiseller vil du til himmerige med?
KARL
Ih, det er søreme svært at vælge. Jeg kender dem jo ikke, og de ser alle sammen så kærlige ud!
MADAME LOLA
Så ska’ du sør’me ha’ en præsangtation. Piger – parad-ø!
MADAME LOLA + LUDERNE som u-hu (Bos SANG 1)
Se på mine små amouretter
Her i mit franske bordel
Du ka’ få præcis li’ hva’ hjertet begær’
Alting indenfor tete-a-teter
Her er nok til tusinde nætter
Pigen bestemmer du selv
Så træd an, vær en mand, find en tøs
Kom i gang, stil din trang, slå dig løs.
Lulu er meget blid og kærlig
og Margot er elegant
Gretchen er noget mere håndfast
Hvis man er til den slags fjant
Ta’ Tatjana, hvis du tør,
Og ta’ to hvis du er voyeur,
Men betal ved kassen her
Førend I hopper i kassen der.
Mimi er meget akrobatisk
Og går gerne i spagat, men
De vil alle gør’ hva’ det ska’ være for
En tapper soldat.
Se på nu endlig grundigt på var’ne
Førend du vælger model
De der de er go’e hvis det’ din debut
Mens de der er til de mere erfarn’e
Der er nog’t for alle husar’ne
Her i mit franske bordel
Gi’ dig fri, lad nu krig være krig
For en tid, glem din strid, find en pig’.
Ketty er go’ me’ pisk og kæder
Og Sisi ka’ nog’t med dyr
Soffy ka’ bli’e ved i timer
For beskedent plus-gebyr.
Det var så vor’s katalog
Gi’ jer end’lig tid til at glo
For når først hun er klædt af,
Så får I ikke en Frank tilba’.
Det’ her i huset at man kommer
For et ømheds-surrogat – det’
Ikke li’frem elskov, men det ligner for
En sulten soldat.
KARL
Jeg tror ... hende der, måske. Fordi hun minder mig lidt om min mor.
MADAME LOLA
Gretchen? Den unge mand vil ha’ dig.
ADOLF
Så tror jeg vi andre fortrækker til baren så længe.
De andre fortrækker, mens scenen omskabes til BORDELVÆRELSE. På udgangen:
FRITZ
Du ved, Adolf, jeg har fødselsdag i oktober, hvis I skulle ha lyst at la’ hatten gå rundt igen ...
Straks GRETCHEN og KARL er alene, skifter Gretchen mærkbart karakter og kommer til at se meget sadistisk ud. Karl, der ærbart har vendt ryggen til for at klæde sig af, bemærker det ikke.
KARL
(er ved at knappe sine bukser op)
Nej, hvor er jeg spændt. Nu vil jeg altså lige sige, at jeg har måske ikke den største erfaring med ... De ved –
GRETCHEN tager kvælertag på Karl bagfra med en pisk. Hans bukser falder ned.
GRETCHEN
Dit lille prøjsersvin! Nu gør du nøjagtig som du får besked på, hører du!
Karl kastes om på gulvet.
KARL
Ih, er De sådan én? Det har jeg læst om i et herreblad. Nå ja, man skal jo prøve lidt af hvert -
GRETCHEN
Stille! Foragtelige lille krigsforbryder.
KARL
Øh, ja, jeg er en slem dreng. Straf mig, øhm, på en eller anden måde.
GRETCHEN losser Karl tværs over gulvet.
KARL
Ah!
GRETCHEN
Er det sandt, at Hindenburg-linjen er svagest ved Brunhilde-stillingen i august, hvor I flytter en deling derfra?
KARL
Jeg siger det ikke. Straf mig!
GRETCHEN sparker Karl tværs over gulvet den anden vej.
KARL
Ah!
GRETCHEN
Svar mig, svin.
KARL
Øh, jeg blev lidt distraheret. Hvad var det nu, De ville vide?
GRETCHEN
Hvad (spark) er datoen (spark) for Ludendorf- (spark) offensiven (spark)?
KARL
Jeg ved altså ikke rigtig, Fräulein Gretchen, om det her lissom gør noget for min seksualdrift. Måske et ømt kys ville –
GRETCHEN smadrer ham ned med en knytnæve.
KARL
Øv, jeg skal aldrig giftes ...
GRETCHEN
Du ved ikke noget, vel, din ubrugelige lille fodtudse?
GRETCHEN trækker en pistol og skyder, men rammer ved siden af. KARL kravler fortvivlet rundt på gulvet.
KARL
Nu er det altså ikke sjovt længere ...
Netop som Gretchen affyrer sit andet skud, kommer GENERAL VON KLUCK ind med DE ANDRE TYSKERE.
GENERAL VON KLUCK:
Stands! Karls soldaterkammerater lyttede ved døren i håb om at lære noget om livet, og tilkaldte straks mig da de anede uråd. Grib hende! (Det gør FRITZ og GÜNTHER) De har en revolutionerende opfattelse af hvervet som glædespige, Gretchen – det er ikke Dem, der skal pumpe klientellet. Jeg gætter, at Gretchen er et alias for Margaret Merton, britisk spion.
GRETCHEN:
Damn!
FRITZ og GÜNTHER fører Gretchen ud, mens ADOLF, DIETER og REINER samler KARL op fra gulvet.
DIETER
Du kan godt tage bukserne på igen, Karl. Der bli’r vist ikke mere sjov i aften. Vi er blevet udkommanderet til fronten med det samme.
GENERALSTAB ENGLAND, forscene; HAIG, CONNORS og FOCH
HAIG
Skrækkeligt nyt – vores topspion, Margaret Merton er blevet pågrebet og henrettet. Tyskerne er ufatteligt stædige! Jeg kan sige af erfaring, at det er langt mere behageligt at føre krig mod en ubevæbnet, nøgen og tilbagestående fjende som f.eks. Zuluerne.
FOCH
Vi har gjort den samme erfaring i vore kolonier i Algiers og Congo. Det er langt værre, når moderne krigsteknologi falder i hænderne på grådige imperialister. Som nu tyskerne.
HAIG
Ikke desto mindre, General F- hvordan udtaler man Deres navn?
FOCH
F-O-C-H siger Fåsj. Lige ud ad en frarnsk landevej.
HAIG
Meget vel, General F–
FOCH
Fåsj.
HAIG
General Fåsj, vi må forberede et stort push snart. Der er intet sket på Vestfronten siden 19.15 –
FOCH
Vraiment?
HAIG
Ja, og nu er den allerede – Connors?
CONNORS (tjekker ur)
20.25
HAIG
Tiden er inde for et stort push, før al vores oprustning får lov at ruste op. Tallene ser strålende ud, kampånden er helt i top – hos generalstaben, i hvert fald – og vi har masser af mandskab, som officererne kan fløjte over toppen. De har tabstallene fra de sidste push, ikke, Connors?
CONNORS
I det forrige, ved Neuve-Chapelle, mistede tyskerne 11.225 mand, mens de allierede mistede 11. 212 –
HAIG
Hvoraf flere tusind var indere, glem ikke det, Connors.
CONNORS
4.200, ja. Og i sidste push, det andet slag ved Ypres, mistede tyskerne 100.002 mand, mens vore tab var på 99.835.
HAIG
Kan De se, Foch? Bli’r det bare ved på denne måde, er krigen vundet.
FOCH
Magnifique.
HAIG
Jeg foreslår, at vort næste push bliver lige her – (sætter pegefingeren på kortet)
FOCH
Mon dieu! I Nordsøen?
CONNORS
Det blå er vand, Hr. General.
HAIG
Hvad? Åh – ha ha, jeg mente naturligvis lige ... hm ... øh, vis ham det, Connors.
CONNORS
Der, Hr. General. Passchendaele.
FOCH
Jeg gi’r straks ordre til mine dovne, galliske tropper. Jeg kan desværre ikke prale af moralen blandt mine mænd, General Æg. Au revoir. (går ud)
HAIG
Modbydelige lille frøgnasker. Åh, hvor er krig dog en frygtelig ting, når man tvinges til at samarbejde med sådan nogen. Intet under, at hans mænd hader ham. (på en eftertanke) Tror De, mine mænd hader mig, Connors?
CONNORS
Hvordan skulle De kunne hade Dem, Sir? De har aldrig mødt Dem.
HAIG
Korrekt. Klog disposition. Familiaritet avler foragt. Ganske fornuftigt af mig. Nå – vi må forberede det store push i ... hvor var det nu?
CONNORS
Passchendaele.
HAIG
Korrekt. Tager De Dem af det praktiske, Connors? så tager jeg til Skotland og spiller Golf med Premiereministeren.
HAIG ud.
CONNORS (lavmælt)
Gid De får en kølle nr. 2 lige i kraniet.
INGENMANDSLAND, PASSCHENDAELE – mørkt og tåget. HARRY, HAWKINS og WILLIAMS er ved at rulle pigtråd ud.
HAWKINS
Hvorfor sku’ jeg med ud i ingenmandsland, Harry?
HARRY
Vi trak jo lod, Hawkins.
HAWKINS
Men jeg er jo til ingen nytte, Harry. Jeg har jo mistet synet!
HARRY
Ja, blandt andet. Her, hold den her (rækker ham pigtråden)
HAWKINS
Av!
LONNEGAN
Sh! Jeg synes jeg kan se nogen ved tyskernes linjer ... en, to ... tre, fire mænd og en general.
HARRY
Er de langt herfra, Lonnegan?
LONNEGAN
Jeg, jeg ville skyde på ... en små hundrede meter.
HARRY
Lonnegan! Du holder kikkerten forkert!
LONNEGAN
Åh, for pokker, det gør jeg også (vender den) Ah!
DIETER, ADOLF, REINER og KARL træder ind DS, lige foran LONNEGAN, HARRY og HAWKINS.
TYSKERNE
Aaah!
HARRY og LONNEGAN
AAah!
HAWKINS
I er altså nødt til at fortælle mig, hvad der sker.
Nu træder GENERAL VON KLUCK ind fra DS.
GENERAL VON KLUCK
Was? Englænderne pusher samtidig med os. (til TYSKERNE) Bajonetter på til nærkampf!
Imens TYSKERNE fumler med deres bajonetter, ser HARRY sit snit til at skyde KARL.
KARL
Ah ...
GENERAL VON KLUCK
Hov, hov – nu er det med bajonetter!
GENERAL VON KLUCK skyder HARRY.
GENERAL VON KLUCK
Så kan I lære det!
GENERAL VON KLUCK skyder HAWKINS. LONNEGAN besvarer ilden.
GENERAL VON KLUCK
Nu bli’r det for voldsomt! Retræte, mine tapre tyske tropper!
ADOLF
General, Karl er faldet.
GENERAL VON KLUCK
Åhr, den klodsmajor –
LONNEGAN skyder igen.
GENERAL VON KLUCK
Vi må hente ham ved senere lejlighed. Aufmarch!
TYSKERNE ud, undtagen KARL, som jamrer sig lidt.
LONNEGAN
(til HARRY)
Blev du ramt?
HARRY
Ja, i skulderen, tror jeg. Ramte jeg en af de andre?
LONNEGAN
Ja.
HARRY
Stakkels fyr. (til Karl) Sorry.
KARL
Nå, vi var såmænd lige gode om det. (dør).
LONNEGAN
(idet han begynder at slæbe Harry ud)
De fik Hawkins.
HARRY
Nå. Herregud, det var måske også det bedste.
SANG : INGENMANDSLAND
MARIE LLOYD og PIGERNE
(Mel.: Sørens vals)
Små sekshundred’tusind
De faldt ved Passchendaele
Næsten sekshundredetusind mand
Fulgte kaptajnen
Og døde i regnen
ude i ingenmandsland
de fik en kugle,
de fik et kors og
så blev de glemt
i Ingenmandsland.
Små sekshundredtusind
Kom aldrig hjem igen
Blomsten af ungdom blev luget bort
af militære
Idéer om ære
Ude i Ingenmandsland.
de fik en kugle,
de fik et kors og
så blev de glemt
Ingenmandsland.
VED FRONTEN – FELTLAZARET. (Hjælp, udråbstegn – der skal etableres et feltlazaret under 1 meget kort sang!) Der står et par SENGE med patienter KS (JOHN) og DS (IRVING), med en tom seng i midten. I FRONT står MILLIE og KITTY. MILLIE er ved at arrangere nogle tulipaner i en vase, KITTY og tæller piller og forbindingsmateriel.
KITTY
Du er blevet helt forandret efter vi kom til fronten, Millie.
MILLIE
Ja, jeg ved det, Kitty. Jeg føler det selv. Jeg har levet et isoleret og forkælet liv, men nu ser jeg alt i et større perspektiv. Alle de stakkels unge mænd, der er blevet ført ud i denne frygtelige krig. Hvor det betyder meget for dem med et venligt smil og et trøstende ord. Åh, Kitty, Hvorfor kan folk dog ikke bare leve i fred? Hvorfor skal dumme stridigheder, der lige så godt kunne bilægges i fordragelighed, føre til al denne nød og elendighed?
KITTY
Vi må ud og hente bækkener og flere forbindinger. Vi får en ny patient om lidt.
KITTY og MILLIE UD. En sygeplejer, HEMINGWAY, slæber HARRY ind til sygesengen.
HEMINGWAY
Din plads.
HARRY
Tak ska’ du ha,’ Ernest. Ved du, med din erfaring, hvor længe jeg måske ska’ være her?
HEMINGWAY
Ingen idé.
HARRY
Jeg mener, du må da ha’ set en masse skulderskader lissom min.
HEMINGWAY
Ikke læge. Ambulancechauffør. Sorry.
HARRY
Ernest, er du altid så kort for hodet?
HEMINGWAY
Altid.
HARRY
På hele vejen fra fronten har jeg ikke hørt dig sige et eneste udsagnsord.
HEMINGWAY
Ikke min stil. (råber ud KS) Ny patient, seng 2. Bye.
HARRY
Flink fyr ellers, ham Ernest. Amerikaner. Jeg hedder Harry Patch. Skudt i højre skulder, min revolverarm, så jeg er lagt op et stykke tid.
JOHN.
Det må da have svært at ramme dér. Jeg hedder John. Jeg skød mig selv i foden for at komme ud af skyttegraven. Men så sagde obersten, at jeg simulerede, så jeg måtte vente til der gik koldbrand i foden. Det var først da den var helt blå og følelsesløs, at han fritog mig for militærtjeneste.
HARRY
Har du mistet benet, så?
JOHN (frejdigt)
Ja, de savede det af her ved knæet. Så nu kan jeg nok ikke beholde min stilling som organist ved St. Albans, når jeg kommer hjem. Men pyt, bare jeg kommer hjem.
IRVING
Det skal du ikke regne med. Jeg mistede også mit ene ben i foråret, og jeg fik bare en protese og blev sendt afsted igen. Så jeg måtte skyde mit andet ben af også. Og jeg havde en lovende karriere på cricketlandsholdet.
JOHN
Nu skal vi ikke tænke på fremtiden. Det kan jo være, den slet ikke kommer. Lad os bare nyde vort ophold her på feltlazarettet med de søde sygeplejersker. De er de rene engle. Åh, så kærlige og omsorgsfulde. Søster Kitty og Søster Millie, hedder de.
HARRY
Millie? Millie Perkins? Hedder de Kitty Cummings og Millie Perkins?
I samme nu kommer Millie ind med et bækken i hånden. Lidt romantisk musik i et øjeblik.
JOHN
Åh, det var godt De kom med mit bækken, jeg kan næsten ikke holde mig længere ...
IRVING
Og min forbinding skal skiftes ...
HARRY
Millie?
MILLIE
Harry! Harry Patch!
MILLIE går forsigtigt hen til Harry.
HARRY
Min Millie ... ved fronten.
MILLIE
Hvor ER jeg glad for at se dig igen!
Hun omfavner ham inderligt.
HARRY
Av! Av, for helvede! Jeg er såret, din tomhjernede gås! Har du ikke været på kursus, før du sku’ ud og ta’ dig af sårede mænd?
MILLIE
Åhr, de par skrammer, er det nu noget at pive over, din tøsedreng?
HARRY
Du har vel bare meldt dig til tjeneste, fordi du synes, at uniformen klædte dig?
JOHN
Mit bækken ...
MILLIE
Hold så kæft med det bækken. Kan du ikke se, jeg er optaget?
HARRY
Var det den søster Millie, I sagde var så kærlig og omsorgsfuld?
IRVING
Det plejer hun at være ...
MILLIE
Jeg meldte mig, fordi jeg troede, at jeg skulle hjælpe mænd, der forsvarede fædrelandet, og hvad finder jeg? En flok simulanter, der skyder sig selv for at slippe for militærtjeneste!
JOHN
Jeg kan altså ikke holde mig mere ...
MILLIE
Så skid i sengen, som du plejer, dit svin!
HARRY
Kærlig og omsorgsfuld, HA!
MILLIE
Jeg tog herud for at finde dig, Harry Patch. SÅ dum var jeg! Jeg havde glemt hvordan du i virkeligheden er, egoistisk og højrøvet og fuldstændig utålelig!
Hun vapper ham én med bækkenet, DING, og løber ud.
BRITISK GENERALSTABSMØDE m. GENERAL FOCH og PRÆSIDENT WILSON
HAIG
Vi er kun dage fra den endelige sejr på Vestfronten!
FOCH
Hvor er det rart at høre!
HAIG
Her ser De ... vore tropper er ... er det vore tropper, Connors?
CONNORS
Nej, Sir, det er en kaffeplet på bordpladen. Kortet kommer her (Connors peger for Haig)
PRÆSIDENT WILSON, en venligt smilende, diplomatisk mand, kommer ind med sin amerikanske accent.
WILSON
Goddag, goddag – det er måske General Haig? Og General Foch? Ja, undskyld forsinkelsen, men jeg tror, De gav mig en forkert adresse på generalstabsmødet.
HAIG (skæver indforstået til Foch)
Virkelig? Nej, hvor uheldigt. General Foch, det er Præsident Wilson fra Amerikas Forenede Stater, den tidligere britiske koloni.
WILSON
Det glæder mig at træffe Dem.
FOCH giver to fingre til hilsen.
HAIG
Præsident Wilson. Nu håber jeg ikke vi spilder Deres tid, men det er ikke sikkert, at vi får brug for amerikansk støtte som sådan.
FOCH
Det er slet ikke sikkert, nej.
HAIG
Som jeg lige sagde til Foch: vi er dage fra en allieret sejr på Vestfronten. Men vi ville dog gerne have den mulighed, hvis tingene alligevel går galt, at –
WILSON
Min kære Haig, ja, de tillader nok jeg afbryder, men det synes mig, at tingene allerede er gået helt galt. Ja, de kunne vel dårligt gå værre. Og jeg har tilladt mig at opridse – (tager papir frem)
FOCH
Vi har ganske fod på det. For hvert slag, der endnu er udkæmpet, har fjenden mistet 30% flere mænd end os. Derfor kan vi regne med, at ved krigens slutning, om der så kun er 10 soldater tilbage i den allierede hær, så er der kun 7 tilbage af prøjserne, og så har vi vundet. Det er simpel hovedregning.
WILSON
Javist, ja – jeg har tilladt mig at nedskrive fjorten punkter, der skulle sikre verdensfreden fremover, hvis De ville have den ulejlighed at læse igennem –
HAIG
He, det er utvivlsomt meget velment af dem, Wilson, men vi har jo, om jeg så må sige– nåja, et par tusind års mere erfaring i statsstyre end Deres land.
WILSON
Mit land er jo faktisk 49 lande, der har levet i fred og fordragelighed siden Borgerkrigen i 1865, hvorimod Europa – ja, De tillader nok jeg nævner det – ikke har haft ti på hinanden følgende fredelige år i mands minde. Det er min erfaring.
HAIG (skærer igennem Wilson utålelige fakta)
Wilson, det vi på nuværende tidspunkt kunne forestille os, var at Deres General Pershing stillede små 100.000 tropper til rådighed for de britiske og franske styrker, og så kæmpede side om side med vore mænd, som skal vi sige, hjælpetropper.
WILSON
Under fransk og britisk flag? Uha, det tror jeg ikke General Pershing går med til. Næ, hvis USA går ind i krigen, så bli’r det nok under amerikansk flag. Vi har jo også interesse i at stoppe tyskerne. De sænker vore passagerskibe og sender mærkelige telegrammer til Mexico. Som nu det her fra deres udenrigsminister Zimmermann. (læser) Quote: ”Kære Mexico, vil I ikke godt være søde at angribe USA? Men sig ikke, at det er os, der har sagt, at I skulle” Unquote. Det ser ud til, at USA allerede er involveret. Nå, men jeg efterlader mine 14 punkter her, og håber at høre fra Dem. Jeg skal ikke tage mere af Deres tid.
HAIG
Farvel, farvel, Wilson.
WILSON går ud, og HAIG krøller dokumentet med de fjorten punkter sammen og sparker det med hælen ud i kulissen.
HAIG
Så lad os håbe, at vi klarer os uden ham og hans cowboydere.
FOCH
Ja, vi har endnu mange tropper tilbage at tære på. Og gudskelov også Rusland, der er om muligt endnu mindre pivede med at ofre mandskab end vi. Au revoir.
FOCH af.
HAIG
Puha, der er lang vej endnu.
CONNORS
Men De sagde jo lige, General Haig, at vi kun er dage fra den endelige sejr.
HAIG
Javist, men de bemærkede vel også, at jeg ikke sagde hvor mange dage? Jeg tror ikke, vi kan klare det på under 700.
CONNORS
De regner med, at krigen varer 2 år endnu?!
HAIG (begynder at gå af)
Ja, men jeg sagde det ikke. Det er sådanne retoriske kunstgreb, De kan lære af, Connors.
CONNORS (begynder at samle kortet)
Javel.
HAIG:
Det er det stof, en øverstbefalende er gjort af.
CONNORS
Javel.
HAIG og CONNORS af.
DEN FRANSKE LEJR - CHARLES, MAURICE og HENRI sidder og spiser af konservesdåser. JULES spiser ikke, men sidder og stikker utilfreds til indholdet.
CHARLES
Merde! Hvis jaj nogensinde får fat i ham ... (læser på dåsen) Heinz, der laver det her hundeæd-ø, så skærer jeg halsen over på ham. Hvad er det lavet af?
MAURICE
Sais pas – lidt rott-ø, lidt katt-ø-killing, lidt je ne sais quoi.
CHARLES
Guadaloupe ser ud til at ku’ li’ det.
MAURICE vrisser ved synet af Henri, der nyder maden. Pludselig kaster JULES sin dåse fra sig.
JULES (hysterisk)
Jaj vil i-k-ø være her mere! Jeg er træt- ø af den her krig! Træt- ø, træt- ø, træt- ø!
Ganske pædagogisk og sagligt stikker CHARLES ham en på skrinet for at bringe ham ud af hans hysteri.
JULES
Charles, hvorfor du slår maj?
CHARLES
Jaj, øh –
JULES (stadig småhysterisk)
Maurice, han slog maj! (til Charles) Charles, hvorfor du slog maj? Hvad har jaj gjort daj? Rien!
CHARLES
Du, øh, var hysterisk.
JULES (mere hysterisk)
Hysterisk?! Hysterisk?! Denne krig er hysterisk! Jeg vil hjem til Pa-ri! Jeg vil sidd-ø med en café au lait på Champs Elysees, jaj vil gå tur med min kærest- ø i Tuillerihavern- ø og jaj vil gå tur med min hustru i Jardin des Plantes! Jaj vil høre Josephine Baker synge ”J’ai deux amours”, jaj –
MAURICE rejser sig og knalder JULES én på låget med knyttet næve, så han dejser om.
JULES
Merci. Det havde jaj brug for.
MAURICE (til Charles)
Du slog bare ikke hårdt nok før.
CHARLES
Ah.
HENRI har fulgt hele dette optrin med stor interesse. Nu kommer PETAIN ind, fuldstændig hysterisk.
PETAIN
Hvad er dette for en svinesti? Hvad er I for nogen svin? Hvad laver den hjelm der på jorden? Hvad laver den pistol der i hjelmen? Saml den op! (MAURICE rejser sig) Ikke dig, ham! (peger på HENRI). Jeg får jer skudt ved daggry for svineri! Hvorfor adlyder han ikke?
HENRI forstår stadig ikke fransk, så JULES finder det nemmere i situationen at samle pistolen op for ham.
PETAIN
Ikke dig, sagde jeg jo! Forstår I da ikke den simpleste ordre? Hvis alle soldater var så ulydige, så kunne vi slet ikke føre krig! (nu fuldstændig hysterisk, stamper med foden i jorden) Læg straks den pistol tilbage igen og lad ham samle den op! Adlyd! Adlyd! Jeg er general, jeg VIL adlydes!
HENRI rejser sig venligt smilende og knalder PETAIN i jorden med en knytnæve. MAURICE, JULES og CHARLES ser chokerede ud, men forstår godt, at HENRI bare ville hjælpe generalen.
PETAIN kommer op, chokeret, men ikke mindre hysterisk.
PETAIN
Din, din landsforræder! Mytterist! Dette er det værste, der er sket i Frankrigs militærhistorie! Det værste, der er sket i denne krig!
HENRI spørger ved fagter MAURICE, om han skal slå generalen igen, men MAURICE mimer et nej.
PETAIN
Elendige kolonist- ø! Du er hermed dømt til døden for mytteri- ø, og dommen eksekveres toute-de-suite!
PETAIN hiver en pistol frem og retter den mod HENRIs hoved, men før han når at skyde, har JULES rettet pistolen fra hjelmen mod PETAIN og skudt. PETAIN dratter død om. En lille PAUSE følger, hvor mændene bare står og betragter den kreperede general.
CHARLES
Ah, Jules – det er et pro-blæme.
JULES
Mais oui.
CHARLES
Du er ret langt fra dit Croix-de-guerre nu.
JULES
Et alors.
MAURICE
Vi smider ham ud i Ingenmandsland, og lader som ingenting. (De begynder at samle ham op) 1,3 million franskmænd er døde derude. Det her er bare en til.
CHARLES
C’est la guerre.
SANG – Bos melodi nr. 5.
MARIE LLOYD og SYNGEPIGERNE
Der er nå’et som jeg har gå’et og spekuleret over:
Det, som man kalder krigsmoral
London, de har pluck, Berlin har både Blut og Ehre
Og i Paris Elan Vitale
Men er det moralsk at gå og skyde på hinanden
Når man bli’r kommanderet ud?
er den hele verden gået ganske fra forstanden
Glemmer vi helt det femte bud?
Og der er et kodeks, som man ik’ må bryde
Og der’ mænd man ik’ så godt må skyde
Ellers må man godt la’ blodet flyde
Jeg vil nu syn’s: et mord er et mord. Men -
her i disse tider ska’ vi ikke kløve gloser,
Der må vi si: det’ bar’ et ord.
Der er oss’ nog’t andet, som jeg ik’ får til at stemme
Ikke fordi jeg’ kværulant
Men når nu vi ved hvordan en hær ka’ sønderlemme
Alting omkring sig, ikke sandt?
For den efterlader hvad den rører i ruiner
Når den har vær’t på gennemfart
Jævner alt me’ jorden i de store krigsmaskiner
For militæret har den art.
For når hæren er bevæbnet, ja så går den
Ud og spreder kaos, død og torden
Dem, der overlever får en ORDEN
Er det logik? Nej, slet ikke spor. Men -
her i disse tider ska’ vi ikke kløve gloser,
Der må vi si: det’ bar’ et ord.
DEN BRITISKE LEJR: tilbage er LONNEGAN, JENKINS, DANIELS, WILLIAMS.
LONNEGAN (tørt og livstræt)
Der er røget en hel del i vores deling, ville jeg sige.
WILLIAMS
Ja, og de har ikke sendt os nogen forstærkninger.
JENKINS
Her er blevet bedre plads til os andre. Sådan må man se på det.
LONNEGAN
Hawkins, Pritchard, Asquith, Monkswell,
DANIELS
Du behøver ikke remse dem alle sammen op! Det er ikke en mindegudstjeneste!
LONNEGAN
... Dillon, Pollock, Patch –
JENKINS
Næ, Patch er ikke død. Hans sygeorlov blev forlænget på grund af en tilstødende hjernerystelse, husker du nok. Det var dog pudsigt, at det skete på hospitalet ...
LONNEGAN
... Bernstein, Brompton, Halestrap, Burton ...
Pludselig knalder DANIELS ud.
DANIELS
Jeg kan ikke mere! Jeg kan ikke holde det ud! Det er ikke et liv! Vi er allerede døde! Døde og begravede her i Flandern og vi kommer aldrig hjem! Aldrig! (hulker)
WILLIAMS
Hør; kan I ikke huske den sang, Marie Lloyd sang for tropperne?
LONNEGAN
Marie Lloyd?
WILLIAMS
Ja, Englands største Music Hall-stjerne.
LONNEGAN
England?
WILLIAMS
Den gik sådan her:
(Mel.: Sørens Tju-Hej)
Engelske mand i Flanderens land
Når du kommer hjem til mig
Så er hele verden din østers
Der er intet jeg nægter dig ...
Kom nu nu, gutter:
KLAVERET falder ind.
WILLIAMS
Du ka få the på sengen hver da’
Med scones og hva’ du vil ha’
Jeg ligger vandret, når du er tilbage hos mig
(råber til ORKESTRET) Kan vi ikke få lidt mere hjælp derovre fra?
Det får de så; MARIE LLOYD & PIGERNE synger med fra orkestret, og pludselig er der fest i skyttegraven.
MARIE LLOYD, PIGERNE OG TOMMYERNE:
(Mel.: Sørens ”tju-hej”)
Engelske mand i Flanderens land
Når du kommer hjem til mig
Så er hele verden din østers
Der er intet jeg nægter dig
Du ka få the på sengen hver da’
Med scones og hva’ du vil ha’
Jeg ligger vandret, når du er tilbage hos mig
For du har kæmpet for England og mig og du har tit sat dit liv på spil
Så når du snart kommer hjem så ska’ du få hvad du vil.
Tommy i felten
Du er min helt, den
Eneste mand for mig
Og jeg vil gøre hvad end det ska’ være for dig.
WILLIAMS
Åhr, en gang til, nu gik det lige så godt.
MARIE LLOYD, PIGERNE OG TOMMYERNE
For du har kæmpet for England og mig og du har tit sat dit liv på spil
Så når du snart kommer hjem så ska’ du få hvad du vil.
Grebet af stemningen, men ilde vejledt af situationen, stiller WILLIAMS sig op på en ammunitionskasse, så hans hoved nu rager op over brystværnet.
MARIE LLOYD, PIGERNE OG TOMMYERNE
Tommy i felten
Du er min helt, den –
Et SKUD brager fra den tyske skyttegrav og WILLIAMS falder straks stendød om. ORKESTRET falder straks ud, og SANGEN forstummer med ét. Efter en kort pause:
LONNEGAN
...Williams ...
DANIELS
Jeg VIL ikke være her mere! Jeg vil være i London, vil jeg. Jeg vil gå i Music Hall og høre Marie Lloyd synge ”The Boy I Love”, Jeg vil ha’ en øl på ”The Bull and Beer”, (rejser sig op)
JENKINS
Daniels, sæt dig ned ...
DANIELS
... jeg vil ta’ min pige ned af Oxford Street og se på tøj, vi ikke har råd til, jeg vil fodre ænder i Serpentine Lake ... (er ved brystværnet, vender sig mod kammeraterne) Farvel med jer. Lev vel.
JENKINS farer op og prøver at få fat i DANIELS, men han er over toppen inden de når ham.
JENKINS
Han løb over toppen uden der var fløjtet ...
SKUDSALVE og KLYNK høres OFF. JENKINS vender sig og sætter sig igen.
LONNEGAN
... og Daniels ...
Der høres nu et MISSIL af en slags stryge gennem luften. MÆNDENE undrer sig.
JENKINS
Det er da ikke en whizzbang?
MISSILET slår ned i nærheden med et PLONK. Derpå høres en vedvarende LAV OG HVÆSENDE LYD. Straks efter kommer GASSEN. (røgeffekt med GRØN-GULLIGT LYS, for sådan må sennepsgas helt sikkert se ud) (lidt ildevarslende MUSIK kan måske også bidrage til illusionen).
JENKINS
Gas! Hurtigt – på med maskerne.
JENKINS er kravlet ind i bunkeren og kommer baglæns ud med én gasmaske.
JENKINS
Ja, der er altså kun en tilbage – det sidste hold over toppen havde alle de andre masker på. Vi er nødt til at skiftes.
JENKINS tager en dyb indånding med maske og rækker den til LONNEGAN. JENKINS DEJSER, før LONNEGAN får masken af igen. Han skynder sig at tage den på igen. HURTIGT TÆPPE.
MARIE LLOYD og SYNGEPIGERNE: SENNEPSGAS
(Mel.: Bos nr. 6 ”Whistler”)
Tiden går
Og vi gør tekniske fremskridt
For hvert et år
Og hvert et slag der står
Vi har både maskingevær
Og tanks, så kom slet ikke her
Til vands, til lands, i luften ...
Nu har de fundet på en sennepsgas
Og den er brækfremkaldende
Den fælder stærke mænd en masse
De vil måske se på tallene?
Den lukker åndedrætsorganerne
Det ta’r lidt tid at dø af den
Men den får tyndet ud i vores
rækker pø om pø ...
Ideel
Det er den gas hvis der’ no’n der ska’ slås ihjel
Det’ nog’t med HCl
Og et S og lidt mer’ kemi
Den blir uuundværlig i krig
Så skynd jer ud og få den.
Vi ka’ skam anbefale sennepsgas
Til en succesfuld offensiv
For I ka’ tro at den gør nas
Og får ødelagt en masse liv
Den fiser ned i skyttegravene
Før de ka’ nå at stikke af
Hvis De vil vinde krig’n
Er dette gassen, De ska’ ta’.
Nutildags
I vores oplyste tid, der ka’ man få has
På fjenden uden mas
Før de andre får talt til ti
Så ligger de alle som lig;
Det sidste skrig i krigen
er gassen.
DEN TYSKE LEJR – ADOLF, REINER, FRITZ, DIETER og GÜNTHER sidder modløs og spiser af deres Heinz-konservesdåser. GENERAL VON KLUCK kommer glad forbi.
ADOLF
Hr. General, mændene er meget slået ud af sygdom. Den vitaminfattige dåsemad, samt manglen på dræn i skyttegravene, så vi går rundt i ret meget vand og mudder hele døgnet, gør, at de enten er blevet forkølede eller har fået lungebetændelse.
RAINER
Vi har det altså ikke så godt.
GENERAL VON KLUCK:
I forkælede unger! I har ikke fortjent at være soldater i det Stortyske Imperium, når det engang bli’r til noget! Og her sad jeg til General Falkenheyns middag, og kunne næsten ikke få en bid gåseleverpostej ned, af bare bekymring for mine mænd ved fronten. Og så fortæller I mig, at I har opgivet kampånden, bare fordi I har fået en smule snue?!
FRITZ
Nu har vi gjort ham vred.
GENERAL VON KLUCK:
Carl von Clausewitz brugte hele fem år i sin dagligstue på at nedskrive sine ophøjede regler for tysk krigskunst. Men I har vel ikke engang gidet at læse op på dem?
Mændene kigger bort og ned og øh-bøh-er.
GENERAL VON KLUCK:
Tænkte jeg det ikke nok! Og hvad er der i vejen med den glimrende konserves, som Heinrich Johan Heinz har været så elskværdig at opfinde for os?
DIETER
Den smager af rotter og baby-gylp.
GENERAL VON KLUCK
Quatsch! Det forenede Tyskland har store opgaver foran sig – meget større nu, hvor vi ka’ se, hvor meget de andre stritter imod - og her sitter I, som nogle små, kræsne frøkener og klager over kosten?! Giv mig den dåse!
ADOLF tager dåsen fra gryden, hvor den har stået over varmen.
GENERAL VON KLUCK:
En ren gaffel, BITTE! Hvad er det for noget shcweinerei at byde sin øverstbefalende?!
ADOLF, grædefærdig af stress, vasker gaflen af i det varme vand fra primussen.
GENERAL VON KLUCK:
Og disse jeres svinske vaner og elendige hygiejne vil I give krigen skyld for? Ja, jeg skænder på jer! Tak (tager gaflen og tager en bid fra dåsen og siger, næsten før han får smagt) Uhm! Udsøgt! (Ser på dåsen) Gullasch! Den må jeg huske at købe, når jeg får General von Bülow til middag.
ADOLF
Hr. General, vi ville gerne spørge –
GENERAL VON KLUCK
Ja, min ven?
ADOLF
Nu må De ikke ta’ det som kritik af vort Vaterland, men hvorfor er det nu, at krigen varede længere end de beregnede seks måneder, så vi stadig sidder fast her, fire år senere?
GENERAL VON KLUCK:
Ach ja – I må love mig ikke at sige det videre, men General von Moltkes ufejlbarlige Schlieffenplan gik helt galt. Vore styrker blev narret i et umandigt baghold, da vi ville indtage Paris.
FRITZ:
Åh nej, Hr. General, hvordan kunne dette ske?
GENERAL VON KLUCK
Ja, det skyldtes denne strategiske fejl fra vores side: General von Moltke havde sagt: ”Når vore tropper svinger nord om Paris, og omringer de franske shwin i deres dekadente hovedstad, skal vor manøvre være så omfangsrig og tage et så stort sving, at vores højre flanke strejfer Den engelske Kanal med venstre ærme. Von Moltke mente naturligvis: ”med højre ærme”, men ordren blev fulgt til punkt og prikke, hvilket afstedkom, at vore tropper gik baglæns hele vejen langs kysten. Dette gjorde fremmarchen meget langsom, og vore soldater var derfor lettere at ramme. Hele divisionen blev skudt i ryggen af de feje franske .... Åh ... (tager sig til maven, hvorfra der kommer skvulpende lyde).
FRITZ: (med ægte deltagelse)
Er Generalen utilpas?
GENERAL VON KLUCK:
Schlet ikke. Det er, øh, en gammel krigsskade fra Slaget ved Wissembourg, da jeg kæmpede under den store Otto von Bismarck. (flere rumlende mavelyde).
ADOLF
Åh ja, vil Generalen ikke opmuntre og inspirere os med historier om heltemodige bedrifter fra en krig, der gik let og smertefrit?
GENERAL VON KLUCK:
Aber Natürlich. Den fransk-preussiske krig var en pragtfuld kampagne. Takket være den store strateg, General von Blumenthal, kunne vi rykke fra vore positioner kun 30 mil uden for Saarbrücken, og møde de franske styrker under General Douay. Kugler og granater fløj om ørerne på os, Gerhard Grubentanzer, som jeg havde gået i skole med siden Kindergarten, og som nu gik ved min højre side, fik hovedet flået af, og Erwin Jammermockl foran mig ligeså, således at jeg blev overskyllet med en 37 grader varm kaskade af blod og hjernemasse. Åh, hvilken morgen! Nu stod de franske lige foran vore fremrykkende tropper, med trukne sabler – jeg satte i løb og udstødte et frygtindgydende brøl – AHHHHH! ... jeg sked i bukserne!
Denne uventede drejning i Generalens historie kommer lidt bag på Fritz, Dieter, Reiner, Günther og Adolf. Adolf tager ordet efter en kort, pinagtig undren.
ADOLF
Naturligvis, Hr. General – det er en reaktion over hvilket man ikke selv er herre i en så livstruende stund, med bevæbnede franskmænd lige foran sig –
GENERAL VON KLUCK:
Nej! ikke under Slaget ved Wissembourg i 1870! Jeg sked i bukserne lige nu, da jeg råbte: ”AHHHH!”! Må jeg få et par rene?
DIETER
Rene bukser? Jamen vi har ikke selv –
GENERAL VON KLUCK:
Deres ville vist passe mig bedst. Hvis De vil være så venlig.
DIETER må afgive sine bukser til generalen.
GENERAL VON KLUCK:
Gutterne i Generalstaben vil sikkert more sig, når jeg ankommer i Deres bukser, ha ha, men jeg er sikker på forståelse, når jeg fortæller dem, hvad der skete. Med et par modifikationer, naturligvis.
GENERAL VON KLUCK har endnu ikke fået Dieters bukser på, da der pludselig lyder SKUD og RÅB.
GENERAL VON KLUCK
Hvad er nu dette?! Et push bagfra?
ADOLF
Det er Russerne!!
GENERAL VON KLUCK (idet han taber bukserne)
Det er jo komplet uhistorisk!
RUSSERNE (PIOTR og ALEKSEJ) drøner til syne over skyttegraven, og på følgende rædselsråb fra tyskerne:
TYSKERNE
AAAAAHHH!
- og tilsvarende kampråb fra russerne:
RUSSERNE :
AAAAHHH!!!
- går tableauet i SLOW MOTION. TYSKERNE kaster sig ned for at finde deres våben; ALEKSEJ hæver sin sabel (gad vide, om vi kan finde sådan en?) og PIOTR hæver sit gevær for at stikke bajonetten i Adolf, som endnu en gang er i overhængende livsfare. Da SLOW er gået helt i STANDS på musik cue, lyder fra baggrunden:
TROTZKY
Stands!!
TROTZKY kommer løbende over brystværnet.
TROTZKY
Kammerater! Stands kampen!
PIOTR
Nej, se – det er Partisekretær Trotzky. Hvad laver De her ved fronten, Kammerat Trotzky? Og endda den forkerte front?
TROTZKY
Jeg kommer for at fortælle jer, at jeg netop har underskrevet en fredsaftale med tyskerne, Vi er nu ikke længere i krig.
ALEKSEJ
En fredsaftale?
TROTZKY
Ja, det betyder fred i vor tid! (gerne med en Chamberlain-gestus)
ALLE SOLDATERNE jubler.
ADOLF
Så kan vi omsider ta’ hjem og komme videre med vore liv!
FRITZ
Ja, det bli’r fint. Få sig et ordentlig bad og sådan ...
DIETER
Ja, det er jo ikke som om man har været forvænt ligefrem ...
TROTZKY
Næ – vent lidt. Dette stykke papir betyder kun fred i vor tid i vores ende af verden. Rusland har indgået en lokums-aftale med Tyskland, som stadig håber på at vinde verdensherredømmet ved krig, præcis som før. Men vi har fået travlt med vores pragtfulde revolution og må trække os fra kampen. Fredsaftalen gælder fra idag kl. 12, for en hel time siden.
FRITZ
Gik Tyskland bare med til det, sådan uden videre?
TROTZKY
Ja, de var vist trætte af at kæmpe på to fronter.
FRITZ
Det var pokkers.
TROTZKY
Jo, og så skulle Rusland afgive Polen, Ukraine, Finland og de baltiske lande til Det nye, Stortyske rige under kejseren.
PIOTR
Det var da også en stor bid. Det får vi da aldrig igen.
TROTZKY
Jo, det er nemlig det smarte: når nu den kommunistiske revolution ganske snart når Tyskland, så regner vi bestemt med, at de vil annullere aftalen. Alt andet ville jo være hul i hovedet, ha ha. For til den tid bliver hele verden jo samlet under den røde fane, i det broderskab og den fællesskabsfølelse, som kommunismen jo står for.
PIOTR:
Men, Kammerat Trotzky, er det ikke ret ukammeratligt overfor vore allierede, Frankrig og England. Hvad skal de nu stille op?
TROTSKY
Det må de da selv om! Kammerat, fordi man er kommunist, behøver man jo ikke være helt åndssvag.
ALEKSEJ
Men, Kammerat Trotsky ... hvor stiller det mig? Jeg er fra Polen. Jeg kommer jo nu pludselig til at høre under Tyskland, som jeg som russisk soldat har kæmpet imod i tre år!
Trotsky trækker prompte en revolver og skyder Aleksej.
TROTZKY
Beskidte forræder. Jeg må skynde mig videre – vi skal træffe forberedelser til at henrette Zaren, hans kone og 5 børn. Der er nok at gøre i en ny stat. Ha’ en god krig.
GENERALSTABSMØDE: HAIG og FOCH kommer ind med sindene i voldsom bølgegang. CONNORS med dem.
HAIG
Lenin og Trotzky, de elendige bolschevikker, har sluttet fred med Tyskland! Det betyder, at, at –
FOCH
1,6 million tyske tropper vil blive frigivet fra Østfronten og nu vil skylle over Europa mod vore i forvejen udmattede tropper på Vestfronten.
HAIG
Javist, men det betyder også –
CONNORS
At vi får brug for amerikanerne.
HAIG
Connors, sig det ikke!
FOCH
Den tåbelige Pershing i sin latterlige drengespejderhat vil komme herover og bilde sig ind, at han har vundet krigen for os. Hvad vil ’istoriebøgerne ikke skrive?
HAIG
Connors, det må De få Drechsaus Nyhedsbureau til at klare. Men nu må vi ile til fronten, hvor meget det end byder os imod!
TÆPPET fra. PERSHING er der allerede, og rundt om er AMERIKANSKE TROPPER (3 stks) ved at stille maskingeværer op, mens de fløjter ”Over There”, evt. hjulpet af støttefløjtere i kulissen.
HAIG
Åh, nej nej!
PERSHING
Hi there, General Haig, og (tjekker papir) General Fuck?
FOCH
Fåsch!
PERSHING
Fudge?
FOCH
Få-åsch!!
PERSHING
Whatever. Maj og gutterne er kommet over here for lige at få en afslutning på den her lille krise.
HAIG
Ha! De vil finde, Pershing, at det er lettere sagt end gjort.
PERSHING byder tyggegummi.
PERSHING
Gum?
HAIG
Hindenburglinjen har vist sig at være uigennembrydelig –
PERSHING
Oh?
HAIG
Vi har forgæves søgt efter det svageste sted i befæstningen, men tyskerne har snarrådigt fordelt deres tropper fuldstændig jævnt over hele linjen –
PERSHING
Lige et øjeblik ... (til Alvin York) Alvin, jeg tror, der ovre .... (tilbage til Haig) De var ved at sige?
HAIG
Jeg var ved at sige, at –
HAIG afbrydes af en ØREDØVENDE LARM fra det amerikanske artilleri.
HAIG
Jeg var ved at sige ... (drukner i larm – Haig tier og ser mod resultatet af det amerikanske angreb) ... at Hindenburglinjen er komplet ... (skydningen standser)
Jack?
PERSHING
Yeah?
PERSHING (til Haig)
Jaj ville nu sige, at Hindenburglinjen ser svagest ud lige der. Synes De ikke? General Fuck, hvorfor ta’r De ikke Deres mænd igennem? Frankrig trænger til en lille sejr. Og De også, Haig – det ville være godt for moralen. (til sine mænd:) Okay, boys – take five.
ALLIEREDE ud KS, AMERIKANERNE (og støttefløjtekor) fløjtende Over There, TYSKERNE ind fra anden sofit samme side.
GENERAL VON KLUCK
Alt er tabt! Hindenburglinjen er gennemhullet som en Scweizerkäse, vore beskedne drømme om verdensherredømmet ligger i ruiner og vort geliebte Vaterland ligger åbent for fjenden! Hvad tænker Gud dog på?
ADOLF
Nein, Hr. General, sådan må De ikke tage det! Sådan må det ikke ende! Vi må kæmpe tappert videre, vi må aldrig gi’ op! Vi er tyskere! (KOR begynder at nynne FÆDRELANDSSANGEN) Nogle af os er endda Østrigere! Vi er gjort af samme stof som Jernkansler Bismarck, vi er bestemt for at regere hele verden, også selv om den ikke vil ha’ det. For vi har fortjent det! Vi er udholdende, vi er afholdende og drikker os kun fulde i oktober, vi har den smukkeste musik, den mest indviklede grammatik, de blondeste mænd og de mest mandhaftige kvinder. Vi må ikke gi’ op! Vi må forsvare Berlin, Wien, Dresden, selv Hanover, den kedeligste by i verden, må vi forsvare. Vi -
EN ORDONNANS kommer løbende til.
ORDONNANS
General von Kluck! Minister Erzberger og Udenrigsminister Oberndorff har underskrevet en våbenhvile med de allierede kl. 11 her til formiddag i en togvogn ude i skoven! Vi har overgivet os betingelsesløst og har sagt mange gange undskyld til de andre lande.
ADOLF stivner ved ordene.
GENERAL VON KLUCK
Nah ja, så gik det alligevel sådan. Måske er det også bedst. Nu ta’r vi alle sammen hjem, I med jeres uduelige eksamensbeviser, og ser, om I kan finde et slet betalt arbejde, og – hør, Hitler, hvad er der i vejen med Dem?
GÜNTHER
Adolf?
REINER
Han er helt væk!
GENERAL VON KLUCK knipser med fingrene, men ADOLF reagerer slet ikke.
GENERAL VON KLUCK
Tag ham med, Gutter. Hvis han ikke kan sidde ned når vi kommer til stationen, må vi sende ham som pakkepost.
DE ANDRE bærer Adolf ud – han er stiv som et bræt af sit katatoniske chok.
MARIE LLOYD
Og i den 11. time på den 11. dag i den 11. måned sænkede freden sig over Europa igen. Det sidste offer for krigen blev en 26-årig canadisk soldat, George Lawrence Price, som blev skudt af en tysk snigskytte d. 11/11 kl. 10.58 – to minutter før freden.
Til minde om Price og de 8 millioner 499 tusind og 999 andre der faldt, har vi et lille alvorligt klokken elleve-nummer.
(Mel. Sørens Ballade)
Her er en ballade
om alle de prægtige mænd vi har misted’
i denne krig
de si’r skulle bli’ den sidste.
Mon der’ en mening med dette?
Er der mon nogen der ve’ det?
Trop efter trop
Styrted’ over the top
Ved Verdun
og ved Marne
Ved Somme
og Dinant
Gu’ ve’
Hvem der kommer hjem igen
Engang
Det er en ballade
for alle de faldne og det, de var blevet
Hvis altså dem, der faldt
Havde overlevet.
Et ømt farvel til vor’s mænner
Til kær’ster, brødre og venner
som fulgte trop
Og gik over the top
Vi var med jer ved Loos
Ved Guise og Albert
Vi ve’
Vores sidste tanke går
Til jer.
Det’ min serenade
Til hver mand der måtte lade
Sit liv for
Ja, jeg ve’ ikke hvad.
DIETER, FRITZ, REINER møder GÜNTHER på rampen.
DIETER
Hvordan gik det med Adolf?
GÜNTHER
Han er slet ikke til at kende igen. Han ligger og råber så underligt hele tiden.
FRITZ
Snakkede du med hans læge?
GÜNTHER
Jah, en meget dygtig nervelæge, der sagde, at Adolf kunne blive udskrevet fra hospitalet om nogle uger, men at vi nok måtte regne med varige psykiske mén, personlighedsforandringer og sådan.
REINER
Det gør mig ondt for den flinke fyr.
FRITZ
Ja. Han havde så store forventninger til denne krig. Nå, men de skal til at fejre sejren. Der er vi nok ikke velkomne.
GÜNTHER.
Nej, lad os gå, Gutter.
SCENEN befolkes med fejrende mennesker.
MARIE LLOYD & PIGERNE
Det var alt for denne gang,
Og vi slutter med en sang
Der lissom runder hele stykket af.
Men hva’ er der mer’ at si’
Om den store verdenskrig?
Der gik kun 20 år, så var vi tilba-
-ge i felten nok engang
Men vi si’r det en passant
For ellers ta’r det hele natten mæ’.
Vaterlandets svinestreg
Den blev straffet i Versailles
Og Tyskland blev bragt i knæ.
Under B-stykket kommer MILLIE og HARRY ind fra hver sin side og finder hinanden gennem menneskemængden ca. MS i front. Det kan måske være, vi skal lade Harry komme til at træde Millie over tæerne i sidste vers? Jeg ved ikke rigtig.
ALLE (selv tyskerne og de døde, hvis de holder sig pænt i baggrunden)
Og der ble’ fred og grænserne var nye
Vi holdt et frikvarter
Men straks derpå, så kom Den spanske Syge
Og aflived’ endnu fler!
for det næste år vi ser
Ry’r 50 millioner mer’
De druknede i bræk og diarré
Men det emne er for trist
Til finalen her til sidst
Så vi si’r farvel og
Pas godt på jer selv og
vi ses til den næste krig.