FLØDESKUMSFRONTEN
Skoletragedie om den tyske besættelse
Gribskov Gymnasium, 2007
Vi er på Wivex 1940. Et stykke musik, der minder mistænkeligt om temaet fra ”Matador” spilles, og oveni dette høres en VOICE OVER:
SPEAKER:
April 1940. Europa står i flammer, men alt ånder stadig fred og stædig idyl i Danmark, hvor man allerede i 1864 besluttede, at intet mere skulle ske. Statsminister Stauning har travlt med en ny ferielov, og bad nationen om at lade som ingenting, da Tyskland tog Tjekkoslovakiet, Østrig og Polen. På forlystelsesetablissementet Wivex i hjertet af København kæmper den folkekære Liva Weel med et alkoholproblem, samtidig med at hun prøver på en ny sang af Poul Henningsen, den folkekære PH. Ved klaveret har vi Leo Mathisen, og vi gør opmærksom på, at dette er en ikke-rygeforestilling, så den folkekære Leo Mathisen optræder i aften uden cigar. Vi beklager, og stiller om til Wivex, som meget snart vil få et uventet besøg.
LIVA
Jeg forstår ikke et ord af teksten, Poul.
PH
Pyt med det, Liva. Bare gør som du plejer. Også du, Leo.
LEO
Skal jeg nu, Poul?
PH
Værsgo.
LIVA
Verden i dag - tak ska I ha’ -
Alle har krig i hodet
Det’ vist noget som
Det er klogt at bland’ sig udenom
Bomberne flyr – grænserne ry’r
Ingen har styr på rodet
Men så gudskelov
Har vi fred herhjemme
Landsfader Stauning har lovet os
At vi skal ikke ud og slås
Det vil aldrig gå så galt
For det koster ikk’en øre bare Danmark er neutralt.
Her i Danmark går det godt
Vi har masser af stort og småt
Så hvad rager de andre os?
Vi har rigeligt med øl,
Og når snapsen er lagt på køl
Så sku fanden ha’ lyst at slås
Det går sikkert over
Med de prøjser’
Og hvis bare man sover
Synder man ikke, så
Vi går til køjs, og -
Her i Danmark går det godt,
Det er bare med æren
At det ligger gevaldigt småt.
LIVA
Var det det?
PH
Nej, der er et vers til. Bagsiden, Liva.
LIVA
Nå –
PH
Og det er her, syngepigerne skal på. Kør en omgang til, Leo.
Det gør Leo så.
PH
Hvad venter I på? Sporvognen? Ha ha.
LIVA
Stauning har sagt, hans ord er magt
Og han ka’ ikk’ li’ kaos
så hvis Norge slås
Er det ikke nog’t der rager os.
Sidst her var krig, der tabte vi
Der’ ikke mer at miste,
Så den sidste krig
Er og bli’r vor sidste.
Vi sætter derfor lidt kaffe på
Den gode gamle Madam Blå
Selv om der er rationer’t
Er der sikkert kaffe nok til verdenskrigen er passer’t.
Her i Danmark går det nok
Vi’ en lille, udu’lig flok
der kun fatter de små værdi’r:
mågestel og sildebord,
og hvis nog’n bruger store ord
ved vi aldrig hva’ fa’en de si’r
Ikke om vi gider
Involveres
Så vi fortsætter vid’re
Gennem historien
Med skyklapper på og
Her i Danmark går det godt,
Det er bare med æren
At det ligger gevaldigt småt.
PH
I skal vise mere lår piger. Hvor tit skal jeg sige det? Mere lår.
LIVA
Jeg troede det var en politisk vise, Poul.
PH
Venstrefløjen er altid sexy, Liva.
LIVA
Nå.
PH (foredrager)
Og den gode smag er kunstens fjende, ligesom den rigtige mening er tænkningens fjende.
LIVA (til Leo)
Det er derfor hans tekster som regel er smagløse og meningsløse.
PH (til en af korpigerne)
Bodil – hvor er dine nylonstrømper henne?
BODIL
De hang i ål. Og de havde ikke flere i Magasin du Nord. De sagde, at der var rationeret, fordi tyskerne skulle bruge dem til faldskærme.
LIVA
De kommer da hurtigt ned, hvis de kaster sig ud i damestrømper.
LISE (en anden korpige)
Men hvad så i aften, Hr. Henningsen? Vi kan da ikke byde vore betalende gæster at se Bodils blege ben.
PH
Du har ret. Lise - jeg må smøre dem ind i kulør og male søm på bagsiden med en spritpen. Kan du møde på mit kontor en time inden forestillingen?
BODIL
Det kan jeg godt, Hr. Henningsen.
LIVA (til Leo)
Åh, ræk mig lige kaffekanden, Hr. Mathisen.
LIVA hælder kaffe op i et krus, men prøver ellers på ingen måde at skjule, at kaffekanden indeholder gin.
PH
Nu vil jeg gå op på mit kontor og arbejde.
LEO
Arbejder De på noget spændende, Hr. Henningsen?
PH
En lampe.
LEO:
Men sådan en er jo allerede opfundet.
PH
Det er nyt koncept, Leo. En kulturradikal, socialistisk lampe. Den skal ikke gi’ ordentligt lys, den skal heller ikke være køn at se på, den skal bare sælges over hele landet, så jeg kan trække mig tilbage og leve af renterne. Men den la’r sig ikke sådan bare lige designe, desværre. Den driller lidt.
LIVA
Vi ses i aften, Poul. (til Leo) Ja, det var så den scene ...
SPEAKER bryder ind. Matador-mixen høres, Liva og Leo ser op for at finde ud af, hvor stemmen kommer fra.
SPEAKER
Ikke endnu. Har I glemt det uventede besøg?
LIVA
Nå ja ... hvornår kommer det?
SPEAKER
Nu. Det banker på døren.
DET banker på døren.
PH
Åh, Bodil, gider du?
BODIL løber til døren (OFF) PH kigger langt efter Bodils ben.
LIVA
Kan du nu ikke prøve at holde dig fra de korpigeben, Poul? Du gi’r stedet et dårligt renommé.
PH
Liva, dog! Jeg har arbejdet med korpiger i femten år, og jeg har aldrig rørt én af dem! Aldrig én.
LIVA (til Leo)
... og hun hed Gertrud, og det var i 1935, jeg husker det godt.
BODIL ind.
BODIL
Tyskerne er her!
PH
Jeg vidste det! Jeg vidste det! Så er freden forbi! Nu bli’r jeg arresteret på grund af mine samfundskritiske tekster!
BERTOLT BRECHT kommer ind, han meget servil.
BRECHT
Godaften. Ja – her er jeg så.
PH
(til LIVA) Han er jo slet ikke i uniform! (til Brecht) Hvem er De?
BRECHT
Ja, ikke for at prale, men jeg er faktisk Bertolt Brecht.
LIVA
Goddag.
BRECHT (sætter kuffert fra sig)
Jeg kommer meget ydmygt for at bede om asyl her på teatret. Et lille kvistkammer ville være glimrende. Jeg skal nok være musestille.
PH
Jeg har kontor på kvisten – men De kan få et af vore kælderrum, Hr. Brecht.
BRECHT
Næ, så bogstaveligt tager jeg det nu heller ikke med at gå under jorden. Jeg vil hellere have kvistkammeret. Forstår De, det gælder jo sagen.
PH
De mener ... socialismen?
BRECHT
Hvis De synes. Jeg har tænkt mig at forfatte nogle illegale skrifter og sådan, og desuden arbejde på et nyt stykke, der skal handle om Det tredje Riges overgreb på små, uskyldige mennesker.
PH
Vil det ikke blive meget farligt at skrive sådan noget?
BRECHT
Jo, men jeg er sandelig ikke bange for at udtrykke sandheden i min kunst.
LEO
Det er modigt af Dem.
BRECHT
... Desuden sætter jeg handlingen trehundrede år tilbage i tiden og finder på andre navne, så ingen kan se, hvad det i virkeligheden drejer sig om.
LIVA
Nå.
BRECHT
Jeg får også brug for en, der kan skrive rent for mig.
LEO
Det kan jeg da hjælpe Dem med, Hr, Brecht. Jeg har femhundrede anslag i minuttet.
BRECHT
Ja, det er venligt af Dem, men mine renskrivere skal have ganske særlige kvalifikationer. De skal ha .... ja. Hvordan skal jeg sige det? De skal ha’ ...
BRECHT har i mellemtiden ladet blikket vandre over rækken af korpiger, og hans blik falder på Else.
BRECHT (til Else)
De der. Kunne De mon tænke Dem at skrive rent for mig?
ELSE
Jeg kan altså ikke skrive på maskine, og jeg staver meget dårligt.
BRECHT
De er alt for beskeden. Jeg kunne tænke mig at begynde med det samme. Her er kladden.
LIVA (til Leo)
Jeg tror godt, jeg ved, hvad hans renskrivere skal ha’.
BRECHT
Hr. Henningsen, kunne De måske få ryddet loftkammeret med det samme, tak. Ja, det var så det. Jeg takker ærbødigst. Jeg tror, jeg kan se frem til et meget behageligt eksil her. (til Else) Hvad hedder De?
ELSE
Else Jørgensen.
BRECHT og ELSE ud. LIVA gør sig klar til at gå og tager en uhyrlig, moderne hat på.
PH
Det var dog en anmassende stodder. Bare han nu ikke misbruger Elses arbejdskraft.
LIVA
Ja, så har hun da vist prøvet før, ikke, Poul?
PH
Nu går jeg op og tænker over min opfindelse.
LIVA
Sov godt, Poul.
JONNA kommer ind, klædt pænt på.
JONNA
Farvel så længe, fru Weel og Hr. Mathisen. Åh, jeg er så spændt – min kæreste, Martin, skal møde mine forældre i aften. Og hans forældre kommer også. Det skal bare gå godt! Kryds fingre for mig!
LIVA
Pøj-pøj, min ven.
JONNA løber ud, lige så spændt som hun sagde, hun var.
LIVA
Ak ja, kærligheden - den tror jeg godt, at jeg kan huske.
LEO
Nå, fru Weel, De taler, som om det er et overstået kapitel.
LIVA
For mig er det. Alle kapitlerne. Jeg er nået til fodnoterne. Jeg tror såmænd aldrig, der sker mig noget mere ... men pyt med det, når bare man er glad, ikke sandt?
LEO
Jovist. Men det er De jo heller ikke.
LIVA
Næ. Vi ses i aften, Hr. Mathisen.
LIVA ud, LEO tager et par akkorder, der indleder:
MATADOR-AGTIGT TEMA over:
SPEAKER
D. 9. april 1940. Jonna Jochumsens forældre, Chefingeniør Jochumsen og frue, skal møde datterens udkårne, den unge historiestuderende Martin Nielsen og hans forældre første gang. Men netop på denne aften, mens Jonna er gået ud for at møde Martin foran forældrenes hus, griber skæbnen på afgørende måde ind i danskernes liv.
På gaden. JONNA undrer sig over, hvor stemmen kommer fra, da hun får øje på MARTIN.
JONNA
Martin – juhu, det er her.
MARTIN
Jonna – er jeg pæn nok til dine forældres middag?
JONNA:
De lægger nok slet ikke mærke til dig, Martin. Min mor har lige fortalt, at de også har inviteret en fremtrædende politiker fra et nyt tyskvenligt parti, Fritz Clausen, og hans attaché, så de vil have travlt med at lefle for dem hele aftenen. Der kommer vist også en rigtig tysker.
MARTIN
Åh nej, tyskerne laver jo så meget ballade i udlandet netop nu. Men bare vi to holder af hinanden, så kan jeg ikke se, hvad der kan gå galt.
LARM fra FLYVEMASKINER.
MARTIN
Hov, hvad er nu det?
FRU JENSEN, FRU LARSEN OG FRU JØRGENSEN kommer løbende til og begynder at samle sedlerne op.
JONNA
”O-prop” Hvad i alverden betyder det?
MARTIN (læser)
Det betyder vist ...
FRU JENSEN.
Der står, at englænderne vil gå i krig mod os og Norge, og at tyskerne derfor har besat landet for vor egen skyld.
FRU LARSEN
Åh, gudskelov. Så står vi ikke uden beskyttelse, hvis de grimme englændere går løs på os!
FRU JENSEN
Jeg har nu aldrig brudt mig om de englændere – de har aldrig været til at stole på. Ja, de var her jo også i 1807!
MARTIN
Men det virker så underligt, Fru Jensen – hvorfor skulle de angribe os? Det kan ikke være rigtigt, det her ...
FRU LARSEN
Visse vasse – De er da vist en mistænkelig person.
FRU JENSEN (retter Fru Larsen)
Mistænksom.
FRU JØRGENSEN
Ja, også det. Det står jo selv her, sort på gult. Englænderne vil angribe os, men de flinke tyskere skal nok forsvare os.
JONNA
Vi må vist hellere skynde os op i lejligheden – tænk hvis de også begynder at smide med bomber.
PLATANVEJ - Vi ryger direkte ind i Jochumsens lejlighed på Platanvej. Lejligheden er hysterisk dekoreret med hagekors, nærmest som julepynt. Fru Jochumsen er helt oppe at køre, og Hr. Jochumsen også.
JONNA
Mor, hvordan er det, her ser ud?
FRU JOCHUMSEN
Åh, der er I? Ja, jeg troede et øjeblik, at det var Hr. Clausen. Ja, jeg har pyntet lidt op for ligesom at sende et signal. Jochumsen, har du drinksene?
JOCHUMSEN
Kommer her.
WILLIAM
Ja, det ligner Nürnberg, ikke?
JONNA
Martin, det er min lillebror, William –
MARTIN giver hånd til WILLIAM.
FRU JOCHUMSEN
Åh, Jonna, vil du være sød at huske, at vi kalder ham Villy. Det andet lyder så engelsk.
WILLIAM (trækker på skuldrene)
De er blevet helt tovlige.
JONNA
... og det er så Martin.
HR og FRU JOCHUMSEN (imens de styrter videre rundt og gør klar til visitten.)
Goddag, Martin.
MARTIN
Mine forældre kommer om lidt.
HR og FRU JOCHUMSEN standser op i deres gøremål et kort øjeblik, tydeligvis fordi de havde glemt, at Martins forældre skulle komme. De ser kort på hinanden.
FRU JOCHUMSEN
Åh ja, ha ha, naturligvis, de skal være velkomne. Så kan de også møde Hr Bruns og Hr Clausen, som også beærer vort hjem med en visit.
DET RINGER PÅ DØREN.
FRU JOCHUMSEN
Åh! Jeg lukker op.
Hun netter sig helt hysterisk på vej til døren.
FRU JOCHUMSEN (OFF)
Jeg er SÅ beæret – øh, hvem er I?
HR. NIELSEN (OFF)
Vi er Martins forældre ....
De kommer ind igen.
FRU JOCHUMSEN
Åh ja, det er da også rigtigt. Jamen, kom da ind.
FRU JOCHUMSEN kommer flyvende ind igen, efterfulgt af HR og FRU NIELSEN.
FRU NIELSEN
Vi har taget en lille værtindebuket med ...
FRU JOCHUMSEN
Ih tak ... Jochumsen, gider du?
JOCHUMSEN tager buketten og går ud.
FRU NIELSEN
Vi har glædet os meget til at træffe –
FRU JOCHUMSEN
Åh ja, og alt det der. Ved De, vi får også besøg af en fremtrædende, tysk industrimand og af Fritz Clausen, formanden for DNSAP. Det kan betyde så meget for Jochumsens foretagende. Min mand er ingeniør, ved De.
FRU NIELSEN
Min mand er –
FRU JOCHUMSEN
Sæt Dem endelig.
FRU NIELSEN
... men det har Jonna sikkert fortalt ...
DET RINGER PÅ DØREN igen.
FRU JOCHUMSEN
Åh! Der er de!
FRU JOCHUMSEN netter sig hysterisk, idet hun løber til døren. JOCHUMSEN kommer ind med Nielsens blomster i en vase.
FRU JOCHUMSEN (OFF)
Goddag, hvor er jeg glad for, at –
BRUNS
Heil Hitler.
FRU JOCHUMSEN
Heil Hitler.
De kommer ind.
FRU JOCHUMSEN (inde i stuen)
Se, her kommer jeg med –
BRUNS, CLAUSEN og CARLSEN
Heil Hitler! (med håndtegn og det hele)
Det kommer bag på Nielsens, Jonna, Martin, Jochumsen og William, som ikke svarer straks.
CLAUSEN
Heil Hitler, blev der sagt.
ALLE
Heil Hitler!
BRUNS
Min kære frue –
BRUNS rækker fru JOCHUMSEN en buket blomster, noget større end den, Nielsens kom med.
FRU JOCHUMSEN
Ih tak, det er da alt for meget. Tag plads, tag plads.
FRU JOCHUMSEN kyler Nielsens buket ud af vasen og anbringer Brunses i stedet. Der trykkes i hænder osv.
FRU JOCHUMSEN
Det er så Hr. Bruns, min mand, min mand, hr. Bruns, min datter, Jonna, Jonna, min datter, Hr. og fru –
NIELSEN
Nielsen.
FRU JOCHUMSEN
- som er forældre til Martin, Martin, det er dine forældre, og så – åh, undskyld - ?
CARLSEN
Carlsen, Hr. Clausens adjudant.
FRU JOCHUMSEN
Ja. Og det er så Fritz Clausen, formand for det helt nye danske nazistparti.
JOCHUMSEN
Hvor er det dejligt med forandringer!
MARTIN
Men kan De ikke forklare mig –
CLAUSEN
Martin – øh?
CARLSEN
Nielsen. Student fra Gl. Hellerup, UG i dansk, MG+ i oldtidskundskab. Læser nu historie ved Københavns universitet.
MARTIN
Hvordan i alverden –
CLAUSEN
Vi har alle i vore tyske kartoteker, som er almindeligt beundrede i hele den organiserede verden.
MARTIN
Er jeg beundret i –
CLAUSEN
Nej, de tyske kartoteker.
JOCHUMSEN
Ih, hvor spændende! Har De også noget om mig?
CARLSEN
Lad mig se... Herman Jochumsen, ingeniør, søn af højesteretssagfører Ejner Jochumsen, uddannet fra Polyteknisk læreranstalt 1928, indviklet i en fadderskabssag under studietiden med en Rosa Frederiksen -
JOCHUMSEN
De kunne intet bevise!
CARLSEN
Det står der også. Vort motto er: ”Alt under kontrol”.
MARTIN
Men kan De ikke forklare mig – hvad er det for en katastrofe, der er sket i dag?
CLAUSEN
Katastrofen er, at Tyskland, meget imod sædvane, kom til at bytte rundt på flyvebladene til Norge og Danmark, således at Danmark fik kringkastet en seddel skrevet på norsk. Oprop – det er sikkert det, der undrer dig, min ven.
MARTIN
Næ, det er mere: hvorfor er tyskerne rykket ind i landet?
CLAUSEN
Jamen, det er jo fordi vi venter et engelsk angreb hvert øjeblik. Derfor må Tyskland ...
CARLSEN (prøver at suffelere)
Besætte ...
CLAUSEN
... overtage administrationen af landet. Det bli’r den såmænd kun bedre af.
JOCHUMSEN
Hvor har De ret. Man skal aldrig være bange for nye idéer.
CLAUSEN
Der vil naturligvis være visse ting, man som dansker må give afkald på.
CARLSEN
Ytringsfriheden, for eksempel.
CLAUSEN
Ja, den. Men hvad betyder vel ytringsfriheden i et land, hvor der aldrig bliver sagt noget af betydning? Og så er der spærretid, og visse forskellige overgreb mod det danske retssystem, som vil komme hen ad vejen.
MARTIN
Jamen, jeg tror da, at folk vil brokke sig –
CLAUSEN
Det må man vente, ja. Men sådan er der altid reaktioner overfor nye måder at gøre tingene på.
JOCHUMSEN
Vi trængte nu også til ...
CARLSEN
forandringer.
CLAUSEN
Det skal bare lige køres i stilling og komme på plads, så vil folk snart glemme, at det nogensinde har været anderledes. For vi må jo huske, at danskerne også brokkede sig sidste gang tyskerne var her.
CARLSEN
Men nu er der såmænd ingen, der kan huske, at vi nogensinde har ejet Slesvig og Holsten. Ha ha!
NIELSEN
Nej, vorherrebevares. Ha ha.
Hele den ældre generations repræsentanter ler.
MARTIN
Men netop det var dog en væsentlig begrænsning af landets størrelse –
CLAUSEN
Så meget des bedre for de stakkels elever, der skal sidde og terpe Danmarksgeografi i skolerne. Ha ha. Heil Hitler.
ALLE (de unge dog lidt nølende)
Heil Hitler.
Der les videre.
BRUNS
Tillad også mig at bringe et vigtigt emne på banen. I dette tilfælde: landingsbanen. Ha ha. Vi skal i en fart have bygget nogle lufthavnsanlæg til vore messerschmidter. Der betales godt, og det skaber arbejdspladser for danske arbejdere. Vi forstår, at I har haft lidt problemer med arbejdsløshed og sådan. Det er noget snavs, men på det punkt er Det tredje Rige den ideelle problemknuser. Idag er der ingen arbejdsløshed i Tyskland overhovedet.
JOCHUMSEN
Kan det virkelig passe?
BRUNS
Ja, det kan De tro. Alle, der vil, er beskæftiget i den tyske industri, med autobahner, folkevogne og våbenproduktion.
MARTIN
Hvad så med dem, der ikke vil?
BRUNS
De samler tøjklemmer i dertil indrettede lejre. Det er særdeles vigtigt at komme arbejdsløsheden til livs –
CARLSEN
- for den skaber grobund for kommunisme, og det kan vi ikke ha’.
CLAUSEN
Nej, uha.
MARTIN
Men er Det tredje Rige ikke også socialistisk?
BRUNS, CLAUSEN og CARLSEN vender alle hovedet på en velociraptor-agtig måde og stirrer stift på Martin, der straks føler sig ilde til mode.
MARTIN
Jeg mener, øh, det hedder jo det nationalsocialistiske, øh, arbejder .... parti.
CLAUSEN (til fru Jochumsen)
Er det Deres bag?
FRU JOCHUMSEN misforstår.
CLAUSEN (peger på et fad med småkager)
Deres hjemmebag?
FRU JOCHUMSEN
Åh ja, ha ha, De må endelig ta’ fra.
BRUNS
Det ser dejligt ud. Derhjemme præmierer vi sådanne vigtige tiltag fra Tysklands kvinder. Det regnes også for vigtigt arbejde for sagen. (tager en småkage)
FRU JOCHUMSEN
Det er rart at høre, for herhjemme har de unge piger kun fjant i hovedet.
BRUNS
Jamen, det præmieres skam også i Tyskland. Flid, fjant og frugtbarhed, siger Føreren - alt hvad der gavner Det tredje Rige. Kager i ovnen på både den ene og den anden måde. Jo, Føreren kan skam være vittig, når det stikker ham. Hvor er de velsmagende, disse her med kanel på.
CARLSEN:
Ja, uhm.
BRUNS
Hvad kaldes de?
FRU JOCHUMSEN
Det er mine hjemmebagte jødekager.
BRUNS stivner og henvender sig til CARLSEN
BRUNS
Judenkuchen?
FRU JOCHUMSEN
Måske vil De prøve en klejne?
BRUNS, CARLSEN og CLAUSEN griber hver en klejne.
BRUNS
Men nu tilbage til landingsbanerne og lufthavnsanlæggene. Kunne De tænke Dem entreprisen, Ingeniør Jochumsen?
JOCHUMSEN
Ih ja, mange tak, hvem kunne vel ikke tænke sig en så stor ordre?
BRUNS
Det kunne Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen ikke.
JOCHUMSEN
Har Christiani & Nielsen sagt nej? Jamen, de specialiserer sig jo netop i sådanne store projekter.
CLAUSEN
Ikke desto mindre. De ville hellere lave tøjklemmer. Så det gør de. Ha ha.
BRUNS
Og firmaet har nu efterladt 1500 arbejdsduelige mænd til ledighed. Men Dem kunne De hyre, Nielsen. Vi skal nemlig også have bygget en Atlantvold.
NIELSEN
En Atlant –
BRUNS
- vold. Den skal gå fra Spanien til Nordkap og befæste os mod englænderne.
NIELSEN
Jamen, så stor en entreprise –
BRUNS
- skal De ikke stå med alene med, nej. De kan begynde med Vestkysten af Jylland. Vi har masser af folk i andre lande til at hjælpe os med resten. Faktisk har Det tredje Rige kun venner over det hele, på nær i England, men det kan heller ikke vare længe.
MARTIN
Med vennerne?
BRUNS
Med England. Ha ha, der var en forrykt Franskmand, De Gaulle, der kaldte til mønstring i, hvad han kaldte ”de frie franske styrker”, til opposition mod Tyskland. Der var kun 2000, der meldte sig. De kan alle sammen stå i en gymnastiksal, ha ha. Og det gør de sikkert også ... men så aftaler vi altså, at De går i gang straks, og at de hyrer de fyrede arbejdere fra Christiani & Nielsen, så de arbejdsløse ikke kommer til at danne grobund for kommunisme ...
CLAUSEN
Kommunisterne kommer nu også snart til at lave tøjklemmer. Inden længe vil de alle sidde i Horserød, takket være vort uforlignelige kartotek. (Clausen vifter med en liste). Her har vi en fortegnelse over hele 66 fremtrædende kommunister her i landet. De er nogle snedige sataner. De stemmer til venstre, og man kan ikke engang se det på dem.
NIELSEN
66 fremtrædende kommunister, siger De? Må jeg se?
CLAUSEN
Det ved jeg sandelig ikke. Hvem er De?
NIELSEN (selvvigtig)
Jeg er tilfældigvis politichef i København, og jeg siger Dem – den liste er langt fra komplet.
MARTIN
Far, måske sku’ du ikke –
LISTEN skifter hænder. NIELSEN gransker den. Han har haft alles udelte opmærksomhed, siden han meddelte, at han var politichef.
FRU JOCHUMSEN
Jonna, hvorfor har du ikke fortalt, at Martins far var politichef?
JONNA
Du spurgte jo ikke.
NIELSEN (føler sig meget vigtig nu)
Næ, min gode Clausen, med fare for at fornærme den tyske efterretningstjeneste, så er den liste alt for kort. Selv om man kun medregner de fremtrædende kommunister, kan jeg da sagtens give dem en liste over mindst 240 personer.
CLAUSEN
Jamen, gør det endelig. De skal vide, Det tredje Rige glemmer ikke dem, der har arbejdet for vor store sag.
CARLSEN
Nej, og heller ikke dem, der arbejdet imod den.
BRUNS
Hvis der er flere klejner, vil jeg godt ha dem op i min ende -
BEAT.
CARLSEN
...af bordet.
CLAUSEN
Vi glæder os til at se Deres liste, hr. Jochumsen. Hvis De vil være så elskværdig at bringe den til mit kontor imorgen.
JOCHUMSEN
Jeg er der klokken 8.
CLAUSEN
Og jeg er der klokken 10. De skal selv få æren af at arrestere de danske kommunister og sende dem ad Horserød til. Vi starter imorgen ved middagstid. Hør, Martin Nielsen – kunne De ikke tænke Dem at involvere Dem i sagen? Vi skal jo have skrevet en masse historiebøger om meget snart –
MARTIN
De mener skrevet nye kapitler til?
CLAUSEN
Nej, de gamle skal skrives helt om. De har det med at forplumre den tyske ideologi med kendsgerninger. Vi må tale nærmere. Og dig, min ven (til William) – hvad siger du til at træde ind i militæret?
WILLIAM
Men – jeg troede, at den danske hær var sat ud af funktion her til morgen.
CLAUSEN
Javist, ja, men vi opretter en nyt korps, Frikorps Danmark, som vil være nationens adgangsbillet til den rigtige side af historiebøgerne, når nu den tyske sejr snart er hjemme.
WILLIAM
Men jeg ved jo ikke noget om –
CLAUSEN
Der er intet som en uniform til at skabe interesse hos pigebørnene. De vil ligge for dine fødder, tøserne.
WILLIAM
Det lyder da rart, for jeg har aldrig haft held med –
CLAUSEN
Når først du trækker i en af vore flotte værnemagtsuniformer, er der såmænd ingen af de unge, smækre dejligheder, der vil lægge mærke til dine bumser og skæve tænder.
WILLIAM
Jeg siger ja.
JOCHUMSEN
Godt, min dreng. Du gør familien ære.
CLAUSEN
Så er alt det i orden, og vi fik kaffe og småkager oven i købet. Hr. og fru Nielsen, og Martin, Hr. og Fru Jochumsen, Deres tapre søn og Deres dekorative datter – Heil Hitler.
ALLE
Heil Hitler.
BRUNS
På vegne af mig selv, mit entreprenørselskab og Det tredje Rige, tillad mig at sige mange tak for invitationen.
FRU JOCHUMSEN
Ja, og hvor taler De godt dansk.
BRUNS
Ja, vi har jo været her før.
CLAUSEN, CARLSEN og BRUNS ud. ALLE de andre venter til de er helt ude.
JOCHUMSEN (danser en lille glædesdans)
Jeg har fået en kæmpe entreprise! En flyveplads og hele Vestkysten!
JONNA
Men far – det lyder ikke, som om de tyskere har rent mel i posen.
FRU JOCHUMSEN (idet hun begynder at bære ud fra kaffebordet)
Nu må du ikke ødelægge det for din far, Jonna. Indtil videre har han kun bygget garager og kolonihavehuse. Det her er en kæmpe chance for ham.
MARTIN
Og hvad beklager du dig over, Jonna? Min far har lige angivet en masse kommunister til Værnemagten!
JONNA
Men min lillebror har lige meldt sig ind i Værnemagten!
VILLY
Nu er besættelsen her, og så må vi se at få det bedste ud af det.
MARTIN
Åhr, Jonna, lad os nu ikke skændes. Det her sku’ jo være vores officielle forlovelse.
JONNA
Du har ret. Ja, det blev jo der ikke meget af.
MARTIN
Lad os nu se tiden an. Det kan være den her krig er overstået i løbet af en uges tid. I mellemtiden vil jeg se at finde nogen andre, der også er imod alt det her.
Under LYSSKIFT og idet TÆPPET går for, står de tilstedeværende i Jochumsens stue og undrer sig over, hvor musikken og stemmen kommer fra.
SPEAKER (til Matador-mix)
Men da året 1940 gik på hæld, var krigen kun lige begyndt. Ikke, at den ramte Danmark i nævneværdig grad. Her gik livet videre, med kun små forandringer. Som for eksempel – ja De har måske bemærket, at speakerstemmen er en anden. Den første fortæller var nemlig en kommunist, så han røg til Horserød, efter Politimester Nielsen havde afleveret sin liste til besættelsesmagten. Arrestationen af de danske kommunister var ganske vist imod Grundloven, men, som de sagde på Christiansborg: ”Man har en grundlov, til man får en ny”. Blandt andre forandringer var mørklægningen – der måtte ikke ses lys fra vinduerne efter mørkets frembrud, så de engelske bombeflyvere kunne finde København. I den totalt mørklagte by var det endnu vanskeligere for den unge historiestuderende Martin Nielsen at finde en modstandsbevægelse, han kunne melde sig ind i.
LYS UD. LIVA og WIVEX-PIGERNE optræder med lommelygter og refleksstriber.
LIVA & WIVEX-PIGERNE
Mørkelagt
Det er den hele by
Mørkelagt
Og li’ til morgengry
er vi på vagt
For hvis der kom et fly fra England
ku det vær’ at vi ble’ spottet her.
Tror De det’ en leg
At sku’ gemme en storby af vej’n?
Selv om bomberne ikke ka’ se den
så ve’ vi de ve’ den er her
Vi holder vores vejr, og
England, vi
Be’r jer nu: tæl til 10
Og ikke snydekigge nu
Vi går i dækning
Og vores hovedstad går i sort.
Det’ noget værre lort.
for København,
den må ikke gerne
ramme –
la os bli’ fri for det stærke artilleri
ta’ nu og la’ jeres spitfire flyve forbi .
Men hvis I syn’s
kan I bombe Jyllands og Fyns
havneanlæg - det er tyskernes,
det ku’ vær’ skæg.
Blæs bare alt det væk.
Men København,
her bor så mange søde men’sker.
Må vi foreslå
at Malmø ku’ få
de bomber som I har tiltænkt os her i nat?
Mørkelagt
Vi har reflekser på
Hver en dragt
Når vi ska ud og gå
Værnemagt-
en, ska’ jo ku’ få øje på os,
Det’ forbudt
At gå og bli’e skudt.
Vi ved ikke helt,
Hvor vi står – sympatien er delt
Vores ven bomber byen i stykker
Og tyskerne pløkker enhver
Gid de ku’ la’ os vær.
JONNA hopper ud af korpigerækken og løber hen til Martin, som er ankommet under nummeret.
JONNA
Hvordan gik det?
MARTIN
Jeg kan slet ikke finde nogen modstandsgruppe. Jeg har spurgt overalt, men der er ingen der vil tale om det.
JONNA
Du sku ta’ og være mere forsigtig, Martin. Tænk, hvis de forkerte fik det at høre!
LEO
Åh, Hr. Nielsen!
JONNA (advarende)
Man kan aldrig vide, hvem der er ven og hvem der er fjende.
LEO
De er fru Jochumsens forlovede, ikke sandt?
MARTIN (går hen til Leo)
Jo.
LEO
Kunne de tænke Dem at gøre mig en tjeneste og aflevere disse noder for mig på denne adresse på Gråbrødretorv?
MARTIN
Så gerne, men –
LEO
Jeg sidder jo her og spiller hele dagen, så jeg får ikke tid.
MARTIN
Men hvorfor sender De den ikke med -
LEO
Ja, adressen står lige her: Gråbrødretorv 12, i kælderen. Det er nogle overordentlig venlige mennesker.
MARTIN (ser på papirerne)
Men det er jo slet ikke noder. Det er –
LEO (stirrer stift på Martin)
Becifringer, ja. De vil som sagt blive vældig glade, de unge mennesker, der kører forretningen der.
GRETHE kommer hen til dem. JONNA ser nu ekstra bekymret ud.
GRETHE
Hvad står I her og hvisker om?
LEO
Åh, det er bare nogle noder, som jeg tror vil interessere Hr. Nielsen her.
GRETHE (til Martin)
Er De interesseret i musik?
MARTIN
Næ, ikke sådan da –
GRETHE tager nodearket ud af hænderne på Martin.
GRETHE
Hvad er det for noget underligt noget? Er det kode?
LEO
Nej, det er, øh, nogle helt nye akkorder.
GRETHE (med mistænkelig mine)
Hm. Vil De ikke spille dem for mig?
LEO
Joda.
LEO tager nodearket ud af hænderne på Grethe og spiller noget underligt tolvtone-møg.
GRETHE
Du godeste.
LEO
Ja, det er ikke just tidens rytmer, men jeg tror nu alligevel, det vil blive populært om nogle år.
GRETHE
Sig nu endelig ikke Deres faste arbejde op, Hr. Mathisen.
GRETHE går.
LEO
De afleverer papirerne, ikke sandt, hr. Nielsen? Så hurtigt som muligt.
MARTIN
Jovist, men jeg synes, det er noget underligt noget.
LEO
Ja, det underlige kan man godt begynde at vænne sig til i disse tider.
MARTIN ud. BRECHT sniger sig ind. ELSE får øje på ham.
ELSE
Åh, Hr. Brecht –
BRECHT
Sh! Ikke så højt. Jeg er her inkognito, ved De nok.
ELSE
Men det indskrivningsarbejde, De har bedt mig udføre ... der mangler en masse sider i originalmanuskriptet.
BRECHT (ligegyldigt)
Jaså ... hvor kan de vel være blevet af?
ELSE
Ja, jeg ved ikke – det ser ud, som om de aldrig har været der. Se her, for eksempel; denne scene fra Den kaukasiske Kridtcirkel, den stopper netop som heltinden står over for soldaten, hun er forelsket i – men selve dialogen mangler.
BRECHT
Jamen, så skriv den dog!
ELSE
Skriv den - ?
BRECHT
Ja, det er vel ingenting at skrive en kærlighedsscene! Jeg har jo inspireret Dem så indtrængende i flere timer i går nat.
ELSE
Men så er det jo ikke Deres arbejde længere.
BRECHT
De skal se, det bliver det nok alligevel. (overdrevent venligt og faderligt) Min kære Else, Der er ikke noget ’dit’ og ’mit’ i socialismen, der er kun ’vores’.
ELSE
Men jeg ved virkelig ikke, om jeg kan skrive noget, der står mål med de smukke kærlighedsscener, De har skrevet tidligere, fra Mutter Courage og Det gode menneske fra Sezuan –
BRECHT
Nå, dem. Jeg er sikker på, at en kvindelig hånd på værket kun vil pynte. Hør her, min ven, en god sekretær vil kunne opdage, hvis der mangler nogle ord hist og her i manuskriptet, og –
ELSE
Men en hel scene - ?
BRECHT
Nu ikke flere indvendinger. Se nu at komme i gang med at skrive ind. (ELSE ud) Hør, fru Weel ...
LIVA
Ja?
BRECHT
Jeg kunne ikke lade være med at lytte til den vise, De sang, mens jeg lå oppe på mit kammer. Der er adskillige af ordene, der er, ja, hvad skal jeg sige, ”lånt” fra mine sange.
LIVA:
Men det er nu PH, der har skrevet den, Hr. Brecht.
BRECHT
Ja, og naturligvis må han godt sætte sit navn på den, men ret skal være ret, og han kan ikke bare benytte andre kunstneres arbejde helt vederlagsfrit. Vil De være sød at sige ham, at jeg udarbejder en lille liste over låneord og et beskedent beløb pr. opførelse. Det gælder jo sagen, ved de.
LIVA
Sagen? De mener socialismen?
BRECHT
Ja, eller hvad De vil kalde den. En god socialist skal vel ikke stjæle fra en partifælle?
BRECHT ud. På vejen:
BRECHT (til anden korpige)
Hør, Edith, Else har fuldt op at gøre med renskrivningen – ku’ du tænke dig at gi’ en hånd? Det gælder sagen.
EDITH
Javist, hr. Brecht, jeg skal lige klæde om –
BRECHT
Det kan du gøre oppe på mit kontor. Det sparer tid.
De går ud. POLITIMESTER NIELSEN ind med en buket blomster.
JONNA
Svigerfar –
NIELSEN
Åh! Jonna, min ven. Jeg er her i embeds medfør. Jeg skal forhøre en af dine kolleger, Ingeborg Svendsen, som er under mistanke for venstreorienteret virksomhed.
JONNA
Ja, Ingeborg er kejthåndet. Hun er lige gået op for at klæde om. Op ad trappen og til venstre, og så er det -
NIELSEN
Tredje dør til højre, ja jeg ved det godt. Det er vel bedre, end at tyskerne selv kommer efter hende, ikke?
JONNA
Jovist.
NIELSEN skal til at gå.
NIELSEN
Hør, Jonna, dette er naturligvis tophemmeligt. Især Martin må ikke vide, at jeg har været her.
JONNA
Jeg siger ikke en lyd.
NIELSEN ud. Fru ANDERSEN ind straks efter. Hun ser søgende ud.
JONNA
Kan jeg hjælpe Dem?
FRU ANDERSEN
Fru Andersen, goddag. Jeg er forkvinde for alsangerforeningen, og vi har lånt det store selskabslokale til vore møder.
JONNA
Alsangerforeningen?
FRU ANDERSEN
Ja, vi mødes i store flokke og synger danske sange, meget højt, i håb om, at tyskerne vil fatte budskabet. ”Det haver så nyeligen regnet”, ”I alle de riger og lande” og naturligvis ”Kong Christian stod ved højen mast”. Så kom ikke at sig, at Danmark ikke gør oprør imod besættelsen.
JONNA
Nej, sandelig. Selskabslokalet ligger i kælderen. Lige dernede.
FRU ANDERSEN
Tak, min ven. (til de andre, som nu kommer med) Det er denne vej!
FRU ANDERSEN ud. JONNA ud. LIVA kommer igennem trængslen i lokalet med en uhyrlig hat. PH krydser fra anden side.
PH
Yndig hat, Liva.
LIVA
Tak, Poul. Er du kommet videre med din lampe?
PH
Nej, jeg kan ikke rigtig tænke nede i kælderen. Vandrørene knager.
LIVA
Nå ja – vores tyske flygtning har jo fået dit kontor på kvisten.
PH
Han er en underlig lille stodder, men han er jo socialist, og man bør vel støtte sagen.
LIVA
Ja, det siger han jo.
PH
Hør, har du bemærket, at Leos klaver er begyndt at lyde underligt? Der er flere af de højere toner, der slet ikke virker.
LIVA
Klaveret spiller vel ikke alt for godt nogen steder i disse dage.
PH
Nej, det kan du have ret i.
NU brager ”I Danmark er jeg født” løs i blandet kor fra det tilstødende lokale. Det lyder ikke overvældende godt.
PH
Hvad fanden er det for en larm?
LIVA
Alsangerstævne i selskabslokalet. De vil vise deres foragt for besættelsesmagten ved at afsynge hele højskolesangbogen.
PH
Åhr nej – hvordan kan man tænke klart i den larm?
Over MATADOR-TEMA:
SPEAKER
Den unge historiestuderende, Martin Nielsen, fik ikke afleveret noderne fra Leo Mathisen lige med det samme, for han havde travlt med at lede efter modstandsbevægelsen. Da han endelig hen under jul nåede frem til Gråbrødretorv med beskeden, havnede han lige i Frihedskampens vækstpunkt.
SCENEN er transformeret til et lille kælderlokale.
GUNNAR
Pst - Michael. Det her er Martin. Han kommer med en kodet besked fra en, der går under dæknavnet ”Cigaren”. Martin, det er Michael, lederen af modstandsbevægelsen.
MICHAEL
Lad mig se meddelelsen ... åh! Det er kode! Aase ...
AASE (gransker meddelsen)
Det er meget elementært. Hvis man kun læser hvert tredje tegn, og vender hvert femte på hovedet, derefter sætter, at tallene er en påbegyndt fibunacci-række, og så til sidst læser det, der står med småt inden i kuverten, for det er det, der er meddelelsen, så fremgår det, at ... at englænderne vil nedkaste en julepakke til den danske modstandsbevægelse i Søndermarken ved midnat i aften!
ALMINDELIG BEGEJSTRING i modstandsgruppen.
MICHAEL (et par takter heroisk underscoring lidt inde i talen)
Det er godt. Endelig sker der noget. Velkommen i gruppen, Martin. Vi kan altid bruge en hånd i kampen mod nazisternes overmagt og undertrykkelse af den frie verdens frihed. Vi er endnu i mindretal – et modigt mindretal, men vi vokser dag for dag, og nu er de danske frihedskæmperes rækker oppe på godt og vel tolv -
MARTIN
Allerede 12000 frivillige, på så kort tid?
MICHAEL
Næ –
MARTIN
Tolvhundrede?
MICHAEL
Nej, tolv medlemmer, men så tæller jeg også vores kasserer, og han vil ikke have med skydevåben at gøre. Men vi kan alligevel gøre ubodelig skade imod værnemagten, hvis vi bare er dristige og forsigtige.
AASE
Er det ikke to forskellige ting?
MICHAEL
Jeg har ikke sagt, at det blev nemt, Aase. Vi må have en kode, så vi kan genkende ven fra fjende i det mørke terræn, vi må færdes i, når vi skal sprænge tog og jernbaneskinner og fabrikker i luften. Koden kommer her. Jeg fløjter: (Michael fløjter en strofe, pivende falsk) Hvad svarer I så?
GUNNAR
Vi svarer: hvad fanden var det?
MICHAEL
Det var da første linje af ”Dengang jeg drog afsted”.
GUNNAR
Gu’ var det ej.
MICHAEL
Jo. (fløjter igen, lige så falsk som før)
GUNNAR
Det lyder som en dement beostær.
MICHAEL
Nej, hør nu godt efter: (Michael fløjter igen, det lyder endnu værre end før)
Modstandsgruppen brokker sig.
AASE
Du er jo tonedøv, mand.
MICHAEL
I skal svare: (han fløjter anden strofe, lige så falsk).
GUNNAR
Hold da helt kaje.
MICHAEL
Ved hjælp af denne enkle melodi-kode undgår vi at blive skudt af vore egne.
GUNNAR
Hvis du fløjter sådan der, så bli’r du skudt af dine egne.
MICHAEL
Nu har vi aftalt en fløjtekode, og så – ja, Martin?
MARTIN har markeret ivrigt.
MARTIN
Hvad hedder vores gruppe?
AASE
Det har vi ikke besluttet endnu.
MICHAEL
Kommunistiske Partisaner var foreslået, forkortet til KOPA-gruppen, men der er flere af os, der ikke er helt røde.
GUNNAR
Så foreslog jeg BOPA-gruppen, det står for Borgerlige Partisaner –
MICHAEL
Men det er ikke beskrivende nok, så vi er endt ved ”Socialistiske Fascistbekæmpere”, for det kan vi alle sammen skrive under på.
MARTIN
Og det forkortes til - ?
MICHAEL
SOFA-gruppen. Så det er altså det navn, vi går under.
ALLE nikker samtykkende.
MICHAEL
Vi har allerede vort første sabotagemål. Og jeg synes, at Martin bør sendes ud på denne opgave.
MARTIN (glad)
Skal jeg sprænge et tog i luften?
MICHAEL
Ikke endnu. Du skal pifte Oberst Schimmelkäses cykel.
MARTIN
Javel, men er det ikke ... sådan lidt i småtingsafdelingen?
MICHAEL
Intet er for småt. Det vil forsinke hans deltagelse i et vigtigt møde ... måske. Men bagefter kan I så hente de våben, som englænderne ifølge denne kodede besked vil kaste ned til os i Søndermarken ved midnat. Aksel – tager du med Martin?
AKSEL (tøvende)
Ja, øh, det kan jeg da godt ...
LYSSKIFT.
LIVA og WIVEX-PIGERNE.
Har I mon hørt vor’s ambassadør, von Kaufmann i USA
Ga en base på Grønland væk – ga til den Amerika.
Stauning ble’ gal, for han hav’d jo sagt, at den måtte Hitler ta’
Men von Kaufmann var ligeglad – jeg må sgu ta’ hatten af!
Tænk hvis vi var
mange fler som ham
Men det’ vi ikk’
Og det er en vældig skam
Ham Anders Lassen, han har skam klasse, ham ka vi osse li’
Da vort fædreland blev besat, sa’ han: må jeg være fri!
Og nu er han elitesoldat i England, og ka’ sit kram
Han skær’ ned på den tyske hær – osse hatten af for ham!
Tænk hvis der var
Flere som disse to
Der ikke nøjs’
Med at sidd’ og glo.
Monika Wichfeld, hun er stor helt – inde som ganske få
Køber våben til modstandsfolk – selv om hun slet ikke må.
Alle som hende, mand eller kvinde, viser os vejen frem,
Når de gør hvad vi alle bør – hatten af for alle dem!
TÆPPESKIFT TIL SØNDERMARKEN – meget mørkeblåt. MARTIN og AKSEL kommer ind.
MARTIN
Nu har vi piftet Oberst Schimmelkäses cykel og det var her, at englænderne ville smide deres julepakke med våben til os. Er du der, Aksel?
AKSEL
Ja, jeg er her. Er du der også?
MARTIN
Ja. Kan du se nogen kasse?
AKSEL
Nej, her er jo bælgmørkt. (pause) Jeg er altså bange, jeg er, Martin.
MARTIN
Jamen, vi er jo også ude på en farlig mission.
AKSEL (pause)
Det hjælper altså ikke, det du fortæller mig der, Martin.
EN LYD høres.
MARTIN
Sh! Hvad var det? (hvisker) Nu må vi være tapre. Vi gør det jo for fædrelandet.
AKSEL
Jeg tror altså ikke, at englænderne har smidt noget ned til os.
MARTIN
Jo. De har jo lovet det. En julepakke med brenguns og håndgranater, det skrev de selv.
AKSEL
Jeg tror, de har glemt det. Vi kan lisså godt gå hjem.
MARTIN får øje på en kasse med en faldskærm. Han lyser på den med sin lommelygte.
MARTIN
Der er den! Herovre!
AKSEL
Jeg kan altså ikke li’, at det er så mørkt. Og alle de lyde.
MARTIN er ved at åbne kassen med et koben. En LYD høres igen)
MARTIN (standser)
Hørte du noget? (åbner videre) Se her – geværer og håndgranater, lissom de skrev.
AKSEL
Jeg kan ikke se noget. Det er så mørkt.
MARTIN
Så mærk her. Vi må ha’ dem op af kassen.
AKSEL
Jeg kan kun mærke et eller andet låddent.
MARTIN:
Låddent?
AKSEL
Ja, det føles som en teddybjørn eller sådan noget. Man kan trykke på den.
MARTINS lommelygte rammer en tøjbamse, netop som den begynder at synge ”We Wish You a Merry Christmas” meget højt.
MARTIN
Ah!!
TYSKE SOLDATER høres OFF.
TYSK SOLDAT
Wer ist da? Antworte!
MARTIN
Hurtigt, Aksel, denne vej!
AKSEL står paralyseret med den syngende bamse i hånden.
MARTIN
Aksel, slip den dumme bamse og kom!
2-3 TYSKE SOLDATER kommer løbende til, pågriber AKSEL og skyder efter MARTIN. LYSSKIFT idet TÆPPET TRÆKKES. LIVA synger:
”Der ska’ ikke grines her” (eftertænksom)
Der er en ting som jeg ikke helt forstår
i de aviser vi hver dag ser:
der er slet ingen morsomme vitser
af de sjove, ikke mer.
Vi får alt vi skal ha’ om krig og død
Og lidt om radio og vind og vejr.
Men hva’ fa’n ble’ der af vores vitser
Ska’ der ikke grines her?
Jeg syn’s nu livet bli’r riger’
Hvis vi får lov til at lave lidt sjov
Og hva’ der i vej’n med satire?
Tror man måske at Hr. Hitler bli’r flov?
Jeg ka’ huske jeg så en morsom én
Der gjorde føreren helt til grin,
Men ... nu er det forbudt
Der’ censur, det er slut
Så man må andetsteds hen med go’e idéer,
for der ska’ slet ikke grines her.
Jeg ville noget så gerne se den film,
med Charlie Chaplin i verdenskrig.
jeg har hørt han sku ligne der Führer
men den vises ikke her.
Hvis nu hr. Hitler ku’ ta den slags med smil
Så ku’ jeg li’ ham en smule mer’,
Men han er altid stram i betrækket
Der skal ikke grines her.
Herregud, er det så dårligt
At man får moret sig lidt nu og da?
Alting bli’r tag’t så alvorligt
Sku’ vi forsøge et smil, eller hva’?
Tænk hvis Hitler går hen og vinder krig’n
Så er det ude med alle grin
Så ... jeg syn’s nogen bør
redde vor’s go’e humør
For hvis nu tyskerne ta’r og bli’er her
Så ska’ der slet ikke grines mer’.
MATADOR & SPEAK – TÆPPET fra i de sidste sekunder af SPEAKEN.
SPEAKER
Det er blevet 1941, og det er ikke helt så sjovt at ha’ tyskerne på besøg længere. Danmark havde taget pænt imod dem, i håbet om – som den folkekære Statsminister Stauning udtrykte det – at fritage land og folk fra en tungere skæbne. Derfor er det en streg i regningen, da englænderne begynder at bombe den tyske lufthavn i Aalborg. København er endnu fri for den slags løjer. Den unge modstandsmand, Aksel, som har dårlige nerver og er mørkeræd, er blevet pågrebet af tyskerne under en aktion i Søndermarken og ført til forhør i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset. Og vejret ... der er udsigt til høj sol i de næste -
SHELLHUSET. KOMMANDANT HOLZBEIN slukker for radioen i forhørslokalet og Speakerstemmen med matadormusikken afbrydes. Aksel bliver ført ind.
HOLZBEIN:
Guten tag. Sæt Dem. Nu skal De se, nu skal vi nok komme til bunds i denne sag.
AKSEL: (tydeligt bange)
Jeg røber intet, det gør jeg altså ikke.
HOLZBEIN:
Se, Løjtnant Feltspatz har et
AKSEL:
I får intet (piv) vigtigt ud af mig. Jeg fortæller kun, hvad I allerede ved ... øh, tror jeg nok.
HOLZBEIN:
Vi får se, vi får se.
AKSEL:
Klynk.
HOLZBEIN:
Vi ved, at Deres illegale modstandsgruppe har til huse et sted i –
AKSEL:
Klynk.
FELTSPATZ:
Øjeblik, Hr. Kommandant, vi må først have de behörige data fra den afhørte.
HOLZBEIN:
Åh ja, natürlich. Undskyld, Feltspatz, jeg lod mig rive med. (til Aksel). Deres navn?
AKSEL:
Aksel Viggo Børge Neergaard Olsen.
HOLZBEIN:
Jawohl. Og Deres civile –
FELTSPATZ
Moment, Herr Kommandant – jeg kan ikke stave til Børge. Hvor sitter den märkelige danske bogstav med stregen over?
HOLZBEIN
Øh –
FELTSPATZ
Ja, netop den. Kan man hæve en af tasterne og få det frem?
HOLZBEIN ser på skrivemaskinen.
HOLZBEIN
Næ, det ser slet ikke ud til at være der... kan De ikke skrive et o og så føje stregen til i hånden?
FELTSPATZ
Så skal jeg gøre det på alle gennemslagene. Det vil se sjusket ud.
HOLZBEIN
Kan De ikke springe det mellemnavn over?
FELTSPATZ
Herr Kommandant!
HOLZBEIN
Næ, undskyld, det ville gøre vor germanske grundighed til skamme. Men hvad gør vi, Feltspatz?
FELTSPATZ
Hm... Måske vi kan skrive det som tysk ö med prikker over –
HOLZBEIN
Ja, god idé –
FELTSPATZ
Men dertil kræves generalstabens tilladelse ... det er jo en ændring af de faktiske omstændigheder.
HOLZBEIN
Javist, men –
FELTSPATZ
Generalstaben må høres.
Feltspatz river resolut papiret ud af skrivemaskinen og isætter en ansøgningsblanket.
HOLZBEIN
Suk.
FELTSPATZ
”Sehr geehrter Generalstab, wir veranmute hiermit –
HOLZBEIN
Inden i Dem selv, Feltspatz.
FELTSPATZ
Jawohl, herr kommandant.
HOLZBEIN
(til Aksel)
Vi må desværre vente med forhøret, til ansøgningen kommer tilbage med generalstabens godkendelse. (pause) Vil De have et Bismark-bolsje, mens De venter? (byder af en pose).
LYSSKIFT til WIVEX – LIVA står ved klaveret, hvor Leo spiller lidt af ”Man binder os”.
LIVA
De mener altså, Hr. Mathisen, at denne sang handler om besættelsen?
LEO
Ja, jeg synes da, at titlen peger i den retning, fru Weel. ”Man binder os på mund og hånd”.
LIVA
Jeg troede det handlede om bondage-sex. Det skulle ikke undre mig, når det er Poul, den gamle gris, der har skrevet den.
LEO
Hvad så med dette, da: (læser)
”angst for vore fjender, ja, men mere angst for den
Stormagt, der vil hjælpe os og kalder os sin ven” – (ser på Liva)
Det må da være tyskerne, han skriver om.
LIVA
Jamen, det vers er jo taget ud. Forstår folk så resten? Nej, det er altså nogen forvirrende tekster, han skriver.
PH ind med sindet i voldsom bølgegang.
PH
Hvad i alverden bilder den lille salonkommunist sig ind? Nu har Brecht givet mig en regning på rettighedsbrud ved opførelser af min sidste vise og påstår, at jeg har hugget indtil flere ord fra ham!
LIVA
Ja, han sagde noget lignende. Hvad mener han, du har hugget?
PH:
Ordene ”venskabspagt”,”stormagt” og ”frihed”. Han skriver, at han kun takserer navneord – verberne kan jeg få gratis. (viser Liva brevet) Til gengæld tager han dobbelt op for metaforer, og for min sammenligning mellem besættelse og ægteskab. Er han da ganske fra forstanden?
LIVA:
Han beder dig om ikke at indbetale pengene til hans tyske agentur, men derimod til hans bankkonto i Schweiz.
PH
Han må ud!
LEO
Men, Hr. Henningsen, han er jo politisk flygtning. De kan da ikke overlade ham til Gestapo.
PH
Han er værre end værnemagten. Jeg siger jer: Der skal ske noget nu! Jeg ku’ bli’ noget så –
LIVA
Rolig, Poul. Tæl til ti.
PH
En, to, tre ...
SCENESKIFT, TÆPPE. SHELLHUSET.
HOLZBEIN
Herr Olsen – vi beklager forsinkelsen afstedkommet af det danske bogstav ø i Deres mellemnavn. Vi er nu klar til at genoptage forhøret –
AKSEL
Klynk.
HOLZBEIN
- og vi fordrer, at der kommer sandheder på bordet, såsom -
FELTSPATZ
Deres fødselsdato.
HOLZBEIN
Jah.
AKSEL
Den – den fjerde oktober 1922.
HOLZBEIN
Se se – nu kommer vi nogle vegne.
FELTSPATZ taster, standser så.
FELTSPATZ
Herr Kommandant –
HOLZBEIN
Jah?
FELTSPATZ
Das war ja gestern.
HOLZBEIN
Wann er hier gewesen sein?
FELTSPATZ
Ja, wahrscheinlich.
HOLZBEIN
Das ist ja einer schande! (til Aksel) Vi har netop erfaret, at De har tilbragt Deres Geburtstag under vort tag. Vi vil sofort en lagkage bringen lassen mit neunzehn stearinlys darin.
FELTSPATZ telefonerer.
AKSEL
Kan jeg ikke bare få lov at gå?
HOLZBEIN
Nein, und das forhør muss fortsætzen sofort Feltspatz har givet besked til kantinen.
AKSEL
Jeg kan ikke holde ventetiden ud! Det ... det er min grundlovssikrede ret, at jeg kun kan tilbageholdes i 24 timer, før jeg stilles for en dommer. Det er, øh, paragraf 28 ... tror jeg nok. Og nu har jeg siddet her i flere uger.
TÆPPE – scene foran tæppe: ekstraordinært møde i MODSTANDSGRUPPEN:
BENT
De har haft Aksel i tre uger! Åh, Michael, kan vi dog ikke gøre noget?
MICHAEL:
At bryde ind i Shellhuset er umuligt. Det er stærkt bevogtet, og vi ville bringe hele gruppen i fare –
ALLE nikker fornuftigt, men også lidt lettede over, at en aktion ikke iværksættes, som bringer dem selv i fare.
MICHAEL
- Vi kan kun bede til, at Aksel ikke bryder sammen og røber alle vore navne.
ORLA
Og at tænke på Aksel, der har så dårlige nerver! Åh, det er ikke til at holde ud. Hvad gør de ved ham, Michael, hvad gør de ved ham?
MICHAEL:
Vi kan jo kun gisne om hvilke metoder de tyske svin tager i brug. Om de banker ham med knipler i hovedet -
MODSTANDSGRUPPEN vånder sig.
MICHAEL:
Eller sætter elektrisk strøm til hans kønsdele –
MODSTANDSGRUPPEN vånder sig endnu mere –
MICHAEL
Eller hiver hans negle ud med knibtænger –
MODSTANDSGRUPPEN vånder sig og ORLA besvimer. AASE vender ham og klapser ham tilbage til bevidsthed.
MICHAEL
Vi må træffe foranstaltninger og derfor skal vi alle sammen have dæknavne. Det er forbløffende, at jeg ikke har tænkt på det før. Jeg synes, vi skal bruge navne fra det tredje rige. Det vil forvirre tyskerne. Da jeg er føreren af gruppen, hedder jeg Adolf Hitler. Du, Birger, du kan være Goebbels, Gunnar er Rudolph Hess, Bent er Erwin Rommel, Aksel er Herman Göring, Orla er Boorman, Martin, du er Albert Speer, og Aase, du er Leni Riefensthal. Så ... nu er vi sikrede, hvis Aksel røber os, før han føres til henrettelse. Og når det sker, vil vi holde en højtidelighed her i gruppen, og skåle i bajersk øl til hans minde. (holder en kasse med øl)
ALLE kigger på bajerne.
GUNNAR:
Hvor sikkert er det, at de vil henrette ham?
MICHAEL
Åh, det er ret sikkert, Gunnar, øh, jeg mener, Rudolph Hess. Vi må allerede nu betragte Aksel som den første faldne i kampen mod besættelsesmagten.
GUNNAR:
Kan vi så ikke tage den bajer nu?
MICHAEL
God idé. Vi må have noget at styrke os på.
BAJERE knappes hurtigt op. Der skåles.
MICHAEL
En skål for Aksel, og måtte han tavst modstå sine pinsler, før de ... skyder ham. De hjerteløse nazisvin!
ALLE bæller.– TÆPPE FRA til SHELLHUSET.
AKSEL tvinges til at spise lagkage med Kommandant HOLZBEIN og FELTSPATZ, som synger en tysk fødselsdagssang for ham. De har også delt en øl.
HOLZBEIN og FELTSPATZ
“Harpy birsday zu youu
Marmelade im Schuh
Aprikose in der Hose
Und eine Bratwurst dazu“
AKSEL (psykisk udpint & grædefærdig)
Jeg kan ikke mere!
HOLZBEIN
Men nu har De også spist tre stücker. Og klokken er nu 13:30, und forhøret muss forsætzen. Nu vil jeg have fakta på bordet, så Feltspatz kan skrive det i sin rapport!
AKSEL
Uh....
HOLZBEIN
Nu bliver det alvor, Aksel Olsen. (råber ud i kulissen) Løjtnant Knäckwurst, kom med den dims, vi bruger til forhör! (til Aksel, med satanisk smil) Nu skal De se; den forhörsrapport skal vi snart få färdig!
AKSEL
Åh nej nej. Jeg kan klare alt, undtagen smerte.
KNÄCKWURST kommer ind med en kasse, hvorfra han tager en metal-ting i tysk design, som han sætter på skrivebordet. Suspensemusik. Aksel ser på dimsen med rædsel.
AKSEL
Nej! Nej! Jeg holder det ikke mere ud! Jeg røber det hele! Jeg er medlem af den illegale undergrundsbevægelse SOFA-gruppen, der har til huse på Gråbrødretorv 12, i kælderen. Lederen hedder Michael Kampmann, og hans søster Aase er vores kodebryder, og desuden er der Martin Nielsen, Gunnar Grønwald, Bent Svendsen, Birger Bachmann og ... Orla Johansen, og, og ... så kan jeg ikke huske flere. Uh-huu ... det var os, der piftede Oberst Schimmelkäses cykel, og det var osse os, der smadrede vinduerne i Dagmarhus natten til sjette november sidste år.
HOLZBEIN har været forbløffet over den frivillige talestrøm fra Aksel. FELTSPATZ har tastet som en sindssyg.
HOLZBEIN
Fik De alt det, Feltspatz?
FELTSPATZ
Jawohl, herr Kommandant.
FELTSPATZ hiver papiret og gennemslagsarkene ud af skrivemaskinen. Derpå tager HOLZBEIN den tysk-designede, uhyggelige metaldims – suspensemusik –
AKSEL
Nej! Nej! Jeg har jo fortalt alt jeg ved, jeg har jo –
HOLZBEIN ser forbløffet på Aksel, sætter så dimsen foran FELTSPATZ, som anbringer papirerne i den, trykker på håndtaget og laver fire huller.
AKSEL
... fortalt det hele ... nu ...
HOLZBEIN
Ja, og vi takker Dem. Vi har nu ikke brug for Dem længere, Hr. Olsen.
AKSEL
Jam ...
HOLZBEIN (venligt)
De må godt gå.
MATADORTEMA + SPEAK. Mens tæppet går for, kigger HOLZBEIN og FELTSPATZ efter, hvor stemmen kommer fra.
SPEAKER
I 1942 døde den folkekære landsfader Stauning, og den nye statsminister Buhl advarede imod at enkelte ”uansvarlige og ungdommelige elementer iblandt en ellers lydig befolkning” kunne ødelægge det for alle andre. Hermed sigtedes til modstandsbevægelsen. Da Erik Scavenius overtog regeringen i november samme år, blev samarbejdspolitikken endnu mere udtalt. I biograferne var sidste års filmtræffer ”Alle går rundt og forelsker sig”, der handlede om ingenting med musik af Kai Normann Andersen, nu blevet afløst af folkekomedien ”En herre i kjole og hvidt”, hvori den folkekære Mogens Wiedt spiller en dansker, der må i terapi for at udvikle en personlighed.
TÆPPE FRA til NÆSTE NUMMER. RÅDHUSSLAGENE høres, PIGERNE på.
WIVEX-PIGERNE
Prøv og lyt til dem på Christiansborg,
der bli’r ved at si’ det hele sikkert går.
De har bare glemt at si’ hvorhen
Men det ka’ vi godt fortælle dig, min ven;
For det hele går ad helved’ til
Og med fuld fart frem neden om og hjem
Dem, der er ved magten, er de
ved der’s fulde fem?
Vi har jo set Scavenius
Sidde med Hitler og drikke dus
Og til den mindste udsalgspris
Sælge os alle til stanglakrids
Og vi nejer
Og vi heiler
og vi gør hva’ de kegler
der styrer landet de vil ha’
Og det var de røde
Der først måtte bøde
Og så bli’r det jøderne
Vi’ spændt på at se hvad
Det næste ka bli’
Før end krigen, den er forbi
Og vi arresterer
Og vi internerer
For så er de tyske fri
Med høflig servering
Er Danmarks regering
lakaj
(rådhus-slag)
for det tredje rig’
(rådhus-slag)
vi bli’r taget bagi
(rådhus-slag)
Det må man si’.
.
Dem der syn’s at Stauning han var slem,
De sku’ ta’ og se, hvordan det går med dem,
Der har taget tømmerne idag,
Det er ét skridt frem, og tusindvis tilba’
For de ta’r sig en berliner-vals
Med Hr. Hitler, de’ hver og én til fals
Hele det forræderpak
Ta’r mod hver Deutsche Mark (mange tak)
Har vor’s minister aldrig lært
At sige nej – det er ikk’ så svært
Får vi en bombe, så la’ gå –
Det’ ikke æren den falder på.
Men vi nejer
Og vi heiler
og vi gør hva’ de kegler
der styrer landet de vil ha’
Og det var de røde
Der først måtte bøde
Og snart er det jøderne
Vi’ spændt på at se hvad
Det næste ka bli’
før end krigen, den er forbi
Og vi arresterer
og vi internerer,
for så er de tyske fri
Med høflig servering
Er Danmarks regering
lakaj for det tredje rig’
TÆPPE. FRU ELIN ANDERSEN og hendes ALSANGERE på. Scenen begynder foran TÆPPE.
FRU ANDERSEN
Mine tapre alsangere – vi har nu igennem to år perfektioneret vort forvovne oprør mod besættelsesmagten gennem sang, og Alsangen har inspireret andre befolkningsgrupper, som ikke kan synge. Man arrangerer Alsyning, hvor husmødre imod besættelsen sidder og syr, og Alsyltning, hvor dem, der ikke kan sy eller synge, sylter dagen lang som en protest imod Det tredje Rige. Sidst, men ikke mindst, har Algloningsbevægelsen set dagens lys, hvor også de, som hverken kan sylte, sy eller synge, men bare sidde og glo, kan tage et standpunkt imod tyskernes overgreb. Men nu til dagens bedste nyhed, og jeg har glædet mig til at fortælle jer det: Selveste Poul Henningsen, som har været vor nabo i øvelokalet på Wivex har sagt mig, at vi nu er så gode til at synge, at vi sagtens kan forlade øvelokalet og gå ud i offentligheden uden at blive til grin. Han har endda, for at belægge sine ord, skrevet en tekst, der kan sende os afsted. Vil I tænke jer – en af de berømte PH-viser, dedikeret til Alsangerforeningen!
ALLE klapper og er ovenud begejstrede. FRU ANDERSEN omdeler teksten. TÆPPE fra.
FRU ANDERSEN
Så nu stiller vi op, lige her på Rådhuspladsen og synger vore frygtløse danske hjerter ud! En, to, tre, og:
ALSANGERE:
Danmark i krise
Her skal vi vise
At vi er bedst
I modgang og blæst, og i sang
der folder vi dannebrog ud.
Vi synger ud af vor højskoleskat
Sange vi lærte i skolen
Struberne skælver som besat
i toner fra igår.
Vi kan nu elske
Alt det rebelske
Vi tolker ind i alt det gamle lort
Ved kun at gjalde
Håber vi alle
At vi får gjort noget stort.
FRU ANDERSEN
Var den ikke pragtfuld? Og lad os så ta’ vores favorit. Hvad si’r I?
Det vil ALLE godt.
ALSANGERKORET
”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod .... ”
ELSE kommer løbende til.
ELSE
Halløj – ja, ikke for noget, men Fritz Clausen er altså på vej over til Dagmarhus. Han kommer lige om hjørnet der.
FRU ANDERSEN
Åh nej – hvis han hører, at vi synger denne sang, siger han det til Gestapo, og så ryger vi alle sammen til Horserød. Piger: vores skinmanøvre!
FRITZ CLAUSEN kommer forbi med CARLSEN, som bærer hans attachémappe. ALSANGERNE slår straks over i HORST WESSEL.
ALSANGERE
„Die Fahne hoch!
Die Reihen dicht geschlossen!
S.A. marschiert
Mit ruhig festem Schritt“
FRITZ CLAUSEN smiler og vinker til de velsyngende damer og passerer ud.
CLAUSEN (i forbifarten – han standser op et øjeblik og lytter, hvis timingen er til det)
Ja, det kan vi li’ at høre....
Lige så snart CLAUSEN er ude, slår ALSANGERNE over i Højskolesangbogen igen:
ALSANGERE
”Du danske friske strand,
Hvor oldtids kæmpegrave, står –
FRITZ CLAUSEN passerer igennem igen. En kort pause opstår, hvori Clausen når at sige:
FRITZ CLAUSEN:
Jeg glemte at låse cyklen.
ALSANGERE
|: Kam'raden, die Rotfront
Und Reaktion erschossen ...
(Lige over i:)
Danmark, mit fædreland!
(synger lidt hurtigere, mens de spejder bekymret efter Clausen)
”Engang du herre var i hele Norden,
Bød over England – nu du kaldes svag,
Et lille land, og dog så vidt om jorden
End høres danskens sang og mejselslag –”
CLAUSEN er tilbage. Denne gang bliver han stående og lytter.
ALSANGERE
|: Bald flattern Hitlerfahnen
Über allen Straßen.
Die Knechtschaft dauert
Nur noch kurze Zeit! :|
CLAUSEN klapper begejstret.
CLAUSEN
Bravo, bravo, mine damer! Hvor er det fremragende! Klap dog ad dem, Carlsen, de er jo så gode.
CARLSEN klapper.
CLAUSEN
Mine damer, jeg vil indstille jeres sangforening til Værnemagtens fortjenstmedalje, og jeg vil foreslå, at I kommer på turné i provinsen. Sådanne talenter må sandelig ikke gemmes af vejen i hovedstaden. Heil Hitler.
ALSANGERNE smiler høfligt til CLAUSEN, der går med CARLSEN. Da han er ude af syne, udbryder almindelig begejstring. De går ud under:
FRU ANDERSEN
Han ku’ li’ os! Og tænk, hvis vi får en turné i provinsen! Hvor langt kan vi så ikke komme med karrieren. Og det startede endda som en hobby...
REVYPIGERNE kommer hvirvlende og pjankende ind under INTRO til næste nummer.
REVYPIGERNE
Her er så de danske piger
silkebløde lækkerier
som de tyske fyre
ikk’ får lov at pille ved.
De ka’ se os på parade
op og ned ad Nørregade
for at vende tyske
nakkehvirvler ud af led.
Fritz fløjter, Fritz flirter
på højfrekvens
men under vor’s skørter
kommer kun Jens!
Lad dem bare stå og glane,
vi har nemlig gjort en vane
af at gemme vore hjerter
til de danske mænd.
Vi vil gerne kaste blikke,
meget andet får de ikke
med sig ud når de ta’r
hjemad igen.
LILLE BREAK med DANS
Fritz fløjter, Fritz flirter
på højfrekvens,
men under vor’s skørter
kommer kun Jens.
Vi er måske usle værter
For vi ser jo nok det smerter,
men vi gemmer vore hjerter
til Jens!
EFTER NUMMERET står HERMAN, en tysk soldat i uniform og venter på BODIL med en buket blomster.
HERMAN
Pst, Fröken. God dag, fröken. Jaj hetter Herman. Jaj har ventet i flere dage for at få lov at träffe Dem.
BODIL
De har spildt Deres tid. Jeg er ikke interesseret. De kan forsøge Dem hos min kollega Grethe. Der er ikke det, hun ikke vil gøre for besættelsesmagten.
HERMAN
Men det er nu Dem, jaj godt kan li’.
BODIL
Så er det ærgerligt, at jeg er så dansksindet.
HERMAN
Men det er jaj også! Kan De ike höre, hvor godt jaj taler darnsk? Jaj har övet mig i flere uger, og jaj har glädet mig til at komme til Darnmark. Jaj hetter Herman. Jaj var för på Östfronten.
BODIL
Der sku’ De være blevet.
HERMAN
Naj, det skulle jaj ike. Russerne var slet ike glade for os. Alle mine kammerater blev schkudt.
BODIL
Ja, det gør mig ondt.
HERMAN
Osse maj. Men fordi jaj ike blev schkudt, min kommandant indstillede mig til at komme til Darnmark. Flödeskumsfronten, kalder vi det. Her er dejligt. Jeg hetter Herman. Og vi har fået besked på at være söde og hüflige ved darnskerne.
BODIL
Hvis De er rigtig hüflig, så går De pænt hjem nu. De kan ikke besnære mig med et kursus i darnsk og en dusk blomster. (skal til at gå)
HERMAN
Eh ... Jaj har lehrt et darnsk dicht utenad. Af Viggo Stuckenberg. Det er majet smukt. Vil De hüre? Måske? Det er osse majet kort.
BODIL
De får ét minut.
HERMAN
Ja, her er det:
Nu brister i alle de klüfter
Der fured’ og sprængte vort sind
Alverdens fagreste blomster
For sommerens sagte vind.
UNDERSCORING begynder her.
For to som älsker hinanden
Kan göre hinanden mer’ ondt
End alle de argeste fjender
Der hävner sig kloten rundt
BODIL
Åh ...
HERMAN
Der er mere endnu:
...og to, som älsker hinanden
Kan läge de ondeste sår
Blot ved at se på hinanden
Og glatte hinandens hår.
BODIL (smiler rørt)
Det er smukt.
HERMAN
Ja, ike sandt? Jaj hetter Herman.
BODIL
Ja, den er efterhånden feset ind. Jeg hedder Bodil.
HERMAN (enormt glad over, at de nu har en dialog)
Ja, ha. Måske De rüger? (byder cigaretter). Og så måske De vil have en kop kaffe med maj?
BODIL
Næ, det ... hør her, Herman, vi er alt for forskellige. Du er nazist, og jeg –
HERMAN
Naj, naj, jaj er ike nazist. Jeg hader Goebbels og Göring, og Gestapo. Hitler er en skvadderhoved. Er det richtig sagt? En Skvadderhoved?
BODIL
Ja, det kunne ikke være mere præcist.
HERMAN
Hvis jaj så ham, jaj ville skyde ham. Död. Og slutte kriget. De vil så have kaffe med maj?
BODIL
Ja, så lad gå da. En enkelt kop kaffe kan vel ikke skade. Men ikke på Café Tosca, der er fyldt med tyskere og deres danske damebekendtskaber. Åhr, hvad er det, jeg indlader mig på? De er velsagtens gift og alt muligt hjemme i Tyskland.
HERMAN
Naj, jaj er ikke gift. (viser sin vielsesringfri finger) jaj er kun atten år.
BODIL sukker sin sidste modstandskraft bort. DE går ud. BRECHT ind bagfra, INGEBORG ind fra KS.
INGEBORG
Åh, Hr. Brecht – jeg har skrevet de scener, de bad mig om, til deres nye stykke. I alt 38 sider. Det er faktisk halvdelen af manuskriptet.
BRECHT
Glimrende, glimrende – hvad er det, De står med der? (peger på et gult kort, som Ingeborg står med)
PH kommer ind og lytter med.
INGEBORG (hiver kort frem)
Ja, det er meget mærkeligt. Jeg kan ikke forklare det: jeg fandt et medlemskort til nazist-partiet med Deres navn på –
BRECHT
Åh, hvor godt De fandt det, jeg har ledt efter det.
PH kommer derhen.
PH
Hvordan kan De forklare, hr. Brecht, at De er i besiddelse af –
BRECHT
Åhr, goddag hr. Henningsen, det skal De ikke tænke på. Jeg har meldt mig ind i alle partierne, for en sikkerheds skyld. Og der er jo latterligt mange partier her i Danmark. Når man tænker på, at hele det demokratiske Sovjet kun har ét parti, så må man jo le.
PH
De har meldt Dem ind i samtlige – ?
BRECHT
Man ved jo aldrig, hvordan det ender.
PH (vred men behersket)
Hr. Brecht, jeg må med beklagelse meddele Dem, at der er overhængende risiko for, at en eller anden her på teatret – ja, jeg nævner ingen navne – har udlagt Dem som jøde ... eller i hvert fald har tænkt sig at gøre det i nær fremtid.
BRECHT (fortørnet)
Ja, jøde er så nok det eneste, jeg ikke er, hvilket flere af Deres korpiger kan bevidne. Jamen, det er jo alvorligt, det her. Jeg kan jo blive hentet af Gestapo.
PH
Ja, det må man frygte.
BRECHT
Du godeste, og her gik det lige så godt. Jamen, så må jeg pakke sofort og se at komme videre. Mit stykke, mange tak (tager stykket fra Ingeborg).
INGEBORG
Jamen, hr. Brecht – skal jeg ikke have betaling for mit arbejde?
BRECHT
Næ, der skal ikke være penge imellem os, min skat. De får Deres løn, når revolutionen kommer.
NIELSEN ind, netop som PH er på vej ud.
NIELSEN
Goddag, Hr. Henningsen – er der flere kommunister eller andre samfundsforstyrrende elementer i huset idag?
PH
Nej, vi er skam lige sluppet af med den sidste.
NIELSEN
Så kan man måske være så heldig at tale privat med Frøken Ingeborg?
PH
Jeg fortrækker gerne, nu hvor mit kvistkammer ikke længere er tysk-besat område.
PH ud. MARTIN ind. NIELSEN får et chok og kaster gaverne til INGEBORG fra sig og griber en blok og blyant fra sin lomme.
MARTIN
(kalder bagud) Vi ses, Jonna. Vi er måske tidligt færdige med gruppemødet i aften.
NIELSEN
Og ... øh, De er altså sikker på, at De aldrig har været kommunist?
INGEBORG
Slet ikke. Hvordan kan De spørge om det?
MARTIN
Far? Hvad gør du her?
NIELSEN
Næ, Martin, min søn, hvor morsomt at træffe dig her. Ja, jeg er jo ved at forhøre de ansatte om Deres politiske tilhørsforhold. Øh, hvor skal du hen?
MARTIN
Jeg skal, øh, i byen med nogen kammerater fra, øh, min studiegruppe.
NIELSEN
Ja, ja. Man er jo kun ung én gang, ha ha. Mor dig godt, min dreng. Og lav nu ingen ulykker, ha ha.
MARTIN (idet han går ud)
Næ, så heldig er jeg nok ikke med den gruppe.
INGEBORG
Henrik, var det mon noget, du havde med til mig?
HENRIK (tager gaverne op)
Det kan du tro, min engel. Både cigaretter, nylonstrømper og rigtig kaffe.
INGEBORG
Rigtig kaffe! Det må jeg nok sige. Slet ingen Richs-erstatning i den?
GRETHE kommer ind og holder sig skjult, imens hun aflytter samtalen.
HENRIK
Nej, gudskelov for mine gode tyske forbindelser. Takket være dem kommer vi to gennem krigen på en behagelig måde. Hør, vi tager bagvejen ud. Min kone er til algloning her i nærheden.
LEO kommer til klaveret og pakker noder sammen. GRETHE går hen til ham.
GRETHE
Hr. Mathisen – synes De ikke, at der er noget lusket ved hende Ingeborg? Sådan som hun flirter med politimester Nielsen?
LEO
Nå, det er vel bare naturlige drifter, skal De se.
GRETHE
Ja, det klæ’r Dem at være så naiv, Hr. Mathisen, men tror De ikke jeg ved, at hun også har noget med Hr. Brecht at gøre, den tyske flygtning med de venstreorienterede synspunkter?
GUNNAR fra modstandsbevægelsen kommer ind, men holdes tilbage på signal fra LEO. LEO smider stakken af papirer på gulvet.
LEO
Åh, hvor er jeg dog klodset. Grethe, gider du - ?
GRETHE giver sig til at samle nodearkene op. Imens lister GUNNAR over til LEO og modtager dynamitstænger, som har været gemt i klaveret.
GRETHE
Ja, jeg skal gerne indrømme, Hr. Mathisen, at jeg i begyndelsen mistænkte også Dem for at være involveret i illegal virksomhed. Der tog jeg rigtignok fejl, og det beklager jeg, men der er da grund til mistanke, når en fremtrædende venstreorienteret dramatiker og Københavns politichef deler elskerinde, det må De indrømme. Det eneste, der har afholdt mig fra at styrte lige til Gestapo, er, at jeg ikke ved, hvilken vej efterretningerne går – om det er venstrefløjen eller højrefløjen, der bliver snydt.
GUNNAR er kommet ud med dynamitten.
LEO
De burde lade være med at stikke folk, Grethe. Det er ikke pænt. Og De vil have mange fjender, når tyskerne igen tager hjem.
Denne bemærkning overrasker Grethe.
GRETHE
Jamen – De tror da vel ikke, at tyskerne taber krigen?
LEO
Det kunne jo være...
GRETHE
Det har jeg da aldrig skænket en tanke! De er jo så mange, og så opsatte på at vinde. Og desuden har den danske regering jo udtrykkeligt sagt, at vi sku’ samarbejde. Hvad sker der så med regeringen, hvis tyskerne bare gi’r op?
LEO
Så får vi vel en ny.
GRETHE
Hvad så med alle de danskere, der på regeringens forlangende har arbejdet for tyskerne, og alle de unge danske mænd, der nu er i tysk militærtjeneste? Skulle De så anklages for landsforræderi? (smiler) Nej, De driller mig jo, Mathisen! De ta’r også altid så let på alting. De er en værre en. Men jeg kan godt li’ Dem.
GRETHE rusker ham i næsen og går ud, leende over at Mathisen har taget fusen på hende.
LEO ud. LYSSKIFT. BODIL ind med ESTHER
ESTHER
Men Bodil dog! En tysk soldat!
BODIL
Ja, jeg ved det godt, Esther. Men hvad ku’ jeg gøre? Han stod og citerede Stuckenberg for mig! Og han er virkelig meget sød. Han er slet ikke som de andre.
ESTHER
Nej, og det er de andre sikkert heller ikke. Men vi er jo i krig, Bodil.
BODIL
Nej, det er jo ingen rigtig krig. Vi samarbejder jo med tyskerne, som vi har fået besked på. Ellers er vi landsforrædere.
ESTHER
Bodil ...
BODIL
Og jeg holder virkelig meget af Herman. Han snakker som en cirkusklovn, og han er så stolt af, at han har lært dansk. Du er den eneste, jeg har sagt det til. Du siger det ikke videre, vel?
ESTHER
Nej. Måske får jeg slet ikke chancen. Jeg skal sikkert til Sverige i nat.
BODIL
Hvad skal du?!
ESTHER
Der går rygter om, at alle jøder skal forlade landet. Det er ikke officielt endnu, og overrabineren siger, at vi ikke skal piske en stemning i vejret. Men du ved jo, hvad der er sket i Tyskland i de sidste 10 år.
BODIL
Åh nej, Esther, og jeg har været på stævnemøde med en af dem! Jeg føler mig så beskidt. Som om jeg har forrådt Danmark!
ESTHER
Nej, som du selv sagde: regeringen har jo påbudt os, at –
BODIL
Jamen, det er heller ikke særlig dansk at stole på regeringen. Jeg gør det forbi med Herman. Det gør jeg altså. Med det samme. Jeg skriver til ham.
ESTHER
Skulle du nu ikke hellere sige det til ham, ansigt til ansigt?
BODIL (begynder at gå ud)
Nej, det tør jeg ikke. Se, hvordan jeg reagerede bare på Stuckenberg. Hvis han begynder at citere Emil Aarestrup for mig, så er vi sikkert gift på Rådhuset i morgen.
BODIL ud. MATADORTEMA over SPEAK
ESTHER (da Matadortemaet begynder)
Åhr, nu begynder han igen! Der er da heller ikke et sekunds ro her i huset!
SPEAKER
I besættelsens tredje år spidsedes situationen til. Folketingsvalget i marts ’43 viste en stor fremgang for alle de partier, der samarbejdede med besættelsesmagten, og Fritz Clausens parti, DNSAP, fik en fremgang på over 12.000 stemmer. Men den 28. august svarede regeringen nej til de yderligere tyske krav om undtagelsestilstand og indførelse af dødsstraf. Derpå måtte regeringen gå af, så nu var Danmark for alvor i tyske hænder. Den nye øverstbefalende, Dr. Werner Best, lagde en strengere kurs, men man lod det fra tysk side sive ud, at de danske jøder skulle arresteres natten til den 2. oktober. Derfor har jeg også måttet træde til i stedet for Samuel, den sidste speakerstemme.
BIRGER og AASE er kommet ind foran scenen og lytter til speaken.
SPEAKER
Modstandsbevægelsen voksede også, til trods for regeringens gentagne advarsler.
SOFA-gruppen havde mistet Aksel, som ikke turde vise sig igen efter at have røbet hele gruppens navne uden at få brækket fingrene, men de, der var tilbage i Michael Kampmanns lille gruppe, holdt stand. Og Birger og Aase blev sendt ud for at organisere, at Esther Herzfeld og hendes familie kom sikkert afsted til Sverige.
BIRGER
Åh, de arme mennesker, der således skal jages ud af deres eget land.
AASE:
Ja, det må være skideærgerligt.
BIRGER
Fra den ene dag til anden er de flygtninge, og må forlade alt. Hvor er det godt, at der er sådan nogle som os, der vil hjælpe dem, ikke også?
ESTHER er kommet til, nu pakket og parat.
ESTHER:
Er det jer, der skal hjælpe os over i nat?
AASE
Ja. Er I klar?
ESTHER
Jeg tror det. Men I må være forberedte på, at min mor kan være lidt besværlig.
TÆPPE - SKIFT til inde i lejligheden. ESTHER har lukket modstandsfolkene ind.
ESTHER
Mor, nu er de her, dem, der skal hjælpe os.
FRU HERZFELD
Jamen, jeg har allerede pakket det meste af lejligheden ned – hvis De vil være sød at begynde med at tage de fjorten kufferter i entréen, og så sende nogen op efter de kasser, vi har herinde. Og måske Deres assistent kan give en hånd med lysekronen, tak.
BIRGER
De regner vel ikke med at slæbe hele lejligheden med?
FRU HERZFELD
Nej det kan jo desværre ikke lade sig gøre, men vi tager ingen steder uden møblementet. Meget af det har været med fra Kiev, da Bedstepapa måtte flygte fra Rusland.
AASE
Hun er vanvittig.
ESTHER
Næ, sådan må De ikke tale om min mor. Jeg plejer -
BIRGER
Hør her, fru Herzfeld – De har ganske misforstået konceptet omkring denne flugt. Fik De ikke vores kode-besked?
FRU HERZFELD (indigneret)
De mener telegrammet om, at to ekstra svinekoteletter var på vej til Gilleleje? Det var ganske smagløst, og slet ikke kosher. De må tænke på, at De har med folk af den jødiske tro at gøre –
BIRGER
Jamen, det kan vi slet ikke tænke på nu! Forstår De da ikke, at Gestapo vil pågribe Dem og sende Dem og Deres familie i koncentrationslejr?
MOR
Det nytter ikke noget. Jeg plejer at -
FRU HERZFELD
Og desuden var der en slåfejl på sedlen, der forklarede om overfarten til Höganäs. Vil De tænke Dem, der var kommet et nul for meget på, så der stod – ja, jeg må le, når jeg tænker på det – at vi skulle betale 8000 kroner for to billetter til Sverige – enkeltbilletter!
BIRGER
Ja, det var desværre ingen fejl – De må forstå, at de lokale fiskere deroppe risikerer meget ved den illegale overfart –
FRU HERZFELD
8000 kroner? Sig mig, tager De gas på mig? For kun ti år siden betalte min mand og jeg 200 kroner for returbilletter - på første klasse - helt til München.
AASE
Jamen, så tag De derned igen!
ESTHER
Jeg plejer at -
BIRGER
Kære Fru Herzfeld, jeg tror ikke De har forstået situationens alvor –
ESTHER
Det der nytter ikke noget. Jeg plejer -
FRU HERZFELD
Vil De så hjælpe med at få pakket resten ned!
Aase slår fru Herzfeld ned bagfra, og hun falder ned i den store, endnu ikke pakkede kuffert. Birger lukker hurtigt.
ESTHER
Ja, det er det, jeg plejer at gøre.
GUNNAR UDEFRA:
Psst! Er svinekoteletterne klar?
AASE
De er på vej.
GUNNAR kommer løbende til.
GUNNAR
Der kommer en skare uniformerede mænd, der kalder sig den danske brigade.
AASE
Er det en afdeling af Forræderkorps Danmark?
BIRGER
Skal vi skyde Dem?
GUNNAR
Nej nej – de er frihedskæmpere, øh, af en slags. Hele det frihedshungrende København er på stikkerne, men meget forsigtigt, for tyskerne må ikke opdage noget.
EN MASSE KØBENHAVNERE kommer løbende ind med dannebrogsflag, og hvisker hurra. Det eneste, der adskiller dette optrin fra Befrielsen i ’45 er, at det hele foregår på listesko.
SPEAKER (med Matador-tema)
I løbet af besættelsen mønstredes Den folkekære danske Brigade til træning i Sverige, og –
ALLE:
Shhh!
SPEAKER
Bevares.
LIVA, PH og LEO kommer til i forgrunden.
LIVA
Er det englænderne, der er kommet for at befri os?
HR. HANSEN
Nej, det er (hvisker) Den danske Brigade.
FRU PETERSEN
Endelig har vi danske styrker, der kæmper i uniform!
FRU LARSEN
Nu skal vi omsider forsvare den danske våbenære!
FRU PETERSEN
De skal først over og træne i Sverige, og så kommer De hjem og befrier os.
BRIGADEN kommer ind i løbemarch. ALLE er begejstrede. BRIGADEN opfører deres sang til en latterlig koreografi.
DEN DANSKE BRIGADE
Fremad, tapre drenge
Nu ska vi slås
og det er os
der ska’ afsted
og - inden alt for længe
når vi har stridt
så er her frit
og vi har fred
Vi vil slås for fædrelandet
Og hver en mand
Gør hvad han kan
Det ka I tro
Og ham Hitler, han kan
Bare komme an
Vi sir at enden, den bli’r go.
Men før vi slås så må vi træne til denne vor store strid
Det ta’r vi til Sverig’ for at gør’
For der har vi ro, det ta’r nok en to eller tre års tid
Og så vender vi hjem, våbenfør’.
ALLE KNALDER UD
Fremad, vor Brigade
Ingen af os
Vover at slås
lissom vi bør
Så - vi er smadderglade
For der er no’n,
en division,
Der lissom tør
De skal slås for fædrelandet
Og hver en mand
Gør hvad han kan
Det vil vi tro
Og de tyskere kan
Bare komme an
Vi sir at enden, den bli’r go.
FRU PETERSEN
Det her vil gå over i historien!
LIVA:
Ja, eller også vil det bare gå over...
ALLE går ud, nogle viftende forsigtigt med deres flag efter Den danske Brigade.
MATADORTEMA på.
SPEAKER
Må jeg nu?
LEO
Ja, kom du bare.
SPEAKER
1943, det tredje år af den tyske besættelse, går på hæld, og endnu er mange ting uafklarede. Vil Den danske Brigade komme hjem fra Sverige og befri nationen? Vil det lykkes SOFA-gruppens leder, Michael Kampmann, dæknavn Hitler, at få lært sin egen fløjtekode? Vil Stikker-Grethe opdage, at Leo Mathisen gemmer dynamit i klaveret? Og vil hun angive Martins far, Ingeniør Nielsen, til Gestapo? Vil Bodil slå op med sin unge tyske tilbeder, Herman? Vil Ingeborg få betaling for sit bidrag til Bertolt Brechts forfatterskab? Vil kaffen nogensinde komme til at smage godt igen? Få svarene på disse spørgsmål efter vores tyve minutters pause. Der kan købes rationeringsmærker i foyeren.
AKT II
SPEAKER
I besættelsens fjerde år gik de danske nazister i Schalburg-korpset til modangreb med deres såkaldte Schalburgtage, hvoraf meget skulle kaste skylden på frihedskæmperne. Men frihedskæmperne vandt stadig i popularitet, i hvert fald blandt dem, der i forvejen kunne li’ dem. Men det må også siges, at i dette år, hvor modstandskampen var på sit højeste, flokkedes det danske biografpublikum til filmen ”Det store ansvar”, med den folkekære Svend Methling, der opfordrede forældre til at holde bedre øje med, hvad de unge mennesker går og laver.
LIVA synger med Wivex-pigerne
LIVA (mel.: ”Maggeduddi”)
Der er i disse dage nog’t jeg savner lidt
Det’ ikke så’n eksplicit
For jeg holder ikke af at brokke mig
Og afsavn, dem ta’r jeg som en leg.
Og kaffe uden kaffe, boller uden smør
klarer jeg med godt humør
Luftalarm om natten, jeg er med på den,
Jeg’ ikke spor besværlig, men:
Hvor blev mon demokratiet af?
Og kommer det igen en dag?
Hvis vi ikke snart får det tilba’
Hva’ er der så at grine af?
Hvor ble’ mon vor gamle grundlov af?
Vi brugte den da nu og da.
Hvis vi intet retssystem ka’ få,
Hva’ fa’n ska’ vi så skide på?
Jeg tilstår gerne, jeg har været lidt forvænt
Og har vist haft et talent
For at isolere mig i Dannevang
Og bare la’ verden gå sin gang.
.
Men nu er verden kommet her og banket på
Okay da, så la’ gå.
Vi har noget overflod at dele af,
Men også nog’t I ikk’ må ta:
Hvor gik civilisationen hen? (alt.: for hvor fa’n gik civilisationen hen?)
Nu havd’ vi vænnet os til den.
Men de slår jo alting helt itu –
Skal det mon vær’ moderne nu?
Hvor gik hele verdensfreden hen?
Åhr, tag og gi’ os den igen.
Deres tredje rige er nog’t juks
Næ, la’ os få nummer fire, fluks.
PH kommer ind.
PH
Det er skrækkeligt, Liva, nu har tyskerne ophævet forsamlingsfriheden. Der må ikke være flere end fem mennesker samlet på ét sted.
LIVA
Det rammer vel ikke os – her kommer jo aldrig flere end fem til forestillingerne.
PH
Og der er indført spærretid, med udgangsforbud efter kl. 20.
LIVA
Nå.
PH (til LISE i koret)
Lise, hvad er der med dig? Du skal løfte benet, der skal jo osse være noget for husarerne.
LIVA
Kan du nu ikke lade de pigeben hvile, Poul?
LISE
Men, Hr. Henningsen, jeg har fået kål i en hel uge og har så skrækkeligt meget luft i maven, jeg er bange for –
PH
Ja, det hører man ikke, når musikken spiller. Igen, Leo, kom så – en, to – LØFT!
LISE når lige at sparke ud idet der lyder et øresønderrivende brag, og ALLE på WIVEX vakler. Måske kan vi oven i købet få puds til at drysse ned fra loftet?
LIVA
Lise, var det dig?
MODSTANDSBEVÆGELSEN minus Gunnar kommer tonsende ind på WIVEX, med MICHAEL i spidsen.
MICHAEL
Nu har de den ondelyneme bombet Tivoli!
ALMINDELIG PANIK.
PH
Hvem?
MICHAEL
Schalburgkorpset, velsagtens. Nu er det ikke sjovt længere! Og Gunnar er blevet clearing-myrdet af nogle Hipo-svin. De plejer at dræbe tilfældige forbipasserende, men nu har de altså skruet bissen på og ramt en modstandsmand.
LIVA
Clearing-myrdet, sagde De?
MICHAEL
Ja, de er snedige, de tyskvenlige landsforrædere. De skyder folk mens de er forklædt som tyskere, så danskerne skal tro, at det er begået af frihedskæmpere, der har klædt sig ud som tyskere, for at få folk til at tro, at det er dem, der har gjort det.
LIVA (skænker sig en kop ”kaffe”)
Der tabte jeg vist tråden.
MICHAEL
Også jeg. Fru Weel, De tillader nok, at jeg ta’r en tår af Deres kaffe.
LIVA
Eh –
MICHAEL
Nu ikke så fedtet. Det er vel kaffeerstatning det meste.
MICHAEL skyller kaffen ned i ét drag, uafvidende, at koppen indeholder gin. Liva ser bekymret til.
MICHAEL
Men denne gang ved vi, HHHHHH – (eftereraktion på gin) – denne gang ved vi, hvem der har stukket modstandsmanden. De! (peger på Ingeborg).
INGEBORG
Jeg?
MICHAEL
Ja, De er ansvarlig for at have angivet Gunnar til Gestapo. Og han måtte lade livet, han, der kun levede og åndede for at Danmark igen kunne blive frit, denne unge, blonde studerende, skåret ned i sit livs forår, denne den bedste af kammerater, som –
INGEBORG
Øjeblik - sagde De, at han var blond?
MICHAEL
Ja, det sagde jeg... (til de andre i gruppen): Var Gunnar ikke blond?
AASE
Jo, sådan da. Lyshåret, ville jeg vel nøjes med at sige.
BIRGER
Leverpostej, over i det lyse, måske.
INGEBORG
Men så er det ikke mig, der har stukket ham.
MICHAEL
Ja, jeg ventede heller ikke, at De ville indrømme, men her hjælper ingen kære mor. Grethe Olsen, De er blevet fundet skyldig af SOFA-gruppen i –
INGEBORG
Jeg hedder ikke Grethe Olsen.
GRETHE
Nej, det er mig. Ups. (fortryder omgående)
MICHAEL
Godt! Så fik vi det på det rene! Birger og Martin, grib hende!
BIRGER og MARTIN løber op og griber STIKKER-GRETHE.
MICHAEL
I ved, hvad I skal gøre.
MARTIN
Gør vi det?
MICHAEL laver pistoltegn med hånden.
GRETHE
Åh nej, så hjælp mig dog, en eller anden – de vil jo skyde mig!
LIVA
Åh nej – er det nu nødvendigt?
MICHAEL
Ja det er, fru Weel. Hun har stukket mindst 12 modstandsfolk til Gestapo, og vi kan ikke ha’ det mere. Hun må likvideres.
LIVA
Åh, Herregud, da.
PH
Men ... hvis vi skal myrde nogen der er skyld i samarbejdspolitikkens følger, hvorfor ta’r vi så ikke nogen fra regeringen? Scavenius, for eksempel?
MICHAEL
Det vil ikke have den fornødne effekt. Ingen vil bemærke, at der mangler en politiker.
MARTIN
Men -
MICHAEL
Ja, jeg ved det godt, Martin: politik er indviklet. Men før vi kan få has på det frygtelige naziregime, hvis tropper blot viljeløst og mekanisk udfører enhver urimelig ordre fra oven, bliver du nødt til at gøre nøjagtig som jeg gi’r dig besked på, uden at spørge hvorfor.
MARTIN ser ned og nikker.
MICHAEL
Nu rydder jeg bulen, og Martin og Birger, I ordner lige det lille mellemværende.
MICHAEL genner ALLE ud af Wivex. GRETHE er gudsjammerligt bange. JONNA løsriver sig fra udgenningen og løber hen til MARTIN.
JONNA
Martin – kan du gøre sådan noget? Mod en pige?
MARTIN (ser ned)
Jeg ... jeg er nødt til det, Jonna. Michael har selv sagt, at vi skulle.
MICHAEL (kalder fra udgangen)
Kom så.
MARTIN
Det er krig, det her, Jonna!
JONNA
Jeg vil ikke se dig mere, Martin. Det gør mig ondt, men jeg ... jeg hæver forlovelsen.
JONNA løber bedrøvet ud. MARTIN ser heller ikke for glad ud, da han og BIRGER slæber GRETHE ned på forscenen.
BIRGER
Nå men, så må vi altså til det. (til Grethe)Vil du, øh, sige en bøn eller sådan noget?
GRETHE
Ja tak. Lad mig slippe! Regeringen sagde jo selv, at vi skulle angive folk, der modarbejdede tyskerne. Jeg ville jo bare gøre det rigtige.
BIRGER
Nej, nu ingen udflugter. Skyd hende så i hovedet, Martin.
GRETHE
Åh nej nej!
MARTIN
Hvorfor skal jeg? Du har jo også en pistol.
BIRGER
Ærlig talt, hun ligner en, jeg godt kunne lide i realskolen.
GRETHE fornemmer et lys for enden af tunnellen.
GRETHE (hændervridende, panisk)
Der er sket en fejl! Det var slet ikke mig, og jeg skal aldrig gøre det mere. På ære. Jeg kan overhovedet ikke li’ tyskerne. Føj, de er ækle. Fra nu af vil jeg være en god dansker og ikke lytte til regeringen. Jeg vil være en rigtig patriot. ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra – ” åh, hvor er jeg altså bange.
MARTIN
Det er altså noget underligt noget, det her. Jeg kan ikke li’ det. Ku’ vi ikke la’ hende slippe, når hun nu så nødig vil skydes?
BIRGER
Men hvad vil Michael ikke sige?
GRETHE (klamrer sig til deres trenchcoats)
Jeg forsvinder fra byen! Jeg har en faster i Malmø, jeg tager derover, og kommer ikke hjem før det hele er forbi. Nej, jeg ta’r helt til Amerika. Jeg gifter mig derovre og kommer aldrig hjem igen, på ære.
BIRGER
Jeg ved nu ikke rigtig ...
GRETHE har flået sin pung frem.
GRETHE
Her, jeg har penge, vil I ikke nok ta’ dem, jeg har 300 kroner, dem skal I ha’ (ser i pungen)
BIRGER
Det er altså ynkeligt ...
GRETHE
– åh nej, jeg betalte jo husleje i morges. Jeg har ... jeg har femogtyve kroner tilbage. Er det ikke nok?
Aksel og Gunnar ser på hinanden.
BIRGER
Behold dine penge. Vi skyder dig ikke alligevel.
MARTIN
Gå bare din vej.
GRETHE
Åh, tusind, tusind tak!
BIRGER
Men du må forlade byen og aldrig vise dig her mere. For hvis vi ser dig igen, så skyder vi dig helt sikkert.
MARTIN
Vel gør vi så.
GRETHE
Hvordan skal jeg nogensinde –
BIRGER
Ja ja, gå nu. Vi vil ikke ses med dig.
GRETHE (idet hun løber ud)
Tak, tak, jeg skal aldrig glemme det –
MARTIN
Hov, se dig dog for!
Bilbremser hviner, der lyder et bump og en fløjtende lyd, da Stikker-Grethe slynges tværs over vejen.
BIRGER
Så for den –
Glas smadrer.
BIRGER
Hun røg lige ind i Dallevalles udstillingsvindue.
MICHAEL kommer tilbage med resten (resterne) af modstandsgruppen;
MICHAEL
Fik I gjort det?
BIRGER
Ja, øh, hun er væk nu.
MICHAEL
Flot! Jeg troede egentlig ikke, at I havde det i jer. Hør nu, jeg har netop fået vigtige oplysninger fra vores kilde, ”Cigaren”, at et godstog med en tysk våbenforsendelse kommer ad Kystbanen i nat. Og her har vi sprængstof! Vi tager alle derud. Vi mødes ved Peter Lieps hus klokken - Hov – i dækning!
SOFAGRUPPEN hopper ned i orkestergraven. FRITZ CLAUSEN og CARLSEN (med maskinpistol) kommer slæbende med Politimester NIELSEN.
NIELSEN
Der må være sket en fejl! Jeg er politimesteren i København!
FRITZ
Ikke længere. Tyskerne stoler ikke længere på det danske politi, så hele styrken bliver sendt til Frøslevlejren. Men ikke Dem – De skal i forhør i Shellhuset, under mistanke for at videregive informationer til modstandsbevægelsen.
SOFA-GRUPPEN kommer op af orkestergraven.
BIRGER
Det må jeg nok sige! De har snuppet din far, Martin.
MARTIN
Ja....
MICHAEL
Nu er de svin begyndt at arrestere deres egne venner! Hvor var det, jeg kom fra? Jo: I Dyrehaven klokken 23:30. Husk jeres dæknavne og fløjtekoden. (løber ud)
MARTIN
Ja, husk den selv, Michael.
ALLE UD.
FRITZ CLAUSEN og CARLSEN kommer ind og hører på. FRU ANDERSEN kommer styrtende ind, da nummeret er forbi.
FRU ANDERSEN
Jeg fik aldrig sagt tak for Deres smukke anbefaling af Alsangerkoret. De aner ikke, hvor glade mine piger blev.
FRITZ CLAUSEN
Og turnéen er planlagt?
FRU ANDERSEN
Ja – det går over stok og sten, Sjælland, Fyn og Jylland. Vi begynder imorgen i Helsingør. Vi skal afsted i aften. Det er ganske vist et godstog med varetransport, hvor man har sat to ekstra vogne på til Alsangerkoret. Men i disse tider må man jo være forberedt på lidt af hvert.
FRITZ CLAUSEN
Ja, ha ha. Held og lykke!
FRU ANDERSEN
Nej, det må De ikke sige før en optræden! Det betyder uheld, ha ha.
FRITZ CLAUSEN
Så pøj-pøj, da.
FRU ANDERSEN
Tak! Jeg er så spændt på, hvad fremtiden vil bringe, at jeg er lige ved at ryge i luften!
En overlykkelig Fru ANDERSEN løber ud og braser ind i FRU NIELSEN, der virker oprevet.
FRU NIELSEN (til Clausen)
Hvor er min mand?!
FRITZ CLAUSEN
Jeg tror han er i forhørslokale 8 – der.
FRU NIELSEN ud. FRITZ CLAUSEN ud.
FRITZ CLAUSEN (muntert, på vej ud)
Hvor er vi danske dog humørsvingende!
FORHØRSLOKALET. WERNER BEST skal til at forhøre NIELSEN, hvis arme er fastgjort til bordet foran ham. EN GESTAPOKVINDE, FRIEDA, sidder parat til at pine ham.
DR. BEST
Vi skal nok få sandheden ud af dem, Nielsen. Men -
NIELSEN
Jeg forstår slet ikke, hvorfor jeg mistænkes for –
BEST
HVIS De prøver at lyve for os, brækker vi Deres fingre – en for hver løgn, De stikker os.
FRU NIELSEN kommer løbende ind.
FRU NIELSEN
Henrik! Jeg kom så snart jeg hørte, at de havde taget dig!
NIELSEN
Lone! Hvor er jeg glad for at se dig! De siger, at de vil brække fingrene på mig, hvis jeg ikke -
FRU NIELSEN
Åh nej, det må De ikke gøre! Ikke min elskede Henrik, jeg kan ikke tåle at se ham lide.
DR. BEST
Det beror så aldeles på ham selv, fru Nielsen.
NIELSEN
Men – jeg har intet som helst med modstandsbevægelsen at gøre. Lone, hjælp mig dog, sig til dem, at jeg intet ved. Jeg har været hjemme hver aften. Hver eneste aften har vi to siddet og spillet kort og drukket kaffe og ... og vi er gået i seng hver aften kl. 10. Er det ikke også rigtig, Lone?
FRU NIELSEN
Det er sandt, jeg sværger! Åh nej, De må ikke gøre ham fortræd!
DR. BEST
Denne bemeldte aften, torsdag d. 4. var Deres mand ikke i seng kl. 10, i hvert fald ikke hjemme. Dette foto er taget på Wivex, hvor han mødtes med denne unge dame, som vi mistænker for at være informant og leverandør af sprængstoffer til SOFA-gruppen.
BEST viser fru Nielsen fotografiet.
BEST
Her ses de to i samtale i restauranten på Wivex.
FRU NIELSEN
Henrik, hvem er hun?
NIELSEN
Nå, det er bare –
BEST
Her er flere billeder af kompromitterende art. Højst kompromitterende.
FRU NIELSEN stivner ved synet af billederne. De er åbenbart, som best sagde, højst kompromitterende.
NIELSEN
Det er Ingeborg, en ung dame, der optræder på Wivex, og hun har heller ikke noget med modstandsbevægelsen at gøre.
FRU NIELSEN
Hvad laver du så med hende?
NIELSEN
Åh, Lone, det betød slet ingenting. Kan du tilgive mig? Jeg har været så dum.
FRU NIELSEN (køligt)
Ja, det har du.
NIELSEN
Hun er bare et fjollet pigebarn, der fordrejede hovedet på mig for en tid, du ved, en mand har undertiden behov for at få sin mandighed bekræftet, men naturligvis har jeg altid kun elsket dig, min søde, trofaste og hengivne Lone, jeg har aldrig drømt om at forlade dig, sådan for alvor ...
FRU NIELSEN
Dette pigebarn er altså grunden til, at du først er kommet hjem klokken to om natten i mange måneder?
BEST
Aha!
NIELSEN
Lone!
LONE
Åh, det sku’ jeg vist ikke ha’ sagt.
DR. BEST
Frieda ...
FRIEDA brækker en af Nielsens fingre.
NIELSEN
AaaV!
FRU NIELSEN
Hun er måske med i den modstandsgruppe, som du jo er leder af? Åh, ups, det må du undskylde ...
NIELSEN
Søde Lone, betænk dog, hvad du –
DR. BEST
Frieda ...
FRIEDA brækker en til af Nielsens fingre.
NIELSEN
AaaaHV!
FRU NIELSEN
Og hun var måske med, da du sprængte Færgen Sjælland i luften?
DR. BEST
Også det?
FRU NIELSEN
Nej, nu kom jeg til det igen.
BEST
Frieda ...
FRIEDA brækker en til af Nielsens fingre.
NIELSEN
Åhh-avavav ...
TÆPPET langsomt for til SCENESKIFT
NIELSEN
Aaaauwww....
LYS OP PÅ FORSCENE. LIVA synger, WIVEX-PIGERNE uh-er og ah-er.
LIVA
Byen må gøre sig stærk,
Det kommer til at gør’ ondt
Det’ en slags åndeligt vokseværk
Der går kvartererne rundt.
Og det ska’ nok være sundt.
Vi har vist troet en tid
At København ku’ gå fri
At vi ku lade som ingenting
Og bare krybe i hi,
lissom i sidste krig.
Den dutter ikke i alle fald
Brug nu dit hjerte, bli’ vred når du skal
Det er på tide at globaliseres
Så må vi klare hva’ andre gør ve’os
Og hvis vi nu ta’r en tørn
Så vil de andre måske
Glemme vi started’ som pattebørn
Og huske på hva’ vi ble’
Danmark, det tror jeg vil ske.
Tæppe fra til scene. NAT. BIRGER og MARTIN kommer ud i DYREHAVEN. Der er temmelig mørkeblåt.
BIRGER
Jeg tror jeg kan se skinnerne derovre. Har du sprængladningen?
MARTIN
Ja ... Sh! Der kommer nogen! Åh! Det er en tysker!
Underscoring: ”To som elsker hinanden”. HERMAN kommer ud med et reb for at hænge sig selv i Dyrehaven. Han snøfter lidt af selvmedlidenhed, mens han meget resolut smider rebet over en gren og ser, om det kan holde. Så lægger han løkken om sin hals.
HERMAN
Farvel, min elskede Bodil ... jaj kan ikke leve uten dig.
Pludselig hører han en KVIST DER KNÆKKER og lyden af FODTRIN..
HERMAN (glædesløst)
Hvem der?
BIRGER (træder et skridt frem)
Birg – øh ... Goebbels.
HERMAN
Josef Goebbels? Propagandaminister des Dritten Reiches?
BIRGER (faker tysk)
Jah. Ich bin, øh, an, auf, hinter, øh Inspektion.
HERMAN
Wo genau sind Sie?
BIRGER (vinker, hvilket er meget dumt af ham)
Øh, hier, hier bin ich.
HERMAN tager beslutsom sin tjenestepistol og plaffer Birger ned. MARTIN kommer løbende til, knæler ned og rusker i Birgers lig.
MARTIN
Birger! Er du død? Så svar dog! Åh nej ...
HERMAN (stadig med løkken om halsen)
Det er maj, der har schkudt ham. Jeg hetter Herman.
MARTIN
Din lede prøjser. Det var min kammerat, Birger. En af de bedste gutter i modstandsbevægelsen.
HERMAN (meget ked af det)
Aber - han sagde, at han var propagandaminister Goebbels.
MARTIN
Din idiot! Hvad sku’ Goebbels dog lave midt om natten i Dyrehaven?
HERMAN
Det vet jaj ike. Hvad skulle en modstandsmand kalde sig Goebbels for?
MARTIN
Det var jo hans dæknavn, din dosmer! Hvad laver du med en løkke om halsen?
HERMAN (venligt forklarende)
Jaj vil hänge mig selv. Jaj er trät af det tredje rige, det er noget Scheisse, og jaj er ked af mit liv, fordi Bodil har gjort det forbi med maj.
MARTIN
Din tøsedreng! Skal du forestille en soldat i en hær, der vil overtage verdensherredømmet? (tager løkken af hans hals). Og så står du der og tuder over en kælling. Vi er i krig, din feltspade.
HERMAN
Du har recht. Jaj er så nütteslös som en returbillet til Stalingrad.
MARTIN
Hm. Kan du forbinde den her sprængladning, så gør du da lidt nytte. (giver sprængladningen til Herman) Det var Birger, der var eksperten på det område, og ham har du jo skudt. Han dur ikke til noget mere.
HERMAN
Jaj er väldig god med sprængstof.
MARTIN
Fint. Så kan vi måske alligevel få sprængt godstoget med den tyske våbentransport i luften.
Nu kommer MICHAEL til og fløjter, OFF i begge ordets betydninger.
MICHAEL
(fløjter)
HERMAN (som er lige så umusikalsk som Michael)
Hov! Pas på! Der er nogen, der fløjter ”Heidenröslein”! Det er en tysker! (kalder) Wer ist da?
MICHAEL (OFF)
Ich bin Adolf Hitler.
MARTIN
Nej, det er -
HERMAN skyder Michael.
MARTIN
Det var Michael, modstandsbevægelsens tonedøve gruppeleder.
HERMAN
Åh nej, undskyld, det gör mig led –
MARTIN
Nej, nej, du gjorde det jo ikke med vilje.
TOG høres i det fjerne.
MARTIN
Nu kommer godstoget! Skynd dig, mand!
Over toglyden i det fjerne høres ALSANGERKORET, der synger ”I Danmark er jeg født”.
TÆPPET går for – der høres tog-tut, toglyd og en stor eksplosion, imens HERMAN og MARTIN løber væk over scenen. FORAN TÆPPE i en enkelt spot, der kun rammer LIVA, LEO og PH:
LIVA
Vi siger tak for kaffe,
Vi siger tak for hver en tår
Det lod sig gør’ at skaffe
Her i de lange, trange år.
Det har da været hyg’ligt
Men nu ska’ vi nok til at gå
Vi siger eftertryk’ligt
tak for den kaffe vi ku’ få.
Vi ville meget gerne bli’e
Der er så nydeligt hos Dem
i Deres pæne, tredje rige
Men det’ på tide vi går hjem.
Så vi si’r tak for kaffe nu.
På lille play-off:
LIVA
Godnat, Berlin.
LEO drysser de sidste toner af mens LYS går OP.
LIVA
Jeg forstår heller ikke et suk af den sang.
PH
Pyt med det, Liva, du gør det så glimrende. (Gab) Jeg smutter op og tager mig en skraber – jeg er så træt og uoplagt af den her krig.
LIVA (tager hat på)
Jeg daffer også hjem, Poul. Det nærmer sig jo spærretid, og jeg har ikke fået –
LIVA registrerer, at PH står ufravendt og kigger på hendes nye hat, som ligner, nåja, en PH-lampe.
LIVA
Hvad?
PH
Det ... er en ... yndig ...
LIVA
Hat, Poul? Er det en yndig hat?
PH
Javist, ja, nå, si’r du det? ... men jeg har travlt. Goddag.
PH styrter ud. FRU JOCHUMSEN kommer ind og er ved at støde ind i ham. FRU JOCHUMSEN har en stor pose med sig, og ser træt ud.
LIVA
Hvad gik der dog af ham?
LEO
Jeg skal ikke ku’ sige det, men han så pludselig ikke træt ud mere.
LIVA
Goddag Fru Jochumsen.
FRU JOCHUMSEN
Goddag fru Weel. Har De set min søn, Villy? Jonnas lillebror?
LIVA
Ja, han krøb ned og gemte sig i kælderen for en halv times tid siden. (kalder:) Villy, din mor er her! Vi ses imorgen, Hr. Mathisen..
LEO
Ja, jeg glæder mig.
LIVA (standser og ryster på hovedet)
Til hvad?
LEO
Jeg glæder mig altid til at spille for Dem, fru Weel.
LIVA
Alle er fra forstanden!
WILLIAM er kommet op fra kælderen. Han er blevet banket sønder og sammen, og hans Frikorps-uniform er forrevet.
FRU JOCHUMSEN
Men du godeste! Hvad er der dog sket?
WILLIAM:
Det er ikke så populært at være i Frikorps Danmark mere, mor.
FRU JOCHUMSEN
Nej. Jeg har heller ikke held med at sælge mine sofapuder for tiden. Jeg prøvede at rejse lidt penge til husholdningen efter din far blev sprængt i luften sammen med Shellhuset, men det er, som om ingen er interesseret i håndarbejde mere. (hun holder nogle korsstingsbroderede hagekors-sofapuder op) Og her gik man og troede, at man gjorde noget godt for fædrelandet.
WILLIAM
Jeg gjorde det nu for pigerne. I starten blev de helt vilde alle sammen. Nu spytter de på mig, lige så snart tyskerne ikke kan se det.
FRU JOCHUMSEN
Min stakkels Villy ...
WILLIAM
Ja, du må nok hellere vænne dig til at kalde mig William igen. Alt engelsk er in lige for tiden.
FRIHEDSBUDSKABET I RADIOEN – af JOHS. SØRENSEN. LIVA kommer løbende ind for at høre det sammen med LEO.
LIVA
Ja, det var så det. Så kan jeg endelig vende tilbage til sange om ulykkelig kærlighed.
LEO
Fru Weel, De drikker alt for meget ... (nikker mod kanden med gin) ... kaffe. Og De har tabt Dem her på det sidste.
LIVA
Og det sku’ komme fra Dem, De magre strandstork.
LEO
De burde passe bedre på Dem selv.
LIVA
Ærligt talt, Hr. Mathisen – synes De ikke at danskerne har haft alt for meget at gøre med at passe på sig selv i de sidste fem år? Ja, måske ikke lige Dem, der gemmer engelsk dynamit til modstandsbevægelsen i klaveret.
LEO
Nå, det har De opdaget.
LIVA
Det tør siges. Jeg har været hunderæd for at ryge i luften under en af PHs uforståelige viser. Og sig mig - hvad rager egentlig mit helbred Dem?
LEO
Åh, jeg bilder mig ind at ha’ en særlig interesse i Deres ve og vel, fru Weel.
LIVA
Sig mig, Hr. Mathisen – lægger De an på mig?
LEO
Ja, det ku da godt være. Faktisk på femte år.
LIVA
Jamen, så skal De da ikke gå forgæves. Lad os gå over på Café Tosca – det er vist erklæret for tyskerfrit område, ligesom resten af landet.
LEO
Det skal være mig en fornøjelse, fru Weel.
LIVA
Kald mig Liva.
ORLA er blevet FRIHEDSRÅDSTALER på Rådhuspladsen. Han taler fra en nedskreven tale.
ORLA
På vegne af Frihedsrådet vil jeg godt have lov at sige, at det er rart at så mange medlemmer af modstandsbevægelsen er mødt frem i dag. I de fem forgangne år troede vi faktisk, at vi var meget få, men det har nok skyldtes den dårlige kommunikation –
FRU JENSEN:
Hørt, hørt.
ORLA
- for nu kan vi jo rigtig kende vore venner. Det vigtigste i den kommende tid bliver at lægge fortiden bag sig. Nu skal Danmark igen til at skabe sig – (undrer sig et øjeblik efter han har sagt det, vender så siden og ser:)
- en nationalfølelse, nå ja, ha ha, men det er også vigtigt, før vi for alvor lægger låg på besættelsen, at ha’ et lille retsopgør. Vi kommer jo nok til at henrette et par stykker ude på Amager Fælled, for god ordens skyld, og så skal vi også ha’ sørget for at fængsle de hjemvendte danske soldater, der tog til Østfronten på regeringens opfordring.
FRU JØRGENSEN
Hvad med statsminister Scavenius, det dumme svin?
ORLA
Nej, Scavenius skal vi ikke bekymre os om, han har allerede sagt, at han er meget ked af det, og at det aldrig skal gentage sig.
ALLE (samtykkende ad lib)
Nå det var godt. I orden med ham, han er god nok osv.
ORLA
Men altså, hvis der er nogen, der kender nogen, der bør komme på en liste over tyskvenlige danskere, så skal vi nok ta’ os af det.
FRU MELDGAARD markerer ivrigt.
ORLA
Ja?
FRU MELDGAARD
Jeg angiver min svoger som stikker, Værnedamsvej 18, 3. th, og min svigermor, Gl. Kongevej 88, stuen tv, og min gamle matematiklærer Bergstrøm, som plejede at bo på Gasværksvej et sted.
ORLA (har noteret flittigt)
Men hvor bor han nu?
FRU MELDGAARD
Hvor skulle jeg vide det fra, jeg har ikke set ham siden jeg gik i fjerde mellem, men jeg skal nok finde adressen til i morgen.
MARTIN:
Orla, sku’ vi ikke tjekke oplysningerne, før vi arresterer disse mennesker?
ORLA
Nej Martin, det er der ikke tid til. Nu skal vi ikke bare tænke os om og tage alle mulige hensyn, nu er tiden inde til spontane handlinger.
BENT
Men sæt nu de er uskyldige –
ORLA
Åhr, et eller andet har de nok gjort.
BENT
Men prøv at se hendes armbind, det er jo farvekridt og papir.
ORLA
Nu ska’ vi ikke hænge os i petitesser, Bent, livet skal jo gå videre. Ja, altså, undtagen for de forrædere, vi skyder på Amager Fælled. Ha ha. Er der flere?
FLERE ANMELDERE samler sig om ORLA. JONNA står i periferien med INGEBORG. LISE, EDITH og ELSE.
JONNA
Se, piger – der er Bodil. Juhu, Bodil!
BODIL kommer ind. Hun har fået håret klippet af, men har en hue på.
JONNA
Bodil, hvor godt at se dig! Og sikke dog en smart, øh ...
BODIL
Nej, Jonna, den er ikke smart. De fandt ud af det med Herman, så de har klippet håret af mig, og jeg har såmænd også fået malet et stort hagekors på ryggen.
INGEBORG
Hvor er det dog skrækkeligt. Men Herman var jo med i modstandsbevægelsen ... her til sidst.
BODIL
Ja, men tysker var han nu alligevel. Så han er væk. De har sendt ham over på Vestkysten for at lede efter landminer.
JONNA
Med en minesøger?
BODIL
Næ, på bare tæer. Så hvis han finder en landmine ser jeg ham aldrig mere.
LISE
Men stakkels Bodil, dog –
BODIL
Nej, jeg vil ikke tænke på det. Nu vil jeg bare glæde mig over befrielsen, og til at alt blir normalt igen.
FRU JØRGENSEN kommer løbende ind.
FRU JØRGENSEN
Halløj alle sammen! Den danske Brigade er på vej! De er kommet hjem! De danske helte er kommet hjem!
ALLE
HURRAAAA!
DEN DANSKE BRIGADE kommer ind i løbemarch og til sang. Alle er fuldstændig overstadige.
DEN DANSKE BRIGADE
Hjemad, tapre drenge
Før var vi der
Nu er vi her
Hjemme igen!
Og har I ventet længe
Så siger vi
Undskyld fordi
Vi holdt jer hen.
Men vi kommer hjem med freden
Denne her krig
Den er forbi
Det ka’ vi li’
Efter fem hårde år
vores Brigade står
Ikke en ens’te misted’ vi.
Nu håber vi, at I vil fejre at vi’ kommet hjem igen,
med en Tuborg og en akvavit
for vi siger aldrig nej til en dram, vi’ jo danske mænd
der fejrer at vort land atter er frit.
ALLE
Hej til vor brigade
Før var I der
Nu er I her
Og vi har fred.
Og vi er tæskeglade
For at I ka’
Stå her idag
Og være med.
Vi vil glemme spærretiden
Og vi vil tro
At den bli’r to
Før vi går hjem
Og vi tænder påny
Lysene i vor by
Så vi igen ka’ skue frem.
Nu drukner vi de grimme minder om krigen i denne sang
Vi’ jo ikke gode til at slås,
Og vi ønsker her i lille og hyg’lige Dannevang
At si’: den næste krig bli’r uden os.
SLUT